Læsetid: 5 min.

Sådan skal man danse en svaneprinsesse

Verdensballetten 2018 viser vitterlig dans på verdensniveau i årets highlight-program. Med engelske Lauren Cuthbertson og ukrainske Iana Salenko som ægte ballerinaer
Tyskeren Marian Walter rækker stolt armen ud til sin ukrainske ballerinahustru Iana Salenko i deres overlegne fortolkning af de svære trin i pas de deux’en fra Nøddeknækkeren hos Verdensballetten på Sølyst.

Tyskeren Marian Walter rækker stolt armen ud til sin ukrainske ballerinahustru Iana Salenko i deres overlegne fortolkning af de svære trin i pas de deux’en fra Nøddeknækkeren hos Verdensballetten på Sølyst.

Esben Zøllner Olesen

14. juli 2018

Der er en særlig magi over de store balletters highlights. Hvem vil ikke gerne se Den Hvide Svane og hendes prins fra Svanesøen – for slet ikke at tale om Den Sorte Svane? Udfordringen er selvfølgelig, at disse pas de deux’er (en dans for to dansere, red.) er hundesvære, og at de ret beset er uinteressante som løsrevne godbidder, hvis ikke de bliver danset på stjerneniveau.

Det gør de så heldigvis hos Verdensballetten. Dette sommerkompagni brillerer nu med sin 10. sæson på turné rundt i Danmark – med Steven McRae som tæftfuld kunstnerisk leder og Jens-Christian Wandt som initiativrig arrangør. Premieren udenfor i den smukke park ved Sølyst i Klampenborg onsdag aften viste i hvert fald nogle dansere, der er i så uhyrlig kontrol over deres kroppe, at hverken sommerbrisen eller forbiflyvende fly kunne forstyrre deres millimeternøjagtighed.

Det slående ved disse verdensdansere er deres uanfægtede ro. Når Lauren Cuthbertson og Federico Bonelli fra Royal Ballet i London går på scenen i Den Sorte Svanes pas de deux, så er der pludselig oceaner af tid: Hun ser æggende på ham. Hun lokker med overkroppen. Og så løfter hun benet, højere og højere, men så pirrende langsomt, at han bliver nødt til at gribe hende og dreje hende – og lade sig forføre.

Den engelske Lauren Cuthbertson er en høj og smal danserinde med meget lange linjer. Da hun og den ædle, italienske Federico Bonelli senere går på scenen i Den Hvide Svanes pas de deux, er det tydeligt, hvordan hun også mestrer det oprigtige og det sorgfulde som den svigtede, hvide svaneprinsesse. Bonellis ulykkelige prins viger ikke fra hende. Selv når han rækker hænderne ud efter hende, danser hans fingre. Det er ret stærkt. Man får virkelig lyst til at se den fulde udgave af Svanesøen med disse to dansere.

Dansende håndstand

Et helt anderledes dansepar er den ukrainske solodanser Iana Salenko og hendes tyske mand Marian Walter fra Staatsballett Berlin. De går på scenen i den moderne og nærmest akrobatiske duet Elegie der Herzen af den tyske koreograf Raimondo Rebeck til musik af Arvo Pärt. Begge dansere har elegant, gennemsigtigt sort ’designerundertøj’ på – og bare ben, der afslører Walters ekstraordinært svulmende benmuskler. (Lårmuskler er ikke forbeholdt sprinterne i Tour de France …)

Iana Salenkos anderledes stramme benmuskler afslører hendes russiske træning. Hun læner sig gymnastsikkert bagover – og stiller sig kækt på hænder i en dansende håndstand, hvorefter hun i slowmotion glider videre i sit kraftspring. Så er denne intense dans ellers i gang. 

Walter er en imponerende stærk partner. Han bærer sin kvinde, mens han drejer hende, og han lader hende gerne glide på tåspidsen et langt stykke hen over scenen bare for at nyde hendes lethed – for så at løfte hende op med uanstrengt schwung. Med stolt beundring i blikket.

Poetisk Rosenadagio

Salenko og Walters vilde kræfter har samtidig en poesi og en inderlighed, som er meget betagende. Da Salenko senere går på scenen i Tornerose i den hundesvære ’Rosen-Adagio’, viser hun sit tekniske overskud med smil og smut med øjnene. Når hun skal modtage en rose fra hver af sine fire bejlere, står hun på tåspidsen, mens løfter hun sit ben bagud i den reneste attitude med sin ene arm bøjet over hovedet. Så ser hun sin bejler i øjnene – og slipper hans hånd med sin anden hånd og løfter armen op i en smuk balancebue. Det gør hun fire gange efter hinanden, men ikke et øjeblik slipper hendes ben deres yndefulde vinkel. Det er stjernedans.

Salenko og Walter har tidligere danset sammen i alle de store klassikere i repertoiret, men åbenbart også i Bournonvilles Sylfiden. Efter at have oplevet dem her hos Verdensballetten kan man næsten ikke vente med at se dem som Sylfiden og James …

Den kunstneriske leder Steven McRae kommer i år desværre kun på scenen som rosenpartner; han er endnu ikke kommet sig helt oven på en fodoperation. Derfor får vi ikke hans originale steptrin at se. Til gengæld sender han det nygifte dansepar fra Royal Ballet, Yuhui Choe og Nehemiah Kish, der tidligere har været solodanser ved Den Kongelige Ballet i 2008 til 2010. Yuhui Choe viste sig at være en smilende og intens og meget smuk danser, som den høje og trimmede Nehemiah Kish løftede rundt på med stor energi. Men Kish virkede faktisk så beskeden, at man næsten skulle tro, at han blev genert over gensynet med det nysgerrige, danske publikum. Så parrets fortolkninger af koreografier af Kristen McNally og Kenneth MacMillan kom ikke helt ud over rampen ved premieren.

Jazzet glæde

Verdensballetten byder altid på fremragende musikere. I år er det igen den dansk-australske pianist Alexander McKenzie, der kan lyde som et helt orkester ved sine tangenter, og den schweizisk-danske violinist Niklas Walentin, der flirter med både noderne og publikum. De debuterede sammen for bare to år siden, og de er fyrige klassiske musikere.

I år viser deres Summertime også en kælen jazzet glæde, som klæder dem. De akkompagnerer Verdensballettens sangere med sprælsk energi, både Susanne Elmarks veloplagte og drevne sopran og til Jens-Christian Wandts indbydende og klare tenorstemme – i frygtindgydende Wagner-sang og i lethjertet Strauss-duet. Sangerparret Elmark og Wandt gør stor lykke i sommeraftenen. De forvandler opera til delikatesser i den kulturelle picnickurv, og publikum hapser sangene til sig med største appetit.

Udendørs ballet er altid en risikabel affære. Selv de mindste vindpust kan gøre danserne nervøse. Men hos Verdensballetten kaster danserne sig ud i de svære spring uden skrupler, og piruetterne skruer sig ned i den opstillede havescene, akkurat som de skal. Her holdes intet tilbage.

Når Lauren Cuthbertsom drejer rundt som Den Sorte Svane, svirper hun sine lange ben ud som fangarme mod både prinsen og publikum. Og når Iana Solenka drejer rundt om sig selv som Tornerose, får hun endda tid til at se efter sin egen hånd – og sin egen skygge. Akkurat så raffineret som kun ægte ballerinaer kan gøre det.

Verdensballetten. Program: Uddrag fra ’Svanesøen’, ’Tornerose’ og ’Nøddeknækkeren’ samt bl.a. Elegie der Herzenaf Raimondo Rebeck. Kunstnerisk leder: Steven McRae. Oplevet på Sølyst. Turné: Ribe Kunstmuseum i dag fredag 13. juli, Møllerup Gods på Djursland lørdag, Broholm Gods på Fyn søndag, Den Tilsandede Kirke ved Skagen mandag – og Horsens, Agger, Nørre Vosborg 3-5. august

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu