Læsetid: 4 min.

Er du dødtræt af krig? Snup Niklas Rådströms skønmaleri

Svenske Niklas Rådström skildrer krig som et evigt genkommende fænomen, og man forstår jo hans trang til at ville lyse i mørket, men som en skildring af menneskets grusomhed er ’En Marialegende’ utroværdig
24. august 2018

Det er ikke mærkeligt, at man som forlag siger ja til svenske Niklas Rådströms roman En Marialegende.

Den ligner nemlig en succes. Om dens forfatter kan man f.eks. sige, at han har modtaget flere priser, bl.a. Augustprisen og Aftonbladets litteraturpris. Og om selve En Marialegende, at den er blevet kaldt »et højdepunkt i forfatterskabet«, der indledtes i 1975.

Hjemlandets anmeldere brugte slagfærdige modsætningspar som »tidløs og aktuel« om den, da den udkom i 2016, og ordet ’smuk’ gik igen i flere anmeldelser. F.eks. skrev Ingrid Elam på svt.se:

»Der findes håb i verden trods alt og uskyld, så længe barnet og den voksnes tillidsfulde blikke mødes. Rådström har – endnu engang! – skrevet en smuk bog, hvor mørket gør lyset synligt.«

For mig, der først nu stifter bekendtskab med Rådström, er sagen en anden. Jeg siger nej. Eller jeg er i hvert fald nødt til at føje noget til succeshistorien om En Marialegende, der på mig virker naiv i sin tænkemåde, triviel i sin personskildring og pænt uheldig med sit billedsprog.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu