Læsetid: 2 min.

Som en bog om at skrive er Patti Smiths ’Hengiven’ et ganske spinkelt værk

Det fineste ved ’Hengiven’ er tonen i Smiths rejseskildringer
Det fineste ved ’Hengiven’ er tonen i Smiths rejseskildringer

Loic Venance

17. august 2018

I den lille bog Hengiven, som er en del af serien Why I Write fra Yale University Press, reflekterer Patti Smith over, hvordan og hvorfor hun skriver: Hvordan bliver en tekst til, hvor kommer inspirationen fra, på hvilke måder overlapper liv og værk?

Bogen består af dels rejseskildring, essayistiske fragmenter og et stykke fiktion, og giver et flygtigt og lidt stiliseret glimt af, hvordan kunstneren arbejder.

I den første korte tekst, »Om bevidsthedens arbejde«, rejser Smith fra New York til Paris for at deltage i en række arrangementer med sit franske forlag, og under rejsen begynder en novelle at tage form.

Denne novelle fylder over halvdelen af bogen og er egentlig det mindst interessante ved værket: en lidt gammelmodig fortælling med en dramatisk slutning, som lever op til Tjekhovs princip om, at man ikke bør placere en ladet riffel i en novelle, hvis den ikke bliver fyret af senere i teksten.

Lidt mere interessant bliver det, når Smith bladrer igennem sin notesbog, og det bliver tydeligt, hvordan tilfældige hændelser og refleksioner har inspireret novellen; hvordan brudstykker af rejsen, atmosfæren fra film og bøger har sneget sig ind i teksten på forskellige måder. Notaterne foregriber det endelige værk – som hun skriver:

»hvis Hengiven var en forbrydelse, så ville jeg uforvarende have leveret beviserne.«

Smith peger forundret på, hvordan teksten er blevet til, men spørgsmålet står tilbage, hvorfor den blev til. Det spørgsmål nærmer hun sig mod slutningen af bogen i teksten »En drøm er ikke en drøm« – en kort skitse over hvad det er, der driver hende til at skrive.

Som en bog om at skrive er Hengiven et ganske spinkelt værk.

Cirka 30 af de små sider handler om skrivearbejdet, men de handler lige så meget om den romantiske fascination af kunstneren: Vi kommer med på udflugter til Camus’ hjem og arbejdsværelse, til Paul Valérys og senere Simone Weils gravsteder; et sted mindes hun synet af Voltaires kalot i en glasmontre.

Det fineste ved Hengiven er tonen i Smiths rejseskildringer. Tekstens rytme og ro, ganske enkelt. Indimellem er der overraskende, underfundige betragtninger, som når hendes franske redaktør falder i søvn på toget mod Paris, og der står:

»Det slår mig, at de unge ser smukke ud, når de sover, og at de gamle, som mig, ser døde ud.«

Eller når hun går rundt i byernes by, og bevægelsen frembringer følgende beskrivelse:

»Disse gader er et digt, der venter på at blive ruget ud – pludselig er det påske; der er æg overalt.«

Patti Smith: ’Hengiven – om at skrive’. Oversat af Charlotte Kornerup, Klim, 112 sider, 170 kroner

Det kunne have været et lavpunkt, da Patti Smith gik i stå midt i sin version af ’A Hard Rain’s a-Gonna Fall’ på Stockholms bonede gulve, men det endte som aftenens højdepunkt. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu