Læsetid: 3 min.

First Aid Kit havde sangen i deres magt og gik lige i hjertekulen

De svenske sangsøstre i First Aid Kit leverede torsdag eftermiddag et vokalsikkert eftermiddagsshow, hvor alle kunne være med. Deres country-inspirerede popmelodier lyder mere af amerikanske landeveje end af de svenske skove, som bandet er vokset ud af – og som stadig pryder deres visuals
Med søstrenes mange smil og gentagende »tack så mycket« virker First Aid Kit som en helende balsam på mit rørstrømske gemyt, skriver anmelder Louise Rosengreen.

Med søstrenes mange smil og gentagende »tack så mycket« virker First Aid Kit som en helende balsam på mit rørstrømske gemyt, skriver anmelder Louise Rosengreen.

Gonzales Photo

6. juli 2018

I særligt følelsesladede situationer kan jeg blive helt upassende følelsesladet. Det kan være et indslag i tv-avisen eller en tale, der pludselig trigger tårekanalerne. Og er der først én i mit nærvær, der har fået våde øjenkroge, er der ingen vej tilbage. Så må kleenexene frem. Jeg bilder mig ind, at en sådan grådlabilitet er et udtryk for empati. At det egentlig er et spørgsmål om at turde være åben og tage andres følelser til sig, at spejle dem.

Musik modvirker det ikke ligefrem. Tværtimod har tostemmig korsang og sørgmodigt, vibrerende guitartwang en forstærkende effekt. Jeg kan ikke se det viralt populære YouTube-klip, hvor de to søstre i den svenske duo First Aid Kit til et formelt prisuddelingsshow i Stockholm fremfører en coverversion af Patti Smiths »Dancing Barefoot« uden at tude. Deres sang får deres garvede punkmoder, der selv er blandt tilskuerne, til at bryde hulkende sammen – og jeg følger trop.

Derfor er det med lommerne fulde af lommetørklæder, at jeg torsdag eftermiddag stiller mig klar foran Orange Scene. Søstrene Klara og Johanna Söderberg skal synge festivalens største scene op. Siden de første gang gæstede festivalen i 2009 er deres band vokset med fem ens klædte mænd, der leverer et velklingende, lydligt bagtæppe af pedal steel og perkussion. Og deres sangkatalog har i samme bevægelse flyttet sig mere og mere væk fra de svenske skovstier og ud på de amerikaniske highways.

Resten af tiden vil de bare være triste

Det store spørgsmål er, om de kan holde den intime stemning, når deres inderlige countrypop-numre skal spilles i så stor en ramme, som Orange Scene immervæk er. Men First Aid Kit gør hurtigt betænkelighederne til skamme. Deres folk-musik virker problemfrit til lejligheden, og det klinger klart allerede fra den indledende »Rebel Heart«, at storesøster Klara og lillesøster Johanna hjemmevant og sikkert kan synge sig fra både det storladne og det sarte.

Flere af settets numre er hentet fra albummet Ruins, der udkom i januar i år, og som har en mere vred og rocket lyd. Og det er egentligt prisværdigt, at søstrene vælger at udvide deres udtryk i en mere rocket retning, som på nummeret »You Are The Problem Here«. Det er også nye takter, at Klara giver en opbragt opsang efter nummeret, der problematiserer mænd, som føler, at det er deres ret ikke at tage et nej for et nej. Hun forbander overgreb og hverdagssexisme i et forsvar for voldtægtsofre. »We need to put the blame and the shame back where it belong,« råber hun, så Johanna efterfølgende må berolige publikum om, at det var al den vrede, de havde taget med til dagen. Resten af tiden vil de bare være triste.

Og heldigvis for det. For det er her deres styrke virkelig viser sig. Når deres vemodige tekster og Klaras akustiske guitarakkorder tilsættes twang guitar, og når deres stemmer fletter sig ind og ud af hinanden og op og ned i registeret, så rejser hårene sig på de bare arme og ben omkring mig. Bandets musikalske referencer er stadig primært folk, americana og country, og til publikums sing-along-glæde spiller de begge titelsange fra deres foregående albummer, Stay Gold (2014) og gennembrudspladen The Lion’s Roar (2010).

Jeg får en klump i halsen, da Johannas vokal på nummeret »Fireworks« får ekstra meget plads omkring sig, så man tydeligt kan høre den dybe klangbund i hendes fine stemme. Men søstrenes mange smil og gentagende »tack så mycket« virker som en helende balsam på mit rørstrømske gemyt – som en kærlig førstehjælp til alle med grådlabile tendenser.  

80’er-glimt og 70’er-kitsch

Settets eneste covernummer indleder pigerne med en anekdote om, at de egentlig aldrig har kunnet fordrage 80’erne, som de altid har forbundet med deres forældres smag. Deres hjerter tilhører årtierne før, hvilket blandt andet kan ses i det pænt påtagede 70’er-filter, der er lagt på en kitschet filmmontage om bandets vej fra undergrund til stadion-shows.

Men nu er tiden åbenbart kommet til, at de tager 80’erne til sig, og deroppe på Orange Scene fortolker de nu Kate Bushs popklassiker »Running Up That Hill« fra 1985. Selv her får søstrenes legende, harmoniske stemmeføring og Melvin Duffys mandolinspil sangen til at klinge mere af First Aid Kit og deres tid – end af det årti, de endelig har lært at elske.

Alene dét, at de vælger at fortolke en af nyere musikhistories mest markante og unikke kvindestemmer, vidner om folk-duoens vokale format. De har sangen i deres magt. Og nok udeblev tårerne, men stemmerne gik lige i hjertekulen.

First Aid Kit – Orange Scene, torsdag.

Serie

Roskilde Festival 2018

Gennem urinstøv og et uoverskueligt antal koncerter dækker Informations udsendte medarbejdere Roskilde Festival 2018. Der vil være kritisk og passioneret stillingtagen til stjernerne. Nysgerrige vildfarelser og undrende reportager fra kulturorgiet på Dyrskuepladsen.

Følg Informations dækning og koncertanmeldelser her. 

Seneste artikler

  • Hvad vi lærte og aflærte på Dyrskuepladsen i år

    9. juli 2018
    Det er sådan her med Roskilde Festivalen: Den er altid bedre IRL – in real life – end på papiret. Stemningen sætter sig som en polyfonisk venligsindet virus i kroppen. De bedste dele af publikum er ekstremt lydhøre, givende og rummelige. Men der er også et voldsomt albuerum omkring hiphopkoncerterne, som ikke har plads til alle og enhver. Kvinder for eksempel
  • Euforisk Gorillaz-koncert blev pludselig afbrudt, da rapper faldt ned fra scenen

    8. juli 2018
    Indierock og hiphop-hybriden Gorillaz lukkede Orange Scene med en oplagt Damon Albarn i front for tegneseriebandets trylleshow. Et stort kor og et væld af gæstestjerner sang publikum glade og op i gear. Men glæden sluttede brat få minutter inde i ekstranummeret, da den sidste gæsterapper drattede i scenegraven
  • David Byrne holder aldrig op med at udfordre koncertformens kunstighed – og det giver den vildeste mening

    7. juli 2018
    Alt hvad vi så var dansende atomer, da den tidligere frontfigur i Talking Heads, David Byrne, tog os med storm. Igen omtænkte han koncertformen, denne gang i et stramt tænkt, koreograferet, skuespillet og musikalsk forrygende show. Og alle overgav og hengav sig til dansen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu