Læsetid: 3 min.

Det er en fryd at overvære Mac Millers musikalske selvhjælp

Mac Miller genopfinder ikke ligefrem den jazzede rapmusik. Men han formår alligevel at skabe sit eget rum. Et rum med masser af smerte og med en særlig maskulin sårbarhed
Mac Miller er ikke en falden machomand, der puster sig op og skyder på hende, der gik. Dem er der også så rigeligt af i hiphoppen i forvejen. Mac Miller forsøger bare at rejse sig, at komme lidt ud i lyset, at finde et ståsted. Det lykkes i dén grad og på fineste vis med ’Swimming’.

Mac Miller er ikke en falden machomand, der puster sig op og skyder på hende, der gik. Dem er der også så rigeligt af i hiphoppen i forvejen. Mac Miller forsøger bare at rejse sig, at komme lidt ud i lyset, at finde et ståsted. Det lykkes i dén grad og på fineste vis med ’Swimming’.

Ritzau Scanpix

31. august 2018

Mac Miller ligger i en kiste af ubehandlet træ. Han lyser omkring sig med en lommelygte, løfter hovedet, så han kan se rundt. Lange søm stikker truende ned imod ham.

Han retter lygten ned imod sine slidte sneakers, får med en lidt omstændelig manøvre fisket en cigaret og en tændstik frem fra den ene sko.

Et øjeblik ligger han bare og ryger, mens hans læber bevæger sig til lyrikken fra sangen »Self Care«. Så tager han en kniv frem fra en lomme i sine løse bukser. Han ridser en cirkel i træet foran sit ansigt. I cirklen skriver han »memento mori« – husk, at du skal dø. Han tager sigte med sine fingre, knytter så næven og begynder at slå op imod cirklen.

Symbolikken i musikvideoen til »Self Care« taler ikke bare sit eget tydelige sprog. Den er også en fin introduktion til Mac Millers nye album, Swimming. For her er historien i al sin enkelhed, at han har været langt nede, men at han nu – med stor møje – er på vej op igen.

Farvel til Ariana

I sit borgerlige liv er den unge rapper fra Pittsburgh, Pennsylvania, gået igennem en hård tid, siden han udgav sit anmelderroste album The Divine Feminine i 2016 – hvor han med musikalsk bistand fra sin daværende kæreste, popstjernen Ariana Grande, hyldede kærlighed og intimitet.

Tidligere på året brød Ariana Grande med ham, efter sigende fordi han ikke havde styr på sit liv, eller sit »shit«, som hun formulerede det. Kort efter kørte han galt og flygtede fra sin havarerede bil. Og da politiet dagen efter arresterede ham, overskred hans promille den tilladte grænse.

I sangene på Swimming møder vi da også en mand, der har det skidt. Men ligesom det i videoen rent faktisk lykkes ham at bokse sig vej ud af kisten, lykkes det ham også – med hiv og sving og med hjælp fra et fremragende hold af musikere og producere – at skabe et album, der virkelig lever.

Det er musikken – den rullende R&B, den varme jazz, de svulstige synthesizere – der er svaret på de problemer, hans lyrik kredser om. Den mentale støj, han forsøger at flygte fra på det softjazzede »Comeback to Earth«, er filtreret helt bort af den velourbløde bas, der tegner nummerets rygrad. Al lyst til at lægge sig ned og dø bliver elsket ihjel af den forløsende indiefunk på »What’s the Use?«.

Ikke en falden machomand

Mac Miller både rapper og synger med en smagfuld dovenhed, der medfører, at hans udtryk på én gang fremstår neutralt og personligt. Enkelte steder bringer han noget frem i sin stemme, der kommer til udtryk som forvrængning, men som jeg bedst kan beskrive som smerte. Som på »Self Care«, der også er et af de mest dunkle numre på Swimming.

Smagfuld er også den måde, hvorpå han har drysset stjernebestøvede stemmer ud over albummet. Mest vellykket med Thundercats karakteristiske vokal på »What’s the Use«, der for en kort bemærkning åbner døren til en radikalt anderledes musikalsk dimension.

Det bliver ofte bemærket, at Mac Miller aldrig rigtigt hæver sig over de rappere, han lægger sig i kølvandet af. Anderson .Paak og Chance the Rapper ikke mindst. Og okay, han genopfinder ikke den jazzinfluerede rapmusik. Men han skaber alligevel sit eget rum, et rum med masser af smerte og med en særlig maskulin sårbarhed.

Han er ikke en falden machomand, der puster sig op og skyder på hende, der gik. Dem er der også så rigeligt af i hiphoppen i forvejen. Mac Miller forsøger bare at rejse sig, at komme lidt ud i lyset, at finde et ståsted. Det lykkes i dén grad og på fineste vis med Swimming.

Mac Miller: ’Swimming’ (Warner Bros. Records)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu