Læsetid: 4 min.

Hvad er en indianer?

I Tommy Oranges ’Der der’ forsøger en række indianske skæbner at leve og overleve i den amerikanske storby. Det er rystende og medrivende læsning
17. august 2018

»Hvad er vi?« spørger en fireårig dreng sin bedstemor mod slutningen af Tommy Oranges debutroman Der der. Drengen bliver ved at spørge – »hvad er vi? Bedstemor, hvad er vi?« – men noget svar får han aldrig, og som ung mand er han ikke blevet klogere på, hvad en moderne nordamerikansk indianer er for en størrelse.

Og han er ikke alene. Der der er fortællingen om en række indianerskæbner, der hver især forsøger at finde ud af, hvem de, hvad der binder dem sammen og ikke mindst, hvordan de overlever tilværelsen i den californiske storby Oakland.

Her er de endt, som hvad der »skulle have været det sidste nødvendige skridt i vores assimilering, optagelse, udviskning, fuldendelsen af en fem hundred år lang folkemordskampagne«. Men sådan er det foreløbig ikke gået.

I stedet indrettede indianerne sig i storbyen, hvor de »lærte Oaklands skyline at kende, bedre end vi kendte nogen hellig bjergkæde; vi lærte kæmpefyrretræerne i Oakland Hills bedre at kende end nogen anden vild, dyb skov«, som Tommy Orange udtrykker det i bogens prolog, hvori han konkluderer:

»At være indianer har aldrig handlet om at vende tilbage til landet.«

Handlingen, der følger denne prologs intense og litterære gennemgang af indiansk historie (som ifølge Washington Posts anmelder, Ron Charles, i øvrigt bør inkluderes i årets The Best American Essays) er båret af en række korte, kraftfulde kapitler, der på skift fokuserer på romanens tolv hovedpersoner.

Bogen henter sin titel fra Gertrude Steins Everybody’s Autobiography (1937), hvori Stein konstaterer, at hendes barndoms Oakland er ædt op af den moderne storby:

»Der er ikke noget der der.«

Det er der heller ikke for Tommy Oranges byindianerne, hvis fortid, traditioner, kultur og fortællinger er ved at blive ødelagt af alkoholisme, stoffer, arbejdsløshed, vold og ikke mindst en snærende personlig skam over, hvem de er, og hvor de kommer fra.

»Nogle af os har sådan en følelse indeni hele tiden, som om vi har gjort noget forkert. Som om vi selv er forkerte,« som en af dem udtrykker det.

Helt opgivet har de imidlertid ikke.

Flere af romanens figurer insisterer på at finde deres plads i historien, deriblandt Dene Oxendene, hvis søgen efter identitet tager konkret form i den dokumentarfilm om indianerne i Oakland, han vil lave.

»Der er så mange historier derude,« siger Dene, da han nervøst forsøger at præsentere sit projekt for et legatudvalg. »Vi har ikke set byindianernes historie. Det vi har set, er så fuldt af stereotyper, som er grunden til, at ingen er interesseret i indianernes overordnede historie, hvilket er så trist, så trist …«

Mindst lige så usikker på sig selv og sin kultur er den 14-årige Orvil, der har støvsuget internettet efter sider, der forklarer, hvad det vil sige, at være ægte indianer. I sin bedstemors skab har han tillige fundet noget traditionelt indiansk danseudstyr, og en dag tager han det hele på og stiller sig foran spejlet i bedstemorens soveværelse.

Spændt og forvirret stirrer Orvil på sig selv, mens han »venter på, at noget ægte skal vise sig for ham. Det er vigtigt, at han klæder sig som indianer, danser som en indianer, selv om det kun er noget, han lader som om, for den eneste måde at være indianer på her i verden er at se ud som og opføre sig som indianer. At være eller ikke være indianer afhænger af det«.

Romanens handling udspiller sig i dagene op til den årlige Big Oakland Powwow. Her mødes indianere på tværs af stammer og generationer for at feste, danse, tromme og for en stund være sammen. På overfladen en festdag, der dog samtidig symboliserer en søgen efter rødder og traditioner.

Det gælder ikke mindst for en af de frivillige arrangører, Edwin Black, en overvægtig ung mand, der har studeret indiansk kultur og litteratur på universitet, men i dag er arbejdsløs. Via sin mors Facebook-profil har han opstøvet den far, han aldrig har kendt, og som han nu har aftalt at mødes med på powwow’en.

Harvey, som faren hedder, spiller i øvrigt også en rolle i andre af bogens skæbnehistorier. Som ung mand var han med, da en gruppe indianere besatte Alcatraz i 1969.

Målet dengang var angiveligt at skabe et bedre samfund, »at rette op på alt det, de har gjort mod os i hundredevis af år«, som en af dem siger. Men også den myte gør Tommy Orange op med. Besættelsens ædle motiver forsvinder i snak, kaos og druk, og inden indianerne nærmest ubemærket forlader Alcatraz, er teenagepigen Jaquie blevet voldtaget af Harvey.

Hvordan det går, da alle mødes på Oakland Coliseum til den store powwow, skal naturligvis ikke røbes her. Allerede i romanens første kapitel får vi dog et varsel, om at noget voldsomt venter forrude.

Her beretter den 21-årige Tony Loneman om sine problemer med det alkoholsyndrom, han er født med, og om hvordan han og hans venner har planlagt at begå et røveri under festlighederne.

Med Der der har Tommy Orange, der er født og opvokset i Oakland og optaget i cheyenne- og arapaho-stammerne, begået en stærk og vedrørende roman. Sproget gnistrer livligt i Rasmus Hastrups oversættelse, og trods sit tunge afsæt glider dramaet forbløffende let hen over siderne.

Enkelte portrætter står naturligvis mindre skarpt end andre, men alle bidrager de til en uafrystelig skildring af et skævt samfund, hvor konsekvenserne af den hvide mands historiske handlinger stadig præger indianernes tilværelse.

Tommy Orange: ’Der der’. Oversat af Rasmus Hastrup, Politikens Forlag, 288 sider, 300 kroner

I både USA og Canada finder den indianske befolkning, miljøorganisationer og kritikere af det politisk-økonomiske establishment sammen i bestræbelsen på at kvæle den fossile energiindustri og bane vej for en ny, bæredygtig økonomi
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu