Læsetid: 4 min.

Gensyn med festudvalgsformanden, der konverterede til Islam

Oscar var gymnasiets mest kompetente festabe og kvindeforfører og formand for festudvalget. Nu lever han et fromt muslimsk liv i Uganda. Forfatteren og podcastværten Sigurd Hartkorn Plaetner opsøger sin gamle ven i ny DR3-dokumentar, der virker stærkest som følsom fremstilling af, hvad et radikalt livsvalg kan gøre ved et venskab
Oscar er ikke specielt interesseret i dokumentarprojektet. Faktisk er han lige på nippet til at springe fra, og på optagelserne bevæger de to gamle venners samtale sig hele tiden på en knivsæg mellem konfrontation og forsoning.

Oscar er ikke specielt interesseret i dokumentarprojektet. Faktisk er han lige på nippet til at springe fra, og på optagelserne bevæger de to gamle venners samtale sig hele tiden på en knivsæg mellem konfrontation og forsoning.

Fra DR

8. august 2018

Det er et oplagt spørgsmål, som Sigurd Hartkorn Plaetner forsøger at besvare med DR3-dokumentaren Min vens vilde forandring, og samtidigt er det et næsten umuligt projekt at få det besvaret. Sigurd er en kæk fyr i slutningen af tyverne, der arbejder som forfatter, skribent og podcastvært.

Hans gamle ven Oscar Jensen fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte konverterede i årene efter gymnasiet til Islam og har nu bygget hele sit liv op om sin tro og det religiøse fællesskab, han har fundet i en lille by i Uganda. Hvorfor? Det vil Sigurd gerne vide.

Oscar var gymnasiets mest kompetente festabe og kvindeforfører, formand for festudvalget og forbillede for den unge Sigurd.

Efter han konverterede, kom Sigurd til at lave sjov med hans religiøse sprogbrug, og så gled kontakten ud i nogle år. Indtil Sigurd altså allierer sig med en filmende ven og til tv gør et projekt ud af at opsøge Oscar og spørge, hvorfor han har forvandlet sig så drastisk. 

Det er nemt at forstå Sigurds behov for en forklaring, når man ser ham stå over for en gammel ven og komme til kort med den jargon, der tydeligvis plejede at være indforstået. Men det er også svært at forestille sig, at Oscar vil give sin sekulære, hedonistiske ven nogle svar, han kan forstå.

Chancen for, at de to bliver enige om, at troen nok bare er en fase eller en pause fra den frie vilje eller et frirum fra en rus, der engang fyldte det hele, er lille. Til gengæld er følelserne (primært: kærlighed, forvirring og trods) til at få øje på, da de to unge mænd møder hinanden igen i Oscars nye ugandiske hjemby. 

Det muliges kunst 

Min vens vilde forandring er en proceshistorie med fortælleren i forgrunden, parat til at forklare, hvor langt han nu er nået eller sat tilbage med sit projekt. Man ser meget mere til Sigurd, der reflekterer og reagerer foran kameraet, end man gør til Oscar, dokumentarens eksotiske omdrejningspunkt.

Det har sine grunde – Oscar er ikke specielt interesseret i dokumentarprojektet. Faktisk er han lige på nippet til at springe fra, og på optagelserne bevæger de to gamle venners samtale sig hele tiden på en knivsæg mellem konfrontation og forsoning.

De to unge mænd holder det høfligt, men stemningen virker anspændt, og kameraet får ikke lov til at være med i alle deres samtaler. Dokumentaren er tydeligvis det muliges kunst, og det, den lever af, er ikke så meget mysterieopklaring, som det er fremstillingen af et venskab, hvis præmisser har ændret sig radikalt.   

Oscar tager Sigurd med til bøn i den lokale moské, og Sigurd går før tid, fordi han alligevel ikke forstår, hvad der foregår. Kameramanden kalder ham tilbage til moskeens vindue, da Oscar begynder at tale for de andre mænd i lokalet om nødvendigheden af at være blødhjertet og imødekommende over for folk, der endnu ikke har underkastet sig Gud.

Man forstår, hvorfor Oscar alligevel medvirker i sin gamle vens dokumentarprojekt.

Fra én grøft til en anden

Lidt efter lidt fordamper Sigurds indledende forsigtighed, og han begynder at spille op til den gamle udgave af Oscar. Til gengæld for at have bedt en halvhjertet bøn med Oscar, vil Sigurd have ham med på bar, hvad han indvilliger i i dokumentarens mest penible scene.

Her ser man for første gang det brede, smørrede grin, Oscar har på alle gymnasiebillederne, brede sig over det ellers meget alvorlige ansigt, da de begynder at snakke om de kvinder, de ser. Den ro, Oscar lader til at have fundet i sin fromhed, bliver erstattet af nogle meget lange øjne.

I det første af dokumentarens to afsnit fortæller Sigurd, at han var bange for, hvad vennens pludselige fanatisme kunne føre til, og at han derfor overvejede at kontakte PET. Spørgsmålet om, hvorvidt Oscar har overvejet voldelige handlinger i Guds navn bliver altså introduceret, men ikke besvaret.

Oscar siger, at Koranen siger, at noget, der føles dårligt – som f.eks. krig – godt kan være godt, hvis det nu er en krig Gud ønsker. Men han bliver ikke spurgt direkte om, hvorvidt der var grund til at bekymre sig – ikke foran kameraet i hvert fald. Det er en skam. 

Oscar virker ellers meget fredsommelig i sin måde at være from på. Han beskriver sin tidlige ungdom som én lang hashtåge og virker lettet over at være ædru og leve efter en bog. Livet i Uganda går med velgørenhed og bøn, og han føler sig nyttig og fyldt af andet end sig selv.  

En mere stringent kronologi over Oscars liv efter gymnasiet kunne have styrket dokumentarens forsøg på at finde årsager og virkninger, men det fine ved Min vens vilde forandring er den følsomme fremstilling af, hvad et radikalt livsvalg kan gøre ved et venskab.      

De to afsnit af ’Min vens vilde forvandling’ sendes på DR3 den 13. og 14. august og kan allerede nu ses på dr.dk

Tarek Husseins bog Det sorte skæg – om at være dansk muslim er et blandt mange opgør med en åndsforladt moskepraksis, men bogen skiller sig dog ud fra de øvrige indslag fra minoritetsdebattører gennem en simpel, men grundig kortlægning af minoriteten indefra.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu