Læsetid: 6 min.

Bille Augusts film maser ’Lykke-Per’ til en flad fortælling

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

30. august 2018

Den unge præstesøn Per Sidenius forkaster i nobelpristageren Henrik Pontoppidans udviklingsroman og samtidsskildring Lykke-Per (1898-1904) både Gud og barndommens puritanske idealer for i stedet at vie sit liv til ingeniørkunsten og det teknologiske fremskridt.

Evigt anfægtede Per rejser fra Østjylland til København med store planer for, hvordan naturen skal beherskes og Jylland industrialiseres. Stædighed får her planerne til at falde til jorden, og Per fortsætter sin eksistentielle søgen. Den får ham til at stifte familie med en livsglad grundtvigianer, inden han ender som en eneboer i pagt med naturen oppe i Thy.

Dette hovedværk i dansk litteratur er nu blevet filmatiseret af den oscarvindende instruktør Bille August. Desværre har han ikke fået det idéhistoriske vingesus med, der har gjort forlægget til et hovedværk.

Selvfølgelig har det ikke været muligt for Bille August at presse samtlige afgørende begivenheder, vendepunkter, romancer, skuffelser, gennembrud og åbenbaringer fra Henrik Pontoppidans roman  ind i en enkelt film. Heller ikke selv om den varer to timer og tre kvarter. Det er trods alt et helt menneskeliv (i løbet af hvilket hovedpersonen ovenikøbet når rundt om samtlige vigtige ideologiske strømninger i samtiden), som skildres i romanen, der af den grund står som et hovedværk ikke bare i Henrik Pontoppidans forfatterskab, men også i dansk litteraturhistorie som sådan.  

Det ser ellers flot ud, det sene 1800-tals Danmark, hvor præstesønnen Peter Andreas Sidenius (Esben Smed) slår sine folder. Det gælder både, når det er Jyllands åbne vidder, der panoreres hen over, og når fattigdommen i filmens København skildres som i Erik Henningsens socialrealistiske maleri Sat ud med triste skikkelser samlet om en stor bunke inventar på en brostensbelagt gade.

Det er tydeligt at se, at August er en garvet instruktør, der har erfaring med stort opsatte historiske dramaer, hvoraf en del (Pelle Erobreren (1987), Åndernes hus (1993), Frøken Smillas fornemmelse for sne (1997)) også er romanfilmatiseringer. Denne gang er der bare gået en del tabt i omformateringen fra roman til film. 

Den visuelle tidsrejse fungerer så upåklageligt i det stort opsatte periodedrama, at dialogens meget nutidige sprogbrug kun er mildt distraherende. Derimod forhindrer den forhastede karakteropbygning og den abrupte, ofte umotiverede måde, hovedpersonen møder og forlader folk omkring sig på, filmen i at give et troværdigt og fængende portræt af et liv og en tid.   

Død over gudsfrygten

Filmen følger Per – som vores nævenyttige helt foretrækker at kalde sig – fra det øjeblik, et optagelsesbrev fra Polyteknisk Læreanstalt i København indvarsler begyndelsen på hans voksenliv.

Brevet bliver åbnet med maksimal patos ude i de vindblæste klitter langs Jyllands østkyst, lækkert filmet i fugleperspektiv. Kameraet sænker sig og viser brevet blive knuget lidenskabeligt ind til brystet af den 16-årige mand, som sådan længes efter at frigøre sig fra sit lavloftede og livsforskrækkede barndomshjem. 

Ud over det åbne landskab (som læsere af romanen vil vide, at Per senere kommer til at længes efter) er alt, man ser af Peter Andreas’ opvækst, et sammenstød med den strenge, fromme præstefar (Anders Hove), der betragter ingeniørfaget som en ukristelig disciplin.

Allerede i filmens anden scene bliver grundkonflikten i Lykke-Per lynhurtigt trukket op: opgøret med slavemoral, angstfuld overtro, selvpålagte begrænsninger og misantropi forklædt som gudsfrygt og beskedenhed. Det opgør er en drivkraft i den unge mands liv, forstår man, og så tager Per videre med prægtigt sejlskib over Kattegat og ud i verden, mens hans strenge far står tilbage som en bister papfigur, der af en eller anden grund har set sig sur på ingeniørfaget.

Hvis man ikke kender Pontoppidans omfangsrige roman, vil man af denne indledning kun forstå, at Per har gode grunde til at forlade sit barndomshjem så hurtigt som muligt. Hvis man derimod kender den, vil sammenstødet minde om alle de mere subtile magtkampe mellem far og søn, der går forud for afrejsen. 

Overinformativ dialog

Bille og Anders August har i deres manuskript truffet det oplagte valg at komprimere fortællingen, sådan at hovedpersonens første romantiske affærer f.eks. bliver slået sammen til én med en kernesund, frigjort og jordbunden arbejderpige, der glider ud af handlingen, så snart Per får en fod indenfor hos de jødiske velhavere i familien Salomon.

Fordelen ved det valg er, at man får opsummeret romanens handling i store træk. Ulempen er, at alle møder, relationer og situationer fremstår underligt abrupte. Et blik fører til en gåtur, der fører til et samleje, der fører til et forhold, der umærkeligt fiser ud uden at have spillet nogen særlig rolle.

Pers storslåede plan for industrialiseringen af Danmark ved hjælp af kanaludgravning og udnyttelse af vind- og vandenergi bliver præsenteret gennem en kunstig dialog med en forelæser, som åbenbart ser, at Per sidder og arbejder på sine ambitiøse planer midt i undervisningen.

Det afgørende møde med Ivan Salomon (Benjamin Kitter), der leder efter geniale planer at realisere ved hjælp af sin families formue, sker heller ikke gennem desperationsdrevne svireture. I stedet spørger Per tjeneren, hvem den velklædte herre er, og får at vide, at han er en rigmand på jagt efter geniale planer, hvorefter Per henvender sig med en replik, der er lidt for tæt på at lyde som følger: 

»Goddag, hr. Rigmand. Jeg hører, at de leder efter genier med store ufinansierede planer, og sådan et er jeg tilfældigvis.«

Romanens alvidende fortæller er altså blevet erstattet af en klodset, overinformativ dialog.  

Nutidsmodereret version

Med fare for at virke overfokuseret på fravalg vil jeg tillade mig at sukke over, at der er sorteret så kraftigt i miljøskildringer og gruppeportrætter. I romanen er det her, man får alle det sene attenhundredtals ideologiske og æstetiske strømninger serveret i en sovs af spydighed. Man føler sig lidt snydt for parodierne på Holger Drachmann, J.P. Jacobsen og Georg Brandes.

Værtshuset Gryden er med, men den sammenslutning af kunstnere og fritænkere, som romanens Per møder der og både anfægtes og inspireres af, er der ikke blevet plads til. Det samme gælder kredsen omkring familien Salomon, i hvilken der i filmen primært tales om private forhold frem for, hvordan samfundet kan og bør indrettes. Dermed mangler også det idéhistoriske vingesus, der gør romanen til et hovedværk i dansk litteratur.    

Det spor i romanen, filmen er mest loyal over for, er kærlighedsdramaet, der udspiller sig i det salomonske hjem. Per bejler først til Ivans ene søster, så til den anden, og alt sammen under overvågning af den venligtsindede patriark Phillip Salomon (Tommy Kenter), den godmodige rival Eybert (Rasmus Bjerg) og den snu onkel Delft (Ole Lemmeke). 

Til trods for at Per er fandens stædig og stor i slaget, har han til at begynde med svært ved at holde op med at tale om infrastrukturprojekter i Jylland, når en kvinde har taget ham med hjem i seng. Mødet med Jakobe (Katrine Greis-Rosenthal) bliver epokegørende, dels fordi forholdet til hende giver adgang til finansiering af de nævnte infrastrukturprojekter, dels fordi hun faktisk gider høre om hans planer og kan sætte dem ind i en større vision om en fremtid, hvor mennesker ikke er hinanden så fjendtligt stemt.

Der er i øvrigt i filmatiseringen sket en forskydning af fokus i Per Sidenius’ planer. I romanen taler Per oftest om kanaludgravning og opdæmning, der kan gøre ufrugtbare områder frugtbare. En for datiden typisk måde at vinde indadtil, hvad Danmark i det 19. århundrede havde tabt udadtil. I Bille Augusts film er Per mere optaget af det for vor tid så relevante energispørgsmål. Den, der mestrer udvindelsen af energi fra bølger og vind, har nøglen til fremtiden, forklarer han.    

Et andet eksempel på, at Lykke-Pers tankegang er blevet modereret efter nutiden, er, at familien Salomons jødiske afstamning kun giver problemer, for så vidt at Pers familie ikke vil se hende. Selvom Bille og Anders August ikke lægger skjul på, at deres hovedperson er narcissistisk og selvoptaget, er det ærgerligt, at de ikke har holdt fast i den antisemitisme, som Per er nødt til at overvinde i romanforlægget. Han skulle jo netop forestille at være et tidstypisk bæst af et menneske. 

Bille August får på den måde sin hovedperson gelejdet gennem romanforlæggets plot, men uden at udfolde de brydninger, han har i sig og omkring sig, og som er værkets egentlige tema. Man hører ikke romanens mange højtravende ideologiske diskussioner og ser derfor ikke Per navigere rundt i de forskellige livssyn, han er omgivet af.

Bille August giver os en Lykke-Per, der ikke er så meget barn af sin tid som Pontoppidans.

’Lykke-Per’. Instruktør: Bille August. Manuskript: Bille og Anders August. Dansk. Vises i biografer landet over.

I Jakobe får Per en meningsfælle, når det gælder tiltroen til fremskridtet og teknologiens revolutioner. Hun er en belæst kvinde, der introducerer Per til de teorier og tænkere, der sætter fremskridtet ind i en helhedstanke, og hun optegner fronterne i den verserende kulturkamp for ham. Per og Jakobe spilles af Esben Smed og Katrine Greis-Rosenthal.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Nørgaard
  • Jørn Andersen
  • Oluf Husted
  • Ejvind Larsen
  • Jens Carstensen
  • Anne Schøtt
Peter Nørgaard, Jørn Andersen, Oluf Husted, Ejvind Larsen, Jens Carstensen og Anne Schøtt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lyder som om - og sådan er det vist hver gang Bille August forgriber sig på et litterært værk - at det er bedst at holde sig til bogen. Så noget af Pelle Erobreren og Åndernes hus - og ih, hvor jeg kedede mig.
Men nationen er jo ved at gå bagover, hver gang Bille August kaster sig over ny kendt roman - alene det er med til at sikre den maksimale opmærksomhed. Så mon ikke det kan forventes, at han vil vride endnu flere romaner til ukendelighed.

Peter Nørgaard, Jørn Andersen og Christina Petterson anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Foretrækker selv at danne min mening - når jeg får set filmen.
PS : Har set Pelle Erobreren - et tidsbillede fra socialdemokratiets første svigt af den socialistiske ide
Noget Bille August glemte.

Svend Erik Sokkelund, Torben Skov, Christina Petterson, Oluf Husted og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jeg har aldrig brudt mig om Bille Augusts film. Men jeg vil nok se den.

Sten Hansen, Peter Nørgaard og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Når Information vender tomlen nedad, gør f.eks. Politiken det modsatte - og viceversa. Det er vist det eneste, der ligger nogenlunde fast, hvad angår anmeldelser i almindelighed.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

PS : Har set Pelle Erobreren - et tidsbillede fra socialdemokratiets første svigt af den socialistiske ide
Noget Bille August glemte. Skriver Torben Jensen.
Er det ikke lidt meget at forlange af en film der beskriver Pelles barndom ??

Kristian Rikard, Bo Carlsen, Ole jakob Dueholm Bech, Hans Aagaard og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bille August glemte den vigtige pointe at Martin Andersen Nexø meldte sig ud af socialdemokratiet pga. af svigtet og dannede forløberen for DKP - i protest.

Torben Skov, hans j knudsen, Peter Nørgaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Pelle Erobreren udkommer fra 1906 til 10. Martin Andersen Nexø melder sig ind i DKP i 1920. Filmen omhandler romanfiguren Pelles barndom og ikke forfatterens senere politiske omvendelse.

Karsten Aaen, Morten Nielsen, Hans Aagaard, Nis Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Der findes en glimrende oplæsning af Lykke Per i radioprogrammet Pharaos Cigare på 24syv, som jeg varmt kan anbefale. https://www.radio24syv.dk/programmer/pharaos-cigarer/21189573/lykke-per-...
Det strækker sig over en del programmer men starter i den udsendelse fra 27/1 2018.
En meget behagelig måde at blive ført gennem dette store værk.

Karsten Aaen, Morten Nielsen, Annemette Due, Peter Nørgaard, Ulrik Hesse, Katrine Damm og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

En filmatisering af en roman på 800 sider kan ikke få det hele med. Punktum.
Jeg har læst bogen nogle gange med flere års mellemrum, og i anledning af filmen læste jeg den igen.
Jeg var derfor meget spændt på at se, hvordan Bille August havde skåret i det omfangsrige stof og hvilke løsninger, han havde fundet frem til.
Jeg blev heldigvis ikke skuffet - tværtimod.
Dog er der tilføjet en scene, som er helt ude af tråd med bogen og med den øvrige film:
Per går ind i en meget fin forretning (nærmest iført laser og pjalter) og køber et nyt dyrt sæt tøj uden at have nogle penge.
1).
Selve indholdet er falsk og utroværdigt. Ingen ekspedienter ville falde for udsagn som "Ved De, hvem jeg er" og "Jeg sender min chauffør med pengene" fra den lidt flossede knægt, de har stående foran sig.
2).
Psykologisk set er det fuldstændig misvisende.
En sådan adfærd ville hverken den Per, vi kender fra bogen, eller den Per, vi ser i filmen, aldrig kunne finde på.
Han er ambitiøs og målrettet, men han er ikke en svindler eller en tyveknægt.
Et grimt fejlskud i en ellers vellykket filmatisering.

Sidst, men ikke mindst:
Alle bør unde sig selv at se Esben Smed folde sig ud i den store hovedrolle.
Det er skuespil af meget høj klasse.

Kristian Rikard, Karsten Aaen, Torben Skov, Bo Carlsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Vedrørende fjernede kommentarer

Vi byder kritik af vores journalistik varmt velkommen på Information. Derfor søger vi også at sikre, at der i artikelkommentarerne er plads til en åben, konstruktiv og sober debat af artiklernes indhold. Det kræver dog, at disse forholder sig direkte til artiklens emne. Kommentarer, der kun omhandler redaktionens valg af forsidehistorie, og ikke forholder sig til artiklens indhold, er til gene for de læsere, der gerne vil diskutere dette.

Debatvært
Espen Fyhrie

Kristian Rikard, Svend Erik Sokkelund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Tak til Lone Nikolajsen for at sætte hovedet på sømmet! For mig at se tilbyder Pontoppidans roman nogle i overraskende grad aktuelle rammer for at tænke nogle afsindigt vigtige spørgsmål i vores samtid. Disse bliver ikke blot forfladiget, eller snarere negligeret i filmen, men på flere måder kommer filmen til at stå som en direkte modpol, på det ideologiske plan. Inspireret af anmeldelsen har jeg tænkt videre her: https://oerermedfilter.wordpress.com/2018/10/16/lykke-per-hvordan-fladgj...