Læsetid: 4 min.

Alfred Nobel var den rigeste vagabond i Europa

Alfred Nobel opbyggede et eksplosivt europæisk industriimperium, levede et ensomt pendlerliv mellem Europas hovedstæder og sikrede sig selv et ekstraordinært eftermæle som videnskabens velynder
Alfred Nobel opbyggede et eksplosivt europæisk industriimperium, levede et ensomt pendlerliv mellem Europas hovedstæder og sikrede sig selv et ekstraordinært eftermæle som videnskabens velynder

Fine Art Images

7. august 2018

»Alfred Nobel – ynkværdig skabning, som burde have været kvalt af en menneskekærlig læge, da han gjorde sin hylende entré ind i dette liv. Største dyder: At holde sine negle rene og aldrig være en byrde for nogen. Største svagheder: Hverken at have kone eller børn, et lyst sind eller en sund appetit. Største ønske: Ikke at blive begravet levende. Største synd: Ikke at tilbede Mammon. Vigtige begivenheder i hans liv: Ingen.«

Sådan skrev Alfred Nobel i en kort selvbiografisk note til sin ældre bror, Ludvig, i 1887. Broderen havde sat sig for at kortlægge slægten Nobel og plagede Alfred om et selvbiografisk bidrag.

Da Alfred Nobel skrev sit selvudleverende portræt, var han 54 år, en anerkendt videnskabsmand, opfinder og fabrikant og en af Europas rigeste mænd. Han var indehaver af over 300 patenter og ejede fabrikker i hele Europa, som han uafbrudt pendlede mellem med tog.

Derfor gav den franske forfatter, Victor Hugo, ham tilnavnet: »Europas rigeste vagabond«.

Alfred Nobel var uddannet kemiker og så potentialet i det nyopdagede stof, nitroglycerin, en spektakulært eksplosiv, men uhyre ustabil væske. Den mindste rystelse får nitroglycerin til momentant at udvide sig til 1.200 gange sin oprindelige volumen i en voldsom detonation.

Alfred Nobel og hans brødre begyndte at eksperimentere med at stabilisere den frygtindgydende væske, men vejen dertil gik over utallige ulykker og tragedier. En af disse dræbte Alfreds Nobels yngre bror Emil og fire andre medarbejdere på familiens fabrik i Heleneborg midt i Stockholm. Alfred Nobel måtte flytte sine eksperimenter til en pram i midten af søen Mälaren.

Alfred Bernhard Nobel (1833-1896)

  • Født i Stockholm.
  • Familien flyttede til Skt. Petersborg i 1838, hvor faderen Immanuel Nobel opbyggede en succesfuld forretning gennem fremstilling af krydsfiner
  • Alfred Nobel studerede først privat hos Nikolaj Zinin i Skt. Petersborg og senere i USA og Paris.
  • Opfandt og patenterede dynamit i 1867 og herefter en række afledte produkter. Alfred Nobel opbyggede et paneuropæisk industriimperium, som omfattede sprængstoffer og våbenproduktion.
  • Ved sin død ejede han 355 patenter og efterlod sig 31 millioner svenske kroner (til 1,5 mia. i dagens svenske kroner) til etableringen af fem Nobelpriser i fysik, kemi, medicin eller fysiologi, litteratur og »indsats for internationalt broderskab, reduktion af stående hære og fremme af fredskongresser«.

Det lykkedes med tiden for Nobel at tæmme væsken ved at blande den med jordarten kiselgur til en dejagtig masse, der kan formes og transporteres uden fare. Han overvejede at markedsføre sit produkt som »Nobels sikkerhedskrudt«, men valgte til sidst navnet dynamit afledt af det græske ord for kraft (δύναμις).

Opfindelsen af dynamit kom på et gunstigt tidspunkt. Overalt i Europa og Amerika var der store infrastrukturprojekter undervejs. Mange, såsom tunnel- og brobygning, krævede bortsprængning af klippe. Samtidig var mineindustrien i kraftig vækst.

Nobels nye, kraftige og formbare sprængstof var især kombineret med hans anden opfindelse, detonatoren eller sprænghætten, et stort skridt fremad.

Desværre var dynamit også et ideelt materiale for de europæiske nationalstaters krigsmaskiner og ikke mindst for de mange revolutionære celler, der opererede i Europas storbyer.

Nobel troede selv på, at udviklingen af kraftigere og mere ødelæggende våben ville føre til, at krig i sidste ende ville blive umulig. I 1894 erhvervede han sig fabrikken Bofors og ændrede virksomhedens stål- og jernproduktion til udelukkende at fremstille kanoner og andre våben.

I 1888 døde storebroderen, oliemagnaten og filantropen Ludvig Nobel. En parisisk avis tog fejl af de to brødre og skrev i stedet Alfred Nobels nekrolog med overskriften »Le marchand de la mort est mort« (Dødens købmand er død).

Det kan meget vel være dette præmature og lidet attråværdige eftermæle, der mere end noget andet førte til, at Alfred Nobel på egen hånd og uden juridisk rådgivning testamenterede hele sin anseelige formue til indstiftelsen af de fem oprindelige Nobelpriser i fysisk, kemi, medicin, litteratur og fredsarbejde.

Økonomiprisen kom først til i 1968 på foranledning af Sveriges Rigsbank.

Uden at rådføre sig med nogen af dem specificerede Nobel også i testamentet, hvilke institutioner der skulle udvælge prismodtagerne i de forskellige kategorier. Karolinska Institut (medicin), det kongelige, svenske videnskabsakademi (fysik og kemi), det svenske akademi (litteratur) og det norske parlament (fredsprisen).

Nobel motiverede aldrig selv valget af priskategorier. Fysik- og kemipriserne er nok indlysende valg for en kemiingeniør. Nobel havde en stor interesse for medicinsk forskning. Han finansierede, mens han levede, forskningen på Karolinska Institutet i Stockholm og Ivan Pavlovs laboratorium i Moskva.

For at komme gennem sine depressive perioder skrev Alfred Nobel digte, skuespil og romaner, og han efterlod sig en bogsamling på over 1.500 bind – mest skønlitteratur på originalsproget.

Fredsprisen er mindre indlysende udsprunget af Nobels eget liv og kan være et direkte svar på den parisiske nekrolog. Det er også meget tænkeligt, at det lange venskab med pacifisten og kvindesagsforkæmperen, Bertha von Suttner, har inspireret ham. Hun fungerede en kort tid som Nobels sekretær, og de bevarede kontakten indtil hans død i 1896. Bertha von Suttner modtog Nobels fredspris 1905.

Der er en særlig ironi i, at Nobel i sine sidste leveår led af hjertekramper og fik ordineret nitroglycerin for smerterne.

Nobelprisen er ligesom Alfred Nobel på mange måder et paradoks: En fejring af menneskehedens intellektuelle triumfer, en ledestjerne for forskere verden over. Men samtidig er det også den svenske elites årlige fest for sig selv, udsprunget af en ensom, depressiv millionærs forsøg på at reparere sit eftermæle.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Grethe Preisler
  • Trond Meiring
David Zennaro, Grethe Preisler og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer