Læsetid: 5 min.

Ukraines Charles Bukowski har nogle lidt for klichéfyldte forestillinger om maskulinitet

Mænd er voldsliderlige kvindehadere og racister i ukrainske Sergij Zjadans roman ’Mesopotamien’
15. juni 2018

Ukrainske Sergij Zjadans roman Mesopotamien er egentlig en samling af fortællinger, ikke en roman.

Bogens ni kapitler har alle et drengenavn som titel, og navnet tilhører hver gang første- eller tredjepersonsfortælleren. Dog er der én undtagelse – det kapitel, der har en kvindelig hovedperson – hvor titlen, »Ivan«, refererer til en af gæsterne til hendes bryllup.

Visse karakterer går igen i de ni fortællinger, nogle viser sig at være i familie, andre barndomsvenner, men grundlæggende kan hver tekst stå for sig. Det, der samler dem er det ’Mesopotamien’, som i Zjadans bog henviser til Ukraines andenstørste by Kharkiv. På oldgræsk betyder Mesopotamien nemlig ’mellem to floder’, hvilket passer på Kharkiv, som ligger i det nordøstlige Ukraine mellem floderne Dnepr og Donez. Betegnelsen Mesopotamien har dog også en ironisk klang: der er ikke meget Babylon over det postsovjetiske, posttotalitære, uroprægede Kharkiv.

Men her bor altså samtlige af bogens karakterer, hvis de da ikke er i gang med at rejse derfra eller dertil. Her går de rundt og tænker på sex og druk, keder sig ad helvede til, gældsætter sig, gifter sig, bliver skilt, kommer op og slås, går til prostituerede, til begravelser og til grunde.

Sådan lyder f.eks. begyndelsen af kapitlet »Matvej«:

»For ti år siden stoppede tiden for mig, den afviste resolut at gå længere. Mekanismerne standsede, hjertet slog, som om det gjorde mig en tjeneste – uden fordringer, men også uden garantier. Alt irriterede mig, selv lugten af mit eget tøj. Det at blive 30 år viste sig at være en fælde, der var ikke længere nogen nydelse ved at dykke ned i det ukendte.«

Der er en god intensitet i denne prosa, men der er også noget ’sludder for en sladder’-agtigt over det; hjertet slog »uden fordringer«, »uden garantier«. Ja, men det gør hjerter vel altid?

En mandebog 

Sergij Zjadan: ’Mesopotamien’,

Lad mig sige det, som det er: Mesopotamien er en rigtig mandebog. Det siger jeg både konstaterende og som en del af min smagsdom. Med mandebog mener jeg nemlig ikke bare en bog om mænd, skrevet af en mand, henvendt til mænd, som det er tilfældet med Mesopotamien såvel som for virkelig mange fremragende bøger. Med mandebog mener jeg også en bog, der dyrker nogle meget velkendte og fortærskede forestillinger om maskulinitet.

Det er tydeligt, at Sergij Zjadan (f. 1974) forsøger at skrive sig op mod ikonisk ’mandede’ forfattere som den amerikanske digter Charles Bukowski (som han har oversat til ukrainsk), ligesom også beat-generationens frihedstrang og vildskab klinger med i hans prosa, og mange steder giver den energi og rytme.

Alligevel lykkes det ikke for Sergij Zjadan at nå op på siden af sine forbilleder, mest af alt på grund af den måde, hvorpå maskulinitetsklicheerne genfortælles i hans bog, kapitel for kapitel: Mænd er destruktive voldsbrødre, der ikke kan finde ud af det med kærlighed og ømhed, de vil kneppe alt og alle, og så er de ofte kvindehadere og racister.

I starten af kapitlet »Bob« er Bob rejst til USA og skriver i en mail til sin ukrainske familie, at det eneste, der »virkelig gør mig dårlig, er, at der er så mange negre.« Puh, tænker man, men mon ikke det bliver vendt på hovedet på den ene eller den anden måde i løbet af teksten? Det gør det ikke. I stedet munder kapitlet ud i en lang refleksion over, om det egentlig er så slemt at være prostitueret – alt imens Bob selv besøger en prostitueret. Til sidst bliver han bestjålet af en mand fra Surinam.

I kapitlet »Jura« gemmer den gældsatte Jura sig på et sygehus fra gældsinddriveren Sorte. Her bliver han tiltrukket af en sygeplejerske, som han opsøger på følgende måde:

»Om natten ventede han til alle var faldet i søvn, han fandt sygeplejersken, der sov på en udtræksseng i personalets opholdsrum og blev hos hende. I ren ophidselse vidste hun ikke, hvad hun skulle sige, kun forbød hun ham at kysse sig. Andet forbød hun ikke, hun bestræbte sig kun på at gøre alting så stille som muligt for ikke at vække de syge.«

Well. Men kan da trøste sig selv med at bogen er skrevet i 2014, før #MeToo.

Og nej, jeg mener ikke, der er noget i vejen for at skrive litteratur om usympatiske mænd. Men ni ud af ni? Så begynder det at ligne en poetik, et ideal eller en essentialistisk forestilling om maskulinitet. Og det bliver monotont hen over 330 sider.

Banal poesi

Inden nogen farer i flint og kalder mig en tunnelsynet, identitetspolitisk feminist, vil jeg skynde mig at fremhæve, at bogens ’implicitte fortæller’ også er bevidst om, at han er i gang med at skrive om destruktiv maskulinitet. I kapitlet »Foma« taler Foma med den tidligere prostituerede Olja om børnebøgerne på hans reol, og Olja siger følgende:

»Mine ældre brødre læste den slags bøger. Sådan skal det være, er det ikke rigtigt? Mænd skal fra små af vænne sig til dårlig litteratur, for det er jo den, der lærer dem, hvordan de bliver rigtige mænd.«

Og det er måske en meget interessant metabetragtning, men den fik mig alligevel til at fnise, for hvilken slags mand tror Sergij Zjadan egentlig, at man bliver af at læse hans bog?

Mesopotamien afrundes med en 40 sider lang del, ’Præciseringer og generaliseringer’, som er en række prosadigte baseret på, hvad man har læst i romanen. Egentlig en fin idé, men hvor Sergij Zjadan er en trænet prosaist, lader han meget tilbage at ønske som digter. Teksterne er direkte banale.

Og så kom jeg til at grine højt og hårdt (for sådan en person blev jeg af at læse Mesopotamien), da jeg nåede til følgende strofer:

»I kærlighed er det vigtigste
ikke at tro på det, der bliver sagt
Hun råbte »Lad mig være i fred«,
men ønskede at sige:
»Sønderriv mit hjerte«.«

Tættere på ’hendes mund sagde nej, men hendes øjne sagde ja’ kommer man vist ikke på vers.

Sergij Zjadan: ’Mesopotamien’. På dansk ved Helle Dalgaard. Jensen & Dalgaard. 332 sider, 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu