Læsetid: 3 min.

’Fornærmelsen’ er et fremragende libanesisk retssalsdrama

Det libanesiske retssalsdrama ’Fornærmelsen’ stiller alle de besværlige principielle spørgsmål om, hvordan politiske, historiske, juridiske og personlige konflikter forholder sig til hinanden
’Fornærmelsen’ er den type drama, der ikke fokuserer på hovedpersonernes psykologi, men på de historiske og samfundsmæssige forhold, der former deres konflikter

’Fornærmelsen’ er den type drama, der ikke fokuserer på hovedpersonernes psykologi, men på de historiske og samfundsmæssige forhold, der former deres konflikter

Foto: scanbox.dk

2. august 2018

Den libanesiske instruktør  Ziad Doueiris Fornærmelsen er et fremragende retssalsdrama om et sammenstød mellem to stædige hidsigpropper, som bliver taget videre i retten og her eskalerer til en politisk konflikt mellem kristne libanesere og palæstinensiske flygtninge.

Den er fremragende, fordi den på intelligent vis fremstiller en kavalkade af komplekse spørgsmål om forholdet mellem personlige og politiske konflikter og om forskellen på den type retfærdighed, der kan finde sted i en retssal, og den, der finder sted i det personlige møde. Uden at forfalde til letkøbte løsningsforslag viser den, hvordan Libanons (og Mellemøstens) nyere historie gør det svært at mødes som frie og lige individer, og hvordan ulighed gør det svært at afgøre skyldsspørgsmål.    

Filmen, der sidste år var nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film, er den type drama, der ikke fokuserer på hovedpersonernes psykologi, men på de historiske og samfundsmæssige forhold, der former deres konflikter. Dermed ikke sagt, at skuespilpræstationerne er sløje; Adel Karam og Kamel El Basha er begge glimrende i deres roller som de to stolte træmænd, mekanikeren Tony og arbejdsmanden Yasser.

Filmens centrale konflikt handler bare mere om kollektive traumer end om individuelle særheder. Der findes større sanselige oplevelser i biograferne end Fornærmelsen, men det er også en film, der først og fremmest vil give sit publikum noget at tænke over. Det lykkes.  

Dominoeffekt

Yasser er en midaldrende palæstinensisk flygtning, der bor i Beirut, ikke har tilladelse til at arbejde i Libanon, men som elsker det arbejde som sjakbajs, han alligevel har i et stort entreprenørfirma. En opgave lyder på at ordne den ejendom, Tony bor i, så den lever op til de officielle krav. Det indebærer at udskifte afløbsrøret fra Tonys altan, men det vil Tony ikke finde sig i. De to mænd kommer op at skændes, Yasser kalder Tony for noget grimt, og så er krisen i gang.

Tony kræver en undskyldning, som Yasser næsten ikke kan få sig selv til at give, selv om hans prekære papirløse ansættelse er i fare. Da han endelig overvinder sig selv og tropper op på Tonys autoværksted, går Tony og hører optagelser af antipalæstinensiske propagandataler til arbejdet. De to kommer op at skændes, Tony siger, han ville ønske, Ariel Sharon havde gjort det af med alle palæstinensere, og Yasser brækker så to af hans ribben med et knytnæveslag.

Herfra bliver det kun værre.

Yassers job er på spil, og de brækkede ribben får konsekvenser for Tonys højgravide kone, Shirine (Rita Hayek), og deres fælles barn. Tony lægger sag an og får en højtprofileret advokat Wajdi Wehbe (Camilla Salameh) til at føre sin sag. Her bliver der føjet flere og flere komplikationer til den konflikt, der i udgangspunktet bare handlede om stædighed. En dominoeffekt sætter ind i det letantændelige politiske klima, og pludselig giver retssagen anledning til gadeoptøjer og sammenstød mellem kristne libanesere og palæstinensiske flygtninge. 

Belærende film er okay  

Manuskriptforfatterne Ziad Doueiri og Joëlle Touma har givetvis taget sig nogle friheder i skildringen af retssagen for dynamikkens og debatoplæggets skyld, og det virker. Retssagens forløb er ikke i sig selv troværdigt, men det er de dilemmaer, der bliver skildret i løbet af den til gengæld.

Både Wajdi Wehbe og Yassers advokat Nadine Wehbe (Diamand Bou Abboud) er oppe på den helt store retoriske klinge og gør retssagen til en indføring i nyere libanesisk historie og principielle spørgsmål om, hvilken rolle retsvæsenet kan og bør spille i mellemmenneskelige og politiske konflikter.  

Der er de retssalsdramaer, der handler om det enkelte menneskes kamp mod systemet. De appellerer gennem identifikationen med hovedpersonen til ens retfærdighedssans. Fornærmelsen er den type retssalsdrama, der handler om, hvordan politiske og historiske brydninger vikler sig ind i banale skænderier, og hvordan retssystemet forsøger at håndtere konflikter, som er mere komplekse end et simpelt skyldsspørgsmål.

Det gør filmen på en pædagogisk måde, grænsende til det belærende. Men hvis det en film, vil belære en om, er nuanceret og fornuftigt, er det belærende element helt fint med mig.   

’Fornærmelsen’. Instruktion: Ziad Doueiri. Manuskript: Ziad Doueiri og Joëlle Touma. Libanesisk. Vises i udvalgte biografer i og omkring landets større byer.    

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu