Læsetid: 4 min.

Copenhagen Summer Dance bød på havfruer og cubanske danseguder i havnen

Copenhagen Summer Dance funkler i solen på den nye dansescene på Ofelia Plads med både cubanske dansere og Alban Lendorf som gæster. Mere af det!
De cubanske dansere Laura Treto og Carlos Luis Blanco i forestillingen ’Faun’ under Copenhagen Summer Dance

De cubanske dansere Laura Treto og Carlos Luis Blanco i forestillingen ’Faun’ under Copenhagen Summer Dance

Søren Meisner

11. august 2018

Havnen glimter hele vejen rundt om den opbyggede scene for Copenhagen Summer Dance, yderst ude på Ofelia Plads ved Skuespilhuset. Speedbåde fræser, og kanalbådene bremser op med uhæmmet nysgerrighed.

Amalienborg ligger royalgråt neden for Marmorkirkens skinnende kuppel, og de gamle mastekraner sveder dekorativt ovre på Holmen. Solen steger de lækre danserkroppe på scenen – og griller tilskuerne på podierne. Smukkere kan udendørsdans i København næppe blive. I hvert fald når Politigården med dens skulpturelle magi ikke længere kan bruges på grund af terrorfare og andre uæstetiske hensyn.

Det er ikke bare stedet, der er nyt for årets Copenhagen Summer Dance. Det er også den kunstneriske leder. For i foråret forlod Tim Rushton kompagniet efter 17 år på posten, og nu har den svenskfødte koreograf og filminstruktør Pontus Lidberg overtaget ledelsen. Den 41-årige Pontus Lidberg trådte op på scenen iført trendy-ternede bukser og bød velkommen med kloge ord om al den dans, han gerne vil vise – og så kom kroppene ellers på scenen.

Dans som synkronsvømning

Årets repertoire virkede veloplagt og velvalgt netop til sådan en udendørs scene i dagslys og med masser af plaskende distraktioner. Dansk Danseteater valgte at indlede med sidste sæsons mystiske og skægge Vals af den spanske koreograf Marcos Morau.

Danserne er helt klædt i sort, fra tå til hårspids, og de bevæger sig som led i et tusindben. Det var sjovt at se, hvordan de virkede helt anderledes herude i det fri end inde i den mørke teatersal. Faktisk kom mange af deres ens bevægelser til at minde om synkronsvømning. Når danserne lagde sig på siden med inviterende håndbevægelser lignede de moderne havfruer, der lokkede både mænd og kvinder i passende fordærv.

Danserne var en blanding af Dansk Danseteaters egne dansere og danserne fra det cubanske kompagni Acosta Danza – og fra Den Kongelige Ballet. Cubanerne stjal billedet, da Carlos Luis Blanco trådte frem i Faun iført grå shorts og bulnende muskler og rastahår – rå og flot som en grofthugget statue af en bredskuldret muskelgud.

Imens lød de første toner fra Debussys En fauns eftermiddag. Ind trådte danserinden Laura Treto i musedragt og solbrune ben, og så begyndte styrkekampen mellem mand og kvinde – arm mod arm, ryg mod ryg. Først da musens spjættende fod tvang faunens hånd i gulvet, overgav de sig begge til nærkontakt. Sanseligt og uforudsigeligt.

En rankere Alban

Faun-koreografien af Sidi Larbi Cherkaoui havde netop den vildskab, som klædte cubanerne – og som passede perfekt til havnens barskhed. Samtidig dannede den en flot kontrast til den klassiske ballet-pas de deux fra kærlighedsballetten Manon. 

Den 28-årige Alban Lendorf er ellers nu solodanser hos American Ballet Theatre, men han har været slemt plaget af skader. Denne forestilling er hans comeback. Albert Lendorf virkede rankere, end han plejer. Mere nobel, mere inderlig. Han vandrede elegant hen over den brede scene i solskinnet, kulret af forelskelse i Manon. Det var et af de mest intense øjeblikke under denne forestilling.

Alban Lendorf fik sit comeback efter en lang skadesperiode i en inderlig fortolkning af Manon sammen med Marina Minoiu fra Den Kongelige Ballet under Copenhagen Summer Dance.

Søren Meisner

Macmillans svære koreografi er fuld af lange, tætte løft, og Alban Lendorf knugede den kønne, rumænske danser Marina Minoiu til sig. Hun er korpsdanser ved Den Kongelige Ballet og var imponerende nok både renfærdig og lidenskabelig som Manon. Legende, men også insisterende.

Dansk Danseteater viste også sit trioværk Lamento delle Ninfa med den smækre, smidige Jessica Lyall som geometrisk legetøj mellem Stefanos Bizas og Joe Georges løftemænd. Men det var naturligvis Pontus Lidbergs eget værk Landscape, Suddenly, Evening, der var mest spænding omkring. For hvordan ser dans ud skabt af Dansk Danseteaters nye leder?

Cubanere i sokker

Det er moderne dans baseret på klassisk balletteknik og dynamiske linjer – og på den måde i slægt med Tim Rushtons koreografi. Dette værk er skabt af Pontus Lidberg på Cuba til Acosta Danza for nogle måneder siden, og han har nu iscenesat det for en blanding af de cubanske dansere og Dansk Danseteaters dansere. Værket havde en god energi, når enkeltindivider trådte ud af gruppen og pludselig udtrykte sig indædt.

Der var ikke mindst spændende dans mellem den cubanske blødhedsdanser Mario Sergio Elías og den frækt spadserende cubaner Marta Ortega, selv om disse barfodsdansere unægtelig så lidt fremmede ud iført ankelsokker. Og der var fine møder med Dansk Danseteaters anførerkvinde Emily Nicolaou og Lucas Threefoot, der blev betragter fra et hjørne af scenen. Dramaturgisk virkede værket lidt ufokuseret. Men de enkelte scener havde en heftighed, der lover godt for fremtiden.

Så god vind til Pontus Lidberg & Co. Måtte regeringens hetzbesparelser på kunstarterne snart ophøre, så også Dansk Danseteater får rimeligere produktionsvilkår. Denne Copenhagen Summer Dance skal i hvert fald nok lokke adskillige lystsejlere indenfor til vinterens danserepertoire. Sammen med en havkonge eller to.

Copenhagen Summer Dance 2018: Vals, Faun, Lamento delle Ninfa, Manon og Landscape, Suddenly, Evening. Oplevet på Ofelia Plads. Danses også på Ofelia Plads i København lørdag-søndag 11-12. august kl. 15 og 19, i Vitabergsparken i Stockholm 14-15. august kl. 19 samt ved Moesgaard Museum i Aarhus 17-18. august 2018 kl. 12 og 15. www.danskdanseteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Anne Middelboe Christensen

Det er altid en fornøjelse at læse dine anmeldelser.

Jeg har stor glæde ved at se ballet - uden at kunne danse ét trin selv - og jeg føler mig bestyrket ved at læse dine formuleringer af denne glæde.
Derfor.

Anne Middelboe Christensen

Tak for ordene og øjnene, Torben Lindegaard. Det var en skøn og opmuntrende kommentar at få. Jeg skriver straks videre!