Læsetid: 4 min.

Ny romafilm burde være pensum for alle

Alting går sin egen skæve gang i romaernes Italien. Den neorealistiske ’A Ciambra’ fortæller nuanceret om den 14-årige Pio, der kæmper for at blive en mand i et fattigt romamiljø. Den burde være pensum for alle og enhver, men den er også bare fornem filmkunst. Og så spiller skuespillerne mere eller mindre sig selv
A Ciambra er desværre alt for aktuel, skriver Informations anmelder. Den nye, italienske indenrigsminister Matteo Salvini har bekendtgjort, at han vil starte et romaregister

A Ciambra er desværre alt for aktuel, skriver Informations anmelder. Den nye, italienske indenrigsminister Matteo Salvini har bekendtgjort, at han vil starte et romaregister

Angel Films

12. juli 2018

»I leder aldrig andre steder end her.« Mama er vred og siger sandheden til det italienske politi, der bliver ved at chikanere romaerne i deres forfaldne bygningskompleks.

Her ’låner’ man elektricitet og klunser og hustler sig gennem tilværelsen. Her drikker og ryger syvårige unger. Her råber udkigsfolk advarselsråb, når politiet kommer – som det også er set i andre parallelsamfund, om det så er på Christiania eller i Baltimore-ghettoen i tv-serien The Wire.

I den italienske film A Ciambra – et hjørne af Italien følger vi 14-årige Pio, der forsøger at få tingene til at hænge sammen, efter at storebroren er røget ind og spjælde den. Pio kan ikke læse, men han har travlt med at blive voksen. Hvilket betyder at forsørge sin familie som underleverandør til de gammelitalienske gangstere, der tjener de rigtige penge. Der er ikke så mange andre udveje, men masser af vildveje. Velkommen til de udstødtes Europa.

Romaerne spiller sig selv

Vi er i den syditalienske region Calabrien, og hvis man genkalder sig billeder af vinslottenes Italien og pittoresk bølgende landskaber i varmedis, så er de hurtigt væk under indtryk af A Ciambra. Her svitser solen nådesløst den jordslåede beton i en ludfattig ghetto.

Og A Ciambra formidler miljøet med en dyb og nuanceret tekstur, broderet af skrald, fattigdom og fuskertricks. Overalt er der menneskelige efterladenskaber, ingen finder det æstetisk påtrængende at gøre noget ved det. Men æstetik og Bo Bedre er selvfølgelig også en luksus for de bedre stillede.

Dermed ikke sagt, at det er en trøstesløs film, slet ikke. Romamiljøet formidles som slagfærdigt og belevent af den italiensk-amerikanske instruktør Jonas Carpignano. Det fortælles dog noget mere råt end i den franske instruktør af romaoprindelse, Tony Gatlifs, film, for eksempel den forrygende Gadjo Dilo.

A Ciambra nyder vildt godt af et ensemble, der ikke så meget spiller, men bare er – wauw, hvor de er – sig selv i filmen. Der er flere end 20 skuespillere med efternavnet Amato, og de spiller alle udgaver af sig selv, inklusive den formidable hovedrolleindehaver Pio Amato. Hans bekymrede ansigt, hans forsøg på at være sej – og hans uskyld, der forråder ham.

Italiensk neorealisme, belgisk socialrealisme

A Ciambra er desværre alt for aktuel. Den nye, italienske indenrigsminister Matteo Salvini har bekendtgjort, at han vil starte et romaregister. Oppositionen har kaldt forslaget forfatningsstridigt. Men Salvini nægter at trække det tilbage og har ved samme lejlighed bekendtgjort, at han vil udvise alle ikke-italienske romaer. Det anslås, at der bor 120-180.000 romaer i Italien, og at cirka 43 procent er italienske statsborgere. Mange bor i offentligt styrede ghettoer uden rent drikkevand.

A Ciambra burde være pensum for alle, både dem, der ønsker og ikke ønsker at kende til de marginaliseredes kår.

Men samtidig er den også fornem filmkunst. Kameraet er medlevende og formår at etablere miljøet i dybden og vandre spontant for eksempel i store, sandsynligvis helt igennem improviserede scener med familien Amato. Det følger med, som om det ikke på forhånd ved, hvad der nu skal ske.

Man bliver mindet om de amerikanske Maysles-brødres dokumentarstil og om de belgiske Dardenne-brødres nøgent socialrealistiske fiktion. Og så er det svært ikke at ihukomme den italienskfødte neorealisme – ikke mindst klassikeren Cykeltyvens fortælling om en anden hovedperson, der må se sin moral skride i overlevelsens navn.

Et moralsk dilemma

På soundtracket er den voldsomt følelsesfulde romatradition – i modsætning til hos førnævnte Tony Gatlif – helt væk. Og hvilket tab. I stedet får vi drømmende strygere, der signalerer andre dimensioner af den rå virkelighed. Den moderne EDM-pops opulente flugtromantik ledsager flere scener, som fortæller, at udfrielsen fra omstændighederne kun er midlertidig for Pio.

Via sin noget ældre og trofaste ven Ayiva kommer han ind i det afrikanske miljø – ghanesere og nigerianere – og det på trods af hans eget folks helt udtalte racisme mod afrikanere. Og det bringer ham i et dilemma, som ingen 14-årig burde ende i.

Der er også noget magisk på spil. A Ciambra begynder ude på landet hos Pios bedstefars romastamme. Han klapper sin grå hest. Det er en kort scene, og vi besøger aldrig landet eller fortiden igen. Men da Pio i filmens nutid ser en hestekærre i familiens garage, siger bedstefaderen »Jeg er født i den dér.« Siden møder Pio en tilsvarende grå hest i byen. Den forsvinder ned ad en gade, og Pio følger efter den – mens lyset i gaden slukkes.

Bedstefaren siger også: »Engang var vi altid på farten. Vi var frie sjæle. Nu er vi så her. Husk på, at det er os imod verden.« Sådan var det. Og sådan er det. Selv med den nomadiske arv tabt er de stadig udstødte. Men der er forskellige grader af udstødelse også i Udkantsitalien, og alliancer kan skabes på tværs af gamle skel. Tingene er ikke så enkle i A Ciambra. Og tak for det.

'A Ciambra – et hjørne af Italien' – Instruktion og manuskript: Jonas Carpignano. Italiensk (Biografer landet over).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu