Læsetid: 3 min.

Kæmper er gode til at distrahere sørgende børn. I hvert fald på film

Danske Anders Walters amerikanske spillefilmdebut indskriver sig med visuelt overskud og liiidt langtrukkent plot i traditionen for film om plagede børn, der søger tilflugt i fantasiverdener
Pigen Barbaras (Madison Wolfe) angst for at miste sine kære manifesterer sig som overnaturlige væsener i ’I Kill Giants’.

Pigen Barbaras (Madison Wolfe) angst for at miste sine kære manifesterer sig som overnaturlige væsener i ’I Kill Giants’.

XYZ Films

5. juli 2018

Det kan godt være, skolepsykologen mrs. Mollé (Zoe Saldana) synes, det er på sin plads at tage nogle gode lange snakke med enspændernørden Barbara (Madison Wolfe), hovedpersonen i danske Anders Walters amerikanske tegneseriefilmatisering I Kill Giants. Barbara har bare på ingen måde tid til at sidde og svare på den velmenende voksnes fiskende spørgsmål, for byen, de bor i, er i akut fare for at blive smadret fuldstændigt, og den eneste, der kan gøre noget ved det, er Barbara.

Alle hendes dage og visse af hendes nætter går med at løbe rundt ude i skoven og langs kysten for at passe sine kæmpefælder. Altså ikke fælder, der er meget store, men fælder beregnet til at uskadeliggøre de kæmper og giganter, der optager størstedelen af Barbaras bevidsthed. Så meget, at det går ud over skolegangen og gør afstanden til hendes klassekammerater og søskende større, end den allerede er.

Barbara er nemlig ikke bare sær, hun er også vred på hele verden for en sikkerheds skyld, og hun foretrækker demonstrativt at opholde sig i sin egen verden. Her har hun – i modsætning til på skolepsykologens kontor – vigtige ting at passe. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu