Læsetid: 3 min.

Et hotel, man ikke har lyst til at bo på

Drew Pearces spillefilmdebut, ’Hotel Artemis’, vil gerne være lige så sej som ’John Wick’, men det er den ikke
En af udseende gammel og slidt Jodie Foster spiller sygeplejerske på et såkaldt ’hotel’ for topforbrydere i Drew Pearces ’Hotel Artemis’.

En af udseende gammel og slidt Jodie Foster spiller sygeplejerske på et såkaldt ’hotel’ for topforbrydere i Drew Pearces ’Hotel Artemis’.

Scanbox

26. juli 2018

Har man altid drømt om at se Jodie Foster se endog meget gammel og slidt ud i rollen som en sygeplejerske, der arbejder på et såkaldt ’hotel’, hvor sårede topforbrydere kan blive lappet sammen, ja, så er spillefilmdebutanten Drew Pearces Hotel Artemis lige sagen.

Men selv om det i sig selv er interessant, kan jeg ikke garantere, at man vil kunne lide resten af filmen. Den minder om en fjern og mindrebemidlet slægtning til de stilige og stiliserede John Wick-film, der handler om en tidligere lejemorder (Keanu Reeves), hvis ’pensionisttilværelse’ bliver forstyrret af respektløse gangstere.

I en nær fremtid er Los Angeles i oprør. Byens drikkevand er blevet privatiseret, og ejerne har lukket for den store hane, hvorfor byens indbyggere er gået amok.

Et røveri kører af sporet, og to af røverne, Waikiki (Sterling K. Brown) og hans ulykkesfugl af en bror, Honolulu (Brian Tyree Henry), søger tilflugt på Hotel Artemis, et hemmeligt hospital midt i byen, hvor man under dæknavn kan blive lappet sammen af stedets leder, sygeplejersken (Jodie Foster), og hendes medhjælper, Everest (Dave Bautista), hvis man vel at mærke er medlem af hotellet.

Det er Waikiki og den hårdt sårede Honolulu heldigvis, og man fornemmer, at Waikiki kender stedet godt og har været der flere gange. Det har andre af de nuværende ’beboere’ også, og mens optøjerne brager løs i gaderne udenfor, mødes Waikiki med gamle venner, blandt andet den sexede snigmorder Nice (Sofia Boutella), mens han forsøger at finde ud af, hvad han nu skal gøre.

Uheldigvis har Los Angeles’ ukronede forbryderkonge, Ulvekongen (Jeff Goldblum), også brug for sygeplejerskens hjælp denne aften, og så har vi balladen.

Kørt af sporet

Det er måske ikke ligefrem et nyt og overraskende setup, men det har potentialet til en omgang ramasjang af den kulørte og underholdende slags. Desværre formår Drew Pearce, der også har skrevet Hotel Artemis, ikke at levere varen.

Det slidte hotel vækker som sagt mindelser om den forbryderiske parallelverden, man møder i de to John Wick-film, men Sterling K. Brown er trods alt ingen Keanu Reeves, der ejer en sjælden ro og ubesværet elegance. Han er virkelig cool og overbevisende i den slags fysisk krævende roller.

Der er en sjov dynamik mellem Fosters livstrætte sygeplejerske og Dave Bautistas godmodige bjerg af en sygeplejer, der opfører sig, som var de mor og søn. Men hvorfor Pearce har valgt at give hende en baghistorie, der har med en død søn og efterfølgende alkoholisme at gøre, forstår jeg ikke helt. Måske ville han gerne give hende psykologisk og følelsesmæssig tyngde, men det bliver snarere et distraherende element i en film, der vel burde handle om Waikiki og hans fjols af en bror.

I det hele taget vil Pearce fortælle for mange små historier om fædre og sønner, gamle venner og tidligere kærester til, at Hotel Artemis bliver en fokuseret og tilfredsstillende oplevelse. I modsætning til John Wick, der handler om en mand og hans hævntogt og ikke meget andet, stritter Hotel Artemis i mange retninger, og de enkeltdele, der fungerer – især Fosters sygeplejerske, Boutellas Nice og Bautistas Everest – får ikke lov til at leve og ånde.

Der er en charmerende og gamle dage-agtig stemning over selve hotellet, der godt kunne trænge til en ansigtsløftning, men det bruges ikke som meget andet end et pittoresk bagtæppe for den lidt forvirrede handling. Det samme kan man sige om vandoptøjerne, som i en bedre historiefortællers hænder kunne være blevet en bidsk, RoboCop-agtig satire over et fremtidssamfund, der er kørt af sporet.

’Hotel Artemis’. Instruktion og manuskript: Drew Pearce. Britisk-amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu