Læsetid: 4 min.

Tekster uden ord, men tekstur i metal i strenge i skind

Jazzfestivalens første dage var for Informations udsendte jazzudøver, -lytter og -skribent Sonja LaBianca hektiske og følelsesfulde. De bød på en rejse fra world til hiphop, lidt mudret jazz, hendes egen koncert i Skuespilhusets foyer og metal for akustisk opretstående klaver. Blandt andet. Her er hendes dagbog
Jazzfestivalens første dage var for Informations udsendte jazzudøver, -lytter og -skribent Sonja LaBianca hektiske og følelsesfulde. De bød på en rejse fra world til hiphop, lidt mudret jazz, hendes egen koncert i Skuespilhusets foyer og metal for akustisk opretstående klaver. Blandt andet. Her er hendes dagbog

Mikkel Lock Svendborg

11. juli 2018

Fredag 6/7

I lyskrydset mellem Rådmandsgade og Tagensvej møder jeg Oliver. Han kommer også fra en øver. Vi følges til Kongens Have. T.S. har inviteret op på græsset helt foran scenen. Andreas byder på en kop kaffe fra termokanden. Solen står lige i panden. Spænding i luften. Uh. Nu begynder det. Jazzfestival. Et sultent publikum. Venter og så ... åbner en fanfare. Blues. Bab dab badiba bab dab springbræt. Sousafon. Solomos bongos. Armene vifter bag højtaleren. Et tog af trommer. Blæser i front. Horn, det hyler. Hybrid. Marias hymne synger smukt. En bobdrop med sousafonsolo, og Solomon danser på bagkanten. Tranberg spiller sig helt ned i knæ. Kasper san. Foroverbøjet. Knips knips »å éen tro tre tir.«

HEY, råber Thorsten. Vi er the Jubii Jubii Jubilee. Blossom Bloom. En tune fra kirsebærtræerne. HEY og T.S. igen. Vi overvinder fodbolden. Colombiabæltet skinner. Gør sin morgengymnastik – stræk og bøj for saxofon. Frisk form. Så endelig trommesolo. Blæserslangen slutter. Bliver en rejse fra world til jazz til hiphop. Wow. Nice. Det var Fesser, Maria, Greve, Gårdman. Rømer, Ludvigsen. Solomon og Sousafon. T.S. og Kasper. Sidstnævnte med sit hoved plantet på toppen af Miles’ store hoved. Dér. På maven. King of Kings. Sikke nogle hoveder. Tohovedet trompetvoodoo. Fed stil. Efter klapsalven, snakken. Den altid nye konstellation fra nær og fjern. Unge. Gamle. Jazz. Fri. Rock. 20-80. You name it! – Gi’r en fresh sound til både bop og blues. Hilser på den nyfødte rødhårede baby. Velkommen i verden. Født lige lidt i jazztid.

Cyklen flyver fra Kongens Have. Solen. Hvidvinen. Vennerne. Invitation til fodbold og pizza. Langebro tænker flygtigt. Hvorfor er jeg nysgerrig på denne koncert? Mit første møde med Brad Meldau i Village Vanguad, NYC. Cirka ti år siden. Og mødte albummet af samme navn. Husker et imponerende spil i venstre hånd. Teknisk overskud og stor dybde. Siden fulgte andre veje og ikke hans. Møder Simon i foyeren. Fortæller, han prøver at lave en aftale om pressefoto efter koncerten. Lyder ikke til at være let. Ham Meldau havde vist ikke regnet med at blive så stor en stjerne. Simon anbefaler at tjekke hjemmesiden. Læs historien om pladen. Seymour Reads the Constitution! Det skete i en drøm. Venter.

Vil lytte med åbne øren, for hvor er han nu i sin musik? Foto fra 1. balkon. Koncertsalen ser jo flot ud. Hov, så kommer damen netop med skiltet og rødt kryds over kameraet. Ups. Kort intro fra kontrabassen indleder koncerten. Travle underdelinger i rytmesektionen. Fortsætter. Virker ikke til, at alternativer findes. Hvor er melodien i trommen? Modspillet, kontrasten til de hurtige fingre på tangenterne? Kan ikke hvile i musikken her. Lyden. Desværre. Lidt mudret bas. Alt for høj i hatten, den highhat. Klaveret underlig fjernt og tæt på. På samme tid. Det hele virker så kunstigt. Distant. Så klapper publikum. En solo på klaveret. Her antydes Bach i tætte tre klange, der bevæger sig rytmisk over klaveret. Mere af det dog.

Nu vil jeg hjemad. Samle fokus. Digter på cyklen. En introduktion. Kære læser. Hvordan jazzskribent? Titler. Undersøger formatet. Husk. Dette er min oplevelse, refleksion. Intet er rigtigt eller forkert. Lyt til din egen. Måske lær noget nyt, i en andens optik. Oplevelser og særligt refleksioner over dem afspejler reference, viden og interesse. Det er især sandt for anmeldere. Også i Politiken. Anne Linnet modtog pionerprisen og gav dem baghjul med opsang om ansvar til opbyggelighed. Tak.

Lørdag 7/7

Dagen flyver. Er det allerede forbi. Vi spillede. Opslugt. I lyd. Publikum tilkendegiver oplevelsen af kontraster. Det spinkle akustiske. Massiv fylde af regn, syngende glas og dybet i bassen. Balance og bevægelse. Dimensioner. Yes! Intentionerne og forberedelserne. Jeg tror, det virkede. Vi skabte en koreografi for lyd. Vågner fra fokus. Langsomt. Tilbage i verden dukker nye ideer op. Sulten på mere vokser de frem. Efter processen med at præcisere, hvad de skulle her. En energi frigives, idet en baroktrio formes. Cello, kontrabas og saxofon. Vi skal øve i Anjas kolonihave. Amager. Drikke mere hvidvin. Lil har noder fra Roscoe. Senere i sommeren. Hvilken vidunderlig aftale.

Mandag 9/7

»Don’t be scared.« Det sidste hyggelige hus, KRÆ Syndikatet, afgjort hyggeligt. Sufie synger i headset. Blå negl og bassen er blød, men perkussiv. En klassisk guitar. Lange fingre rammer strengene i smuk bevægelse. Et højtragende nodestativ på bordet matcher højden af plateausandal. Teksten sprøjter i munden. »Chop chop Chop chop CCHHHOOOPPP.« »Urgent!!!« Her spiller SæNK gennem fire kanalshøjtaler. Rex på lyden. Et feed eller to blender ind. Og inden da. Tobias rasler. Er det nøgler, der rasler? Skaber en rytmisk tekstur og overtages langsomt. I en bevægelse. Der letter et fly. Propel lige over mit hoved. Så en dyb drone. Er det betoningen eller rytmikken, der flyttes? Eller. En slurk danskvand. Nu fysisk i kroppen. Vokser og vokser til en overraskende slutning. Men afgjort elegant.

Tekster uden ord, men tekstur i metal i strenge i skind. Dynamisk energisk skarpt afgrænset timet slutning. Hver gang. Stilhed. Mellemrummet. Og den eksisterer ikke. Men helt groovy. Modtager det ekspressive. Virkelig på toppen. En levende legende. Hun er Linda. Musikerens ven. Musikkens ven. I fuldt fokus på første række. Anders’ whiskers spiller på luften. Helt poetisk som en dans. Bevægelsen er vigtigere, og lyden er et billede. Hamrende bølger i klaveret. Jeppe er ægte heavy. Metal for akustisk opretstående klaver, mens Julie hiver saxofonen. Hiver opad i en tone til rummet vokser – tak for levende musik.

6/7: The Traditional Eclectic Multi Generational Jazz Ensemble plays ’The Jubilee Suite’. Kongens Have, kl. 15. Brad Meldau, DR Radiohuset, kl. 20. 7/7: Sonja LaBianca – En koreografi for Lyd, Skuespilhusets Foyer, kl. 15. 9/7: KRÆ Syndikatet – det sidste hyggelige hus. Tobias Kirstein, SæNK, kl. 18. Julie Kjær, Jeppe Zeeberg og Anders Vestergaard, Mellemrummet kl. 20

Serie

Med LaBianca og Høeg på Jazzfestival

Følg jazzmusikerne Sonja LaBianca og T.S. Høeg, når de på skift skriver personlige noter til Informations læsere om koncerter, samtaler og oplevelser under Copenhagen Jazz Festival (6.-15. juli)

Seneste artikler

  • Hear we go #2

    16. juli 2018
    En tak til jazzfestivalen, kumpaner, kollegaer, kollektiver og publikum med honnør fra Høeg
  • A peacock crossing the road

    14. juli 2018
    Musikken summer over byen. Jazz i al sin brogede natur og diversitet. Informations udsendte jazzmusiker, Sonja LaBianca, skriver sine sidste dagbogsnoter fra Copenhagen Jazz Festival
  • Hear we go #1 – T.S. Høegs noter fra jazzfestivalen

    12. juli 2018
    Som durkdreven kunstner gælder det om at forberede sig og i forhåbentlig god tid, som alligevel altid har det med at rykke fra masser af den, da tættere på og så til lige op over. Og i mit tilfælde, som den der altid tager teten med egne projekter, begyndte jeg og mine pålidelige kumpaner allerede i maj at komponere og arrangere nyt materiale, øve og ikke mindst at huske at selvøve sine egne lektier eller chops, som det også kan hedde. Kort sagt: det er et game af et også praktisk puslespil
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu