Læsetid: 4 min.

Euforisk Gorillaz-koncert blev pludselig afbrudt, da rapper faldt ned fra scenen

Indierock og hiphop-hybriden Gorillaz lukkede Orange Scene med en oplagt Damon Albarn i front for tegneseriebandets trylleshow. Et stort kor og et væld af gæstestjerner sang publikum glade og op i gear. Men glæden sluttede brat få minutter inde i ekstranummeret, da den sidste gæsterapper drattede i scenegraven
Damon Albarn og Gorillaz på Orange Scene.

Damon Albarn og Gorillaz på Orange Scene.

Peter Nygaard Christensen

8. juli 2018

Gorillaz’ koncert på årets Roskilde Festival bliver nok en af dem, som folk kommer til at tale længe om. Når andre af programmets højdepunkter har fortaget sig i glemslens støvskyer og hverdagslivets trivialiteter, vil lukningen af Orange Scene stadig stå klart i hukommelsen og give anledning til anekdoter. Ikke fordi showet var euforisk og velspillet – hvilket det var – men fordi halvanden times glædesrus endte så abrupt og uheldigt, som det gjorde.

Kort før koncerten skulle slutte, under ekstranummeret »Clint Eastwood«, kom rapperen Del the Funky Homosapien løbende ind på scenen for at bidrage vokalt til gruppens megahit. Men kun få linjer inde i sin rap forsvandt han – og hans ord – pludseligt ned i scenegraven. Bandet spillede en tre-fire rundgange, indtil det gik op for dem, at det var alvorligt, at rapperen var kommet til skade.

Forsanger Damon Albarn kigger ud over scenekanten ned til rapperen Del the Funkee Homosapien, som kort forinden faldt fra scenen under koncerten med Gorillaz på Orange Scene, lørdag den 8. juli 2018. Den 45-årige amerikaner faldt undersidste nummer ned foran scenen, hvorefter forsanger DamonAlbarn afbrød koncerten.

Jens Nørgaard Larsen
»It’s a really weird way to end a beautiful night,« blev Damon Albarns forvirrede afslutningsreplik. Og publikum kunne kun give ham ret. Det ér mærkeligt i fællesskab at være vidne til en ulykke, man ikke kender omfanget og konsekvenserne af. Og særligt efter at have danset sig svedige og bekymringsløse ind i sommernatten til tonerne af et band, der altså ikke er helt lige så fiktive, som de giver sig ud for at være.

Fodbold som opvarmning

Men forud for den tragiske finale gik en gloriøs fest i fodboldens tegn, der også fortjener at blive omtalt. Få timer inden koncertstart var England gået videre til semifinalen i VM. Og i minutterne op til at tegneseriebandet gik på, var der straffesparkskonkurrence i kampen mellem Rusland og Kroatien. På tværs af alder og køn samledes folk sig i grupper omkring en løftet mobiltelefon og fordrev således nedtællingen til et af festivalens hovednavne i fællesskab.

Den internationale sportsbegivenhed var heller ikke gået bandets forsanger, den hyperproduktive brite, Damon Albarns næse forbi. Han havde iført sig sit hjemlands holdtrøje – en hvid T–shirt med hhv. våbenskjold og sponsorlogo på brystet. En afslappet mundering, der matchede hans sceneperformance og interaktion med publikum. Rolig og ikke bleg for at indrømme, at festivalen har en hel særlig plads i hans hjerte, takkede han publikum for deres hengivenhed. Og selvom han stod der som stedfortræder for en animeret tegneseriefigur, virkede det oprigtig, da han proklamerede, at dét at spille på Roskilde Festivalen er blevet en kærkommen tradition i hans liv. Det er ottende gang, det sker. Anden gang med Gorillaz.

Syv års stilhed

Gorillaz blev dannet for 20 år siden og blev kendt som verdens første tegneserieband. Ideen opstod i samarbejdet mellem den tidligere Blur-forsanger Albarn og så illustratoren Jamie Hewlett.

Men efter syv års stilhed og den rodede, ufokuserede og meget lange genkomst med albummet Humanz fra i fjor har nej-hat-beklædte kritikere rejst spørgsmålet om det alternative animationsprojekt ikke efterhånden har udspillet deres rolle og er blevet overhalet af virkeligheden. Albummet The Now Now, der udkom i sidste uge, lyder i hvert fald i dets mere neddæmpede hjørner til forveksling, som når Damon Albarn er solo.

Særligt i en live-setting bliver forholdet mellem bandets virtuelle og virkelige form en underlig, uhåndterlig størrelse. Det fiktive tegneserieunivers træder i baggrunden, når bassist Seye Adelekan, guitarist Jeff Wootton og et syv personer stort kor spiller op til dans. De legemliggør det ambitiøse og eksperimenterende musik-slaraffenland, der giver den evigt produktive Albarn mulighed for frit at skifte genre og trække på et evigt voksende netværk af musikalske legekammerater.

Fire dages parallelverden slut

Men de virtuelle bandmedlemmer er nu også med på scenen, selvom de er forvist til lejlighedsvise visuals. Synkront med Albarn synger hans tyndbenede, blåhårede pendant 2-D med fra bagtæppet. Jamie Hewletts pen får spiraler til at rotere i den tandløse fantasts sorte øjne. Og i de mange musikvideoer, der supplerer scenelysets skiftende farver, stikker også figurerne Murdoc, Russel Hobbs, Noodle og Ace Copular deres sataniske blikke, spidse næser og grønne fingre frem med mellemrum.

En tredjedel inde i koncerten dukker den legendariske hiphoptrio De la Soul op og overtager scenen på nummeret »Superfast Jellyfish«. Og herefter indskiftes de mange gæstestjerner løbende: Amerikanske Jamie Principle, der har trukket sine sorte fodboldsokker op til knæene. Sydafrikanske Moonchild Sanelly, der vrikker og vrider sig under en enorm turkis paryk på »Out of Body«. Og den kvindelige, engelske rapper Little Simz, der med et sikkert turboflow begejstrer det allerede opgejlede publikum. De hopper. De kaster håndtegn. De adlyder Albarns anvisninger om at synge med.

Så alt er godt. Alle er glade. Albarn puster i sin melodika. Og så indtræffer ulykken. Det er selvfølgelig helt utilsigtet, men hændelsen er en påmindelse om, at fire dage i en solrig og uforpligtende parallelverden nu er slut. Der er ikke andet for end at pakke teltene sammen, tage toget tilbage til civilisationen og så ellers håbe på, at Del the Funky Homosapien hurtigt kommer sig.

Gorillaz – Orange Scene, lørdag.

Serie

Roskilde Festival 2018

Gennem urinstøv og et uoverskueligt antal koncerter dækker Informations udsendte medarbejdere Roskilde Festival 2018. Der vil være kritisk og passioneret stillingtagen til stjernerne. Nysgerrige vildfarelser og undrende reportager fra kulturorgiet på Dyrskuepladsen.

Følg Informations dækning og koncertanmeldelser her. 

Seneste artikler

  • Hvad vi lærte og aflærte på Dyrskuepladsen i år

    9. juli 2018
    Det er sådan her med Roskilde Festivalen: Den er altid bedre IRL – in real life – end på papiret. Stemningen sætter sig som en polyfonisk venligsindet virus i kroppen. De bedste dele af publikum er ekstremt lydhøre, givende og rummelige. Men der er også et voldsomt albuerum omkring hiphopkoncerterne, som ikke har plads til alle og enhver. Kvinder for eksempel
  • David Byrne holder aldrig op med at udfordre koncertformens kunstighed – og det giver den vildeste mening

    7. juli 2018
    Alt hvad vi så var dansende atomer, da den tidligere frontfigur i Talking Heads, David Byrne, tog os med storm. Igen omtænkte han koncertformen, denne gang i et stramt tænkt, koreograferet, skuespillet og musikalsk forrygende show. Og alle overgav og hengav sig til dansen
  • Nick Cave snerrede sig træt gennem støjen på Orange Scene

    7. juli 2018
    Det var en hæs og farveløs Nick Cave, der fredag aften forsøgte at sparke publikum omkuld med sin sorgfulde, aggressive rock. Men hans grufulde fortællinger og rasende blues nåede kun ud til de forreste rækker af fremstrakte arme
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu