Læsetid: 2 min.

Homo med forsinkelse

Arkitekten Anne Mette Kærulf Lorentzen springer ud som tegneserieforfatter med et album om at springe ud som lesbisk. Styrken ligger især i de naturalistiske, levede erfaringer, og det er synd, at den nærhed forsvinder lidt med tegnede dyr som protagonister
24. august 2018

Skamlebben er den misvisende, grænsende til groteske titel på tegneseriedebutant Anne Mette Kærulf Lorenzens blide og ærlige selvbiografisk afledte fortælling om at springe ud som lesbisk midtvejs i livet—som familiemor til fire og med forældrene på vej på plejehjem.

Titlen refererer relevant til den skam, der ofte følger med uerkendt eller blot undertrykt seksuel identitet, men den signalerer grovkornet polemik i en bog, der er alt andet.

Den altdominerende hovedperson Louise er i bedste tegneseriestil tegnet som en kanin, hvilket pr. ikonografisk tradition blandt andet signalerer frodighed eller den liderlighed, som er drivkraften i historien om, hvordan hun gradvist realiserer sin seksualitet bag ryggen på sin noget patetisk beskrevne ægtemand, der i stedet spiller den af til sit fugleatlas.

Normalkroppe med strap-ons

Ganske modigt og helt nødvendigt giver Kærulf Lorenzen sig således i kast med nøgternt skildrede samlejescener, der får en del humor ud af akavede normalkroppe med strap-ons, men samtidig fint formidler ekstasen, når det gælder.

Situationskomikken skylder meget til amerikanske Alison Bechdels genredefinerende lesbiske soap-stribe Dykes to Watch Out For (1983–2008), men Kærulf Lorenzens streg krøller ganske vitalt på forbilledets prunkløse udtryk.

Anne Mette Kærulf Lorentzen: ’Skamlebben’.

Bechdels bredt set bedst kendte arbejde, den selvbiografiske ud-af-skabet- og familiehistorie, Bedemandens datter (2006), rumsterer ligeså, om end Kærulf Lorenzen er markant mindre analytisk i sin tilgang til fortællingen og leverer få overraskelser undervejs.

Skamlebben er fin, men forudsigelig i sin humanistiske forsoningsretorik og klar, men overfladisk i sin tegning af fortællingens bipersoner – den forsmåede ægtemand, de accepterende børn, de frisindede, men i sidste ende fordomsfulde forældre.

Nuancer forsvinder i dyrestreg

Det er endvidere svært at se, hvad serien vinder ved sin antropomorfisering – tegningen af karaktererne som dyr. Nok afstiver det lynhurtigt persontegningen, når en tilknappet pensioneret og sent udsprunget embedsmand tegnes som en stivhalset andefugl, og man kan argumentere for, at strategien universaliserer historien, men den fjerner samtidig de nuancer, en mere naturalistisk skildring af især hovedpersonen Louise kunne have indarbejdet, og klicheen truer, når aggressivt flirtende kvinder på en natklub tegnes som ulve og alligatorer.

Styrken ligger nemlig i Kærulf Lorenzens naturalisme – den fornemmelse af levet erfaring, der underbygger de enkelte scener. En både kæk og akavet håndfast flirtende dialog over Tinder; skildringen af de meget forskellige, distinkt talende deltagere i hjælpegruppen »Homo med forsinkelse« – herunder førnævnte embeds(m)and – som Louise er del af.

Og så er det velgørende, at forfatteren holder fast i sin egen, egentlig ganske kønsbinære erfaring, uden at påtage sig engagement i samtidens komplekse intersektionalitetsretorik, ligesom det er forjættende at se en kvinde, der ellers arbejder professionelt som arkitekt, finde sig så stilsikkert til rette i tegneserieformen som personligt udtryk.

Anne Mette Kærulf Lorentzen: ’Skamlebben’. Cobolt, 144 s. i tre farver, vejl. pris 298 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu