Læsetid: 3 min.

Animal Collective har lavet en rørende visuel og musikalsk undersøgelse af koralrevenes farver og former

De amerikanske neopsykedelikere Animal Collective har skabt et smukt visuelt album, der baserer sig på kunstdokumentariske optagelser af koralrev. Tangerine Reef hedder det, og det åbner for den menneskelige fantasi, samtidig med at det maner til fornuft
Animal Collectives Tangerine Reef er en vildt rørende oplevelse. Dét at se en så flippet rigdom på vores egen planet. Erkendelsen af at vi aldrig kommer til at kende vores egen planet til bunds.

Animal Collectives Tangerine Reef er en vildt rørende oplevelse. Dét at se en så flippet rigdom på vores egen planet. Erkendelsen af at vi aldrig kommer til at kende vores egen planet til bunds.

Jacob Boll

23. august 2018

»De voksne forstår aldrig noget helt af sig selv,« siger fortælleren i Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins. Det kan der være noget om. Fortælleren beklager sig således over, at når han tegner en silhuet af en slange, der har slugt en elefant, så ser de voksne en bulet hat. Han er nødt til at tegne elefanten inde i slangen, før de fatter, hvad de ser. Således så denne signatur kun en bulet hat, første gang han så silhuettegningen i bogen.

Jeg forestiller mig, at fortælleren i Den lille prins ville have godt af at møde de voksne i Animal Collective, det skelsættende neopsykedeliske band fra Baltimore. Mon ikke det ville glæde fortælleren at erfare, at de på et væld af selvlysende måder har foldet fantasiens faner ud?

Det er sket på et højt kunstnerisk niveau, uden at Animal Collective på noget tidspunkt er holdt op med at lyde som børn, der bevæger sig gennem verdens under med åben mund og polypper.

Strittende organer, krampende åbninger

Polypper er der så også masser af i Animal Collectives nye samarbejde med Miami-duoen Coral Morphologic om det visuelle album Tangerine Reef, på dansk mandarin-rev. Det er nemlig en undersøgelse af koralrevenes farver og former.

Animal Collective har fire medlemmer, men besætningen varierer løbende. Således er det kun Avey Tare, Geologist og Deakin denne gang. Fjerdemanden Panda Bears fravær betyder, at de mere poppede og vokalharmoniske vaner efterlades på land, mens trioen stiger ned i kong Neptuns rige med en rigt vandmetaforisk musik.

Vanddryp, svuppen, ekkolodder, undersøiske guitarer, boblende synth, musik der snorkler, flyder, dykker. Men også lyden af menneskelig tilstedeværelse, af maritime stålklange og Avey Tares stærkt ekspressionistiske vokal i noget, der kan lyde som en dykkerklokke.

På billedsiden udfolder Coral Morphologic – Colin Foord og J.D. McKay – og instruktøren John McSwain ubegribeligt smukke billeder af koralrevs usandsynlige rigdom og variation i uregerlige pangfarver. Et sted mellem dokumentar og kunst. Det forklares således aldrig, hvad vi ser, og hvad størrelsesforholdene er. Så vi må selv gætte eller fantasere løs.

Et elektrisk uvejr, der former sig som lyn over et væsen, der kun er læber. En frynset flamboyant søstjernemutant, der mader sig selv. En skov af botaniske børnehænder, der vinker i oceanets vind. Vajende gummistokke med lysende spidser. Et hermafroditisk orgie i en radioaktiv farvelade.

Det er som at se Jacques Cousteau på lsd eller Disneys Fantasia fortolket som 3D-syret ambienttrip. Abstrakt kunst i slowmotion og sci-fi fra en anden planet. Det er mærkværdigt erotisk (se de blødt strittende organer og de langsomt krampende åbninger), og det er dybt uskyldigt (vegetationens simple ønske om liv).

Uskyldig fantasillion af organismer

Tangerine Reef er en vildt rørende oplevelse. Dét at se en så flippet rigdom på vores egen planet. Erkendelsen af at vi aldrig kommer til at kende vores egen planet til bunds. Alt imens Animal Collective synes at ånde med billederne i jublende fødsler af syntetiske lyde – eller måbe over dem i kun sparsomt formede klange skrevne i vand. Ja, nogle gange kan de pege mod vores afdøde, elektropioner Else Marie Pades tidlige, oceaniske klange fra 1950’erne og 1960’erne.

Det er følelsen af at se en fantasillion af organismer, der er uvidende om verdens ondskab, og så alligevel ramt af menneskelig dårskab alt som koralrev verden over blegner og dør grundet verdenshavenes opvarmning.

Det er så ikke dén dimension, som Tangerine Reef dyrker, det er derimod alt dét, som vi stadig har at miste, der fejres. Altså er der et vemod på spil, men også et håb. »The time is now!«, råbesynger Avey Tare over de ufattelige billeder. Han lyder skiftevis desperat animeret og sørgmodigt resigneret.

Og lige så meget som det visuelle album stimulerer fantasien og med sine uforklarede optagelser får koralrevene til at fremstå som et abstrakt eldorado, så maner Tangerine Reef også til fornuft. Og det er immer væk ironisk, at det er en flok psykedelikere, der skal minde magten om at opføre sig voksent.

Yderligere aktualitet i denne uge

Tangerine Reef har i denne uge fået yderligere aktualitet. Under pres fra den konservative del af sin koalitionsregering annoncerede Australiens premierminister Malcom Turnbull i mandags, den 20. august, at han bakker ud af sin kun en uge gamle plan om begrænsning af CO2-udledninger. Den skulle ellers hjælpe Australien til at leve op til målsætningerne i Parisaftalen.

Det er i australsk farvand, at verdens største – og stærkt truede – koralrev Great Barrier Reef ligger. De voksne forstår virkelig ikke noget helt af sig selv.

Animal Collective: ’Tangerine Reef’ (Domino/Playground).

Animal Collective og Coral Morphologics visuelle album kan opleves gratis her: tangerinereef.myanimalhome.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu