Læsetid: 3 min.

Mats Ek (1945-): De stærke kvinders mand

Klodsethed og medmenneskelighed følges ad hos den svenske koreograf Mats Ek. Hans balletter handler altid om noget vigtigt
Klodsethed og medmenneskelighed følges ad hos den svenske koreograf Mats Ek. Hans balletter handler altid om noget vigtigt
24. juli 2018

Der er noget klodset over figurerne i danseforestillingerne af den svenske koreograf Mats Ek. Noget kejtet og sårbart – eller noget uventet vredt eller inderligt. For Mats Ek har et særligt blik for at skabe dans, så vi tilskuere kommer til at holde af de figurer, der danser. Netop fordi de er akkurat så underlige og kiksede, som os selv.

Mats Ek er søn af den berømte koreograf Birgit Cullberg. Han var først danser, men det viste sig hurtigt, at han havde et mærkbart udtryk som koreograf. Og han efterfulgte hende som leder af Cullberg Balletten 1985-93.

Personerne i Mats Eks koreografi opfører sig aldrig realistisk. De danser typisk med hinanden, som om de er dukker – med strittende fødder og dinglende arme. Og netop personernes overdrevne udtryk skaber en umiddelbar genkendelse af noget barnligt og trodsigt, men samtidig også en følelse af noget følsomt og skrøbeligt. For hvem har ikke som barn prøvet at lade sig løfte mod sin vilje? Eller forsøgt at sparke nogen i øret – eller sætte sig på nogens hals og blive siddende? Eller andre sære bevægelser, som almindelige voksne for længst har lagt fra sig, men som personerne i Mats Eks værker udfører med både smidighed og muskelstyrke.

Tvangsindlagt heltinde

Humor og uhøjtidelighed er typiske kendetegn for Mats Ek. Samtidig er han blevet berømt for sit særlige omvendte blik på klassikerne, ikke bare hos Cullberg Balletten, men også hos en lang række internationale balletkompagnier.

Den romantiske ballet Giselle om en ung bondepige og en bedragerisk hertug, lod han ikke foregå i den traditionelle landsby og skov. Nej, hos Mats Ek foregik balletten på en psykiatrisk afdeling, da Giselle var blevet vanvittig af sin ulykkelige kærlighed. Ingen idyllisk skovsø her.

Hans balletter handler altid om noget vigtigt mellem mennesker. I 1970’erne skabte Mats Ek f.eks. den sydafrikanske apartheidballet Soweto (1977), der tydeliggjorde Mats Eks position som politisk dansekunstner. Og titlen She was Black (1996) handlede om en mand, der havde drømt, at han havde mødt Gud – og som blev spurgt om, hvordan Gud så ud.

»Hun var sort,« lød svaret.

Blå Bog: Mats Ek

  • Født i 1945.
  • Svensk koreograf.
  • Danser ved Cullberg Balletten fra 1973.
  • Leder af Cullberg Balletten 1985-93.
  • Koreograf for bl.a. Deutsche Oper am Rhein, Hamburg Ballett, Nederlands Dans Theater og Pariseroperaens Ballet.
  • Koreografier: ’Giselle’ (1982), ’Svanesøen’ (1987), ’Carmen’ (1992), ’Soweto’ (1977), ’Bernardas Hus’ (1978), ’Dans med nästan’ (1993), ’Græs’ (1987 – Den Kongelige Ballet 1999)
  • Søn af koreografen Birgit Cullberg.
  • Gift med danseren Ana Laguna.

Kvinderne i hans værker er stærke. Selv har Mats Ek været ekstremt knyttet til kvinder, både til sin mor og til sin hustru, danseren Ana Laguna, som han har skabt den største del af sine balletter til. Også Svanesøen, som hun dansede i tylsskørt, men også iført hvid skaldepandeparyk og med muskuløse lår og nøgne fødder, der strittede og sparkede.

Ana Laguna har fulgt ham hele vejen. Også da han i 1993 skabte Dans med nästan for hende og for danserbroderen Niklas Ek sammen med skuespillersøsteren Malin Ek. Hans blik for garvede kropskunstnere viste sig også i Place (2008), som han skabte til den da 54-årige Ana Laguna og den 60-årige russiske balletstjerne Mikhail Barysjnikov.

Kroppen husker

Takket være dansk TV 2 skabte han i 1995 den psykologisk stærke dansevideo Wet Woman til stjerneballerinaen Sylvie Guillem fra Pariseroperaen – særligt til hendes uovertruffet smidige sabelben og med et almindeligt skrivebord som eneste meddanser. Samme år skabte han også videoballetten Smoke til hende.

Den Kongelige Ballet i København har kun haft et enkelt værk af Mats Ek på repertoiret, nemlig Græs i 1999. Her bevægede en kvinde og en mand sig rundt inde mellem høje, grønne gummistave, som illuderede forstørrede græsstrå – i en symbolsk labyrintdans om kærlighed.

I 2016 skabte Mats Ek balletten Axe for et par, en økse og en huggeblok – til musik af yndlingsorkestret Fläskkvartetten. Men samme år lod han sig selv gå på pension og begyndte at inddrage rettighederne til sine værker rundt omkring hos verdens dansekompagnier.

»Hukommelsen er i kroppen,« forklarede han i et interview med Laura Capelle i Financial Times i 2016. »Den kan kun blive holdt i live, så længe de mennesker, der var med i originalproduktionen, stadig er der – og måske en generation efter dem.«

Derfor er det en stor lykke, at Mats Ek altid har været en ivrig videokoreograf. For her er hans kroppe fanget i flugten for altid. Kærlige og klodsede.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu