Læsetid: 2 min.

Gunnhild Øyehaugs noveller er 45 perfekte forvirringer

Norske Øyehaug kender sine virkemidler og bruger dem elegant og underholdende. Hendes noveller bevæger sig aldrig derhen, man forventer
31. juli 2018

Måske er det ikke for ingenting, at den danske oversættelse af Gunnhild Øyehaugs to novellesamlinger, Knutar og Draumeskivar – samlet til en udgivelse på dansk til forveksling ligner The Collected Stories of Lydia Davis, som ligger her foran mig. Begge bøger har en knaldorange forside med titel og forfatternavn i en hvid ramme.

Øyehaugs 45 noveller leder ikke kun tankerne mod stilisten Davis, fordi de er korte af omfang. De to forfattere deler flere fællestræk: balancen mellem humor og alvor og realisme og fabel, ikke mindst den genremæssige spændvidde, som gør, at man i Øyehaugs samling finder både skolestile og konfirmationstaler, dialogstykker og sammenlignende analyser (mellem kone og elskerinde). 

Knuder af Gunnhild Øyehaug.

Ufoer og litteraturteori

Øyehaug kender sine virkemidler og bruger dem elegant og underholdende. Hendes noveller bevæger sig aldrig derhen, man forventer. En kvinde kan glide ud af sig selv og blive til lyset i en lygtepæl et øjeblik, mens børnene ligger i huset og sover. To mennesker i hver sin rumdragt i tilfældig bane om hinanden kan vise sig at være et ægtepar på indkøb.

Øyehaug skriver tekster, som er bevidste om, at de er tekster, og som gør opmærksom på sig selv igennem læserhenvendelser eller en forbløffende fodnote eller et appendix. »Det suser i teksten af forundring«, kan der for eksempel stå, eller: »Teksten overvejer om den bør stoppe«.

I Øyehaugs univers er der både plads til ufoer og litteraturteori, og hendes sammentrækning af tid og sted er legesyg og sikker, hør bare titlerne: »Lykken smiler til Mona Lisa« eller »Blanchot flyder under en bro« (igen minder det mig om Davis: »Kafka cooks dinner«).

Skiftende synsvinkler

Andre gange overrasker novellerne i Øyehaugs samling, fordi de viser sig at have en forbindelse til en tidligere tekst; det er de samme personer, der optræder, men nu fortælles der fra en ny synsvinkel (noget som Øyehaug mestrer i stil med sin norske kollega Trude Marstein, hvis roman Gjøre godt er fortalt af 118 forskellige personer).

Mange af novellerne er bizarre – som den om en mand, der livet igennem er knyttet til sin mor via en navlestreng, som ikke kan klippes over – samtidig er det følelser som jalousi, ensomhed, længsel og begær, som ligger og ulmer under fortællingerne. På den måde er det surrealistiske ofte en meget præcis beskrivelse af, hvordan en hverdagslig situation faktisk opleves.

Gennemgående er en grundlæggende undren over virkeligheden. Det er den momentane forvirring, den lille panik, som står centralt i mange af Øyehaugs fortællinger. Når en jegfortæller således begynder at omtale sig selv som ’man’, er det ikke kun en kæk demonstration af et fortælleteknisk greb, men en perfekt fremstilling af en person, som er ved at miste grebet om sig selv.

Knuder. Gunnhild Øyehaug. 248 sider, 249,95 kr.. Rosinante.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu