Læsetid: 3 min.

Den martrede romantiske antihelt slår til igen i ’Beast’

Psykothrilleren ’Beast’ kunne på papiret ligne en traditionel ’Skønheden og Udyret’-historie, men handler mere om at give sig hen til sine dyriske drifter end om at gøre sin elskede mere menneskelig
Når Pascal og Moll støder sammen eller stikker af, er det ikke til at afgøre, hvem der er ved at narre hvem i en fælde – eller om det simpelthen bare er en Bonnie og Clyde-historie med ekstra dysterhed og storslåede hedelandskaber.

Når Pascal og Moll støder sammen eller stikker af, er det ikke til at afgøre, hvem der er ved at narre hvem i en fælde – eller om det simpelthen bare er en Bonnie og Clyde-historie med ekstra dysterhed og storslåede hedelandskaber.

Scanbox

26. juli 2018

Michael Pearces debutfilm Beast er den type thriller, hvor spørgsmålet hele tiden er, hvem der er katten, og hvem der den mus, den leger med.

Filmens velspillede midtpunkt er den 27-årige Moll (Jessie Buckley), der bor sammen med sin konservative og velhavende familie på Jersey, den største af Kanaløerne mellem England og Frankrig.

Her virker det, som om hun har fået permanent stuearrest i en for længst overstået barndom, som hendes iskolde, kompetent manipulerende mor (Geraldine James) fastholder hende i som straf for en voldshandling, hun begik som 13-årig. 

Moll synger i det kor, hendes mor dirigerer, hun passer sin demente far, så han ikke blamerer sig selv eller familien, og tjener sine penge på at stå i en turistbus iført en guideuniform og lire et fast manuskript af. Hun er i filmens begyndelse en stor, omvandrende knude af længsel efter at rive sig løs, give sig hen og blive væk og beskidt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu