Læsetid: 5 min.

Forfjamskelse fra første afsnit: ’Gift ved første blik’ er stadig guld for det overkomplicerende menneske

Få ting luner en kulturredaktion på Information som en ny sæson af DR’s mesterlige ægteskabsdatingprogram ’Gift ved første blik’. I år forberedes deltagerne ekstra godt af eksperterne på at møde deres kommende ægtefæller. Det gør hverken forventningerne eller den søde forfjamskelse mindre
Kathrine bliver gift med Michael. De har begge store flotte tandsmil og en masse usikkerhed i bagagen, skriver kulturredaktør Katrine Hornstrup i dagens anmeldelse af den nye sæson ’Gift ved første blik’ på DR1.

Kathrine bliver gift med Michael. De har begge store flotte tandsmil og en masse usikkerhed i bagagen, skriver kulturredaktør Katrine Hornstrup i dagens anmeldelse af den nye sæson ’Gift ved første blik’ på DR1.

DR Presse

31. august 2018

Det årlige første møde med en ny sæson af DR’s ’Gift ved første blik’ føles altid lidt som at møde en god ven efter lang tid.

Det er et datingprogram, der ved at arrangere ægteskaber mellem singler, der ikke på forhånd kender hinanden, på en og samme gang dyrker den pragmatiske udlicitering af kurmageriet, drømmen om et romantisk skæbnetræf, det benhårde og usexede parterapeutiske slid og alt det mellemmenneskelige bøvl derimellem.

Man glæder sig til mødet, men kan ikke helt huske, hvorfor verden egentlig har brug for endnu en sæson – den femte.

Men. Så er det, at bygningsstruktøren Ronnie fra Benløse få timer efter at have mødt – og ægtet – kasinodealeren Cecilie fra Roskilde giver en statusopdatering på sine følelser til kameraet:

»Lige nu da er jeg sådan ret nysgerrig, om … om hun føler det, som jeg tænker, om hun synes, jeg er for rapkæftet, eller om hun sidder med en tanke, der er noget lignende min, eller om vi simpelthen er hver vores sted, om det er mig, der kigger fuldstændigt forkert eller føler et eller andet forkert, så det … det fylder meget lige nu.«

Og ja. Ronnie. Lige præcis sådan har jeg helt ærligt også haft det. Det er sådan en omgang nervøs lalleglæde, der bringer følelsen af altomsluttende ømhed for Gift ved første blik og dens akavede karakterer tilbage.

Med deltagernes obligatoriske, indledende forfjamskelse – deres håb om rent faktisk at have mødt den eneste ene, selv om programmet snarere handler om at lære at stille sig tilfreds med en halvtilfældig partner – fødes atter villigheden til at engagere sig følelsesmæssigt hver onsdag i de altid voldsomt velcastede (omend altid hvide og heteroseksuelle) danskere.

I ekstremtkonceptets ånd ender de atter og atter i anspændte situationer. Og i de situationer udtrykker de ting, som ofte meget godt sammenfatter, hvordan vi allesammen kan have det med nye forhold, med nye mennesker, med os selv, med det hele.

De udlever en fem ugers kondenseret version af et helt livs sociale lidelser.

En Lene eller en Poul

En ny sæson af Gift ved første blik betyder også møder med fire nye ekspertsammensatte ægtepar, hvis forhold vi dedikerede seere måske snart kommer til at bruge som fælles reference og illustrationer af de sociale dynamikker, vi ser omkring os, og som vi elsker at kloge os på – for måske selv at blive et nyk klogere rent socialt.

Sådan gik det eksempelvis med sæson 3’s intellektuelle og intense Lene, der blev gift med den tavse metaltrommeslager Poul. Det eneste, de for alvor havde tilfælles, var at bo på Vesterbro, viste det sig.

Lene forventede en beleven samtalepartner. Det var Poul ikke på kommando. Og så blev han sky. Og jo mere sky han blev, desto mere overanalyserede Lene den dårlige kemi. Det gjorde det hele værre. Så klappede Poul i. Og til sidst ignorerede han helt Lene på den Roskilde Festival, som hun havde givet ham billet til. Da han købte øl til alle sine venner, men ikke hende, var grænsen nået, også for visse seere.

Ude i stuerne og på sociale medier begyndte folk enten at bekende sig til Team Poul eller Team Lene: Positionerne stod mellem forsvaret for retten til at være en knudemand versus retten til at kræve visse ting af et voksenbarn. Og siden da har dét at være enten en ’Lene’ eller en ’Poul' for indviede fans fint opsummeret visse personlighedstræk

I samme sæson modsagde det gæve jydske par Randi og Niels enhver kryptisk kærlighedsalgoritme ved at bevise, hvor smart det kan være at dele solide grundværdier, demografi og social baggrund, og så tog de kurtiseringsprocessen og -presset med ophøjet sindsro. De blev et datingforbillede for det overkomplicerende menneske, og danner ifølge BT stadig par i dag – ligesom vist kun ét andet par.

I samme sæson blev den bornholmske, midaldrende Gaffa-læser Frank med kreabrillen selve billedet på, hvor grumt det kan gå, hvis man tror, at en fiks lynforelskelse kan være smutvej til at komme sig over en dugfrisk skilsmisse.

Frank skræmte livet halvt af sin hustru i sin kluntede, eskapistiske forelskelse i forelskelsen:

»Jeg tager et mentalt billede af dig til mit indre fotoalbum,« lød det cirka, da han ved andet blik kiggede kælent på den nye hustru, Pia.

Også sidste års Birgitte og Martin eksempliferede en helt særlig dynamik: Hvidvinsdrikkeren Birgitte udskammede sin ikkedrikkende vegetarhusbond, som ifølge hende kun var mand af ydre, og som gav efter for hendes hån og nippede til tunsalat og vin på vej på deres bryllupsrejse. Således blev en mand lille kuet i ønsket om at leve op til en kvindes maskulinitetsideal. Og den underkastelse syntes hun jo så snart heller ikke var maskulin nok. Og så videre.

»Det er for MAJET«

I den nye sæson møder vi i første afsnit Ronnie og Cecilie, der begge er spradebasser og elsker en smøg og en håndøl og et godt grin og lidt ballade. Eller som programmets genkommende psykolog og sexolog Gert Martin Hald formulerer det venligt og nøgternt som en, der kun betragter homo sapiens udefra:

»Et liv, hvor der er fut i, hvor tingene kan være spændende«.

Ronnie er underligt mærket fra tidligere forhold af kvinder, der ikke gad arbejde, lyder det til. Han synes nu, at man skal være to om at få tingene til at løbe rundt. Og Cecilie tager så meget af sin karakteristiske eyeliner på før brylluppet, at veninderne kommenterer det. Så går Cecilie i panik, men nægter at tage den af, for den er jo hende. At stå ved sig selv er et evigt drama.

Og så er der Kathrine og Michael, der har store flotte tandsmil og en masse usikkerhed i bagagen. Michael var som yngre meget overvægtig og led af akne, og nu står han der med sin lak i håret og store, skæve tandsmil og tror stadig, at ingen kan blive tiltrukket af ham. Han har smidt kilo, men ikke det dårlige selvværd. Og indtil videre fyrer han den af på adrenalin og lettelse og et væld af scorereplikker – det nervøse menneskes forsøg på at være intens:

»Jeg er en god accessory til dig – du er selvfølgelig the main piece,« siger han for eksempel i bryllupslimousinen.

Og Kathrine reagerer, ligesom hun som selvrefleksiv type skal:

»Det er for MAJET!« sprutter hun lykkeligt med champagneglas i hånden. Og tilføjer så fnisende:

»Nej, nej, jeg kan godt lide det, men jeg skal sige, at det er for meget«.

De to er trygge sammen med den slags akavede koder. Om de tør sætte ord på den sårbarhed, som Gert Martin Hald har fortalt dem begge, at de deler, er ikke til at sige. Men vi hepper fra nu af med ømhed.

Bygningsstruktøren Ronnie fra Benløse bliver gift med kasinodealeren Cecilie fra Roskilde. Få timer efter deres første møde - og bryllup - giver han denne statusopdatering på sine følelser til kameraet:

»Lige nu da er jeg sådan ret nysgerrig, om … om hun føler det, som jeg tænker, om hun synes, jeg er for rapkæftet, eller om hun sidder med en tanke, der er noget lignende min, eller om vi simpelthen er hver vores sted, om det er mig, der kigger fuldstændigt forkert eller føler et eller andet forkert, så det … det fylder meget lige nu.«
Læs også
Serie

Anmeldelser af Gift ved første blik 2018

Gift ved første blik er tilbage med en ny sæson. Og begejstringen er umiddelbart stor.

Vi anmelder alle episoder fortløbende. Følg serien på e-mail.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Katrine Damm
ingemaje lange og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Minimalistisk mørkegrå chaiselonsofa, fladskærm med tv 2 news for fuld smadder, varme i gulvet, og så sammen med en fyr, som hviler i sig selv og som er målrettet fleksibel og ved hvad han vil ha.
Så kører bussen:):)
Den tilsvarende banale opstilling med Macron igår var lige så underholdende.

Jeg vil så gerne holde af DR, og det gør jeg såmænd også.

Men DR gør det ikke nemt for mig.
Tag et kig på sendeoversigten:
antikkrejlere, folk der vil giftes ved første blik, andre antik-ting, bizarre mord-dokumentarer, hun så et mord (hedder det vist noget i den stil), ryd op i dit hjem, nogen kommer og hjælper dig, - og i det hele, undskyld mig i uendelige sløjfer.

Bortset fra det så ælsker jeg i øvrigt Barneby.

Hans Houmøller, Mona Blenstrup, Rolf Andersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Og de ' nakker og æder' i øvrigt også i et hysterisk væk.
Ser ingen grund til at sende dem oversøisk, det er såmænd ligeså underholdende, hvis de ikke rejser så langt.
Respekt for at udsendelserne viser, at vil man spise kød, så er det også nødvendigt at slå dyr ihjel.
Jeg synes så programmet er begyndt at køre i tomgang.
Her kunne jeg ønske mig, at programmet begyndte at tage lidt mere stilling.
For meget letkøbt underholdning.

Lotterikultur med mennesker. Par-"eksperter" der definerer løs og fortæller alle os dumme alt det vi ikke kan se. Zzzzzz. Gab. Sluk. Wikipedia til jeg falder i søvn.

Bo Carlsen, Hans Houmøller og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar