Læsetid: 3 min.

Kvindemand vil ikke sættes i bås

I sin jagt på frihed – seksuel frihed, frihed til at føle sig som mand, som kvinde, som pige, som dreng, som alle køn på en gang eller ingen af delene – har den britiske sanger og guitarist Anna Calvi skabt et af årets stærkeste rockalbum
Anna Calvis vokal er umulig at sætte i bås. Den spænder over et imponerende bredt register. Med lethed glider hun fra sart, lys nynnen over i en teatralsk hvisken, et liderligt støn, lange mørke toner eller en dyb growlende røst.

Anna Calvis vokal er umulig at sætte i bås. Den spænder over et imponerende bredt register. Med lethed glider hun fra sart, lys nynnen over i en teatralsk hvisken, et liderligt støn, lange mørke toner eller en dyb growlende røst.

Rii Schroer/Ritzau Scanpix

30. august 2018

Anna Calvi har slået benene fuldstændig væk under mig. Det er tredje gang nu, det sker. Første gang var, da hun i 2011 med sit debutalbum overlegent demonstrerede, hvordan man kan vride sexlyst og længsel ud af seks stålstrenge. Anden gang var, da hun to år efter kom tromlende med opfølgeren, One Breath.

Der skulle så gå fem år, før hun nu igen er aktuel med en plade. Den har fået titlen Hunter, og hun beskriver den selv som et forsøg på at skabe så ærlig kunst som muligt.

I princippet minder den tunge, minimalistisk arrangerede rock meget om lyden på forgængerne. Anna Calvis mastodontiske sang og virtuose, elektriske guitarspil er sammen med Alex Thomas’ trommer stadig de bærende søjler. Derudover har hun på indspilningerne indhentet assistance fra Portisheads Adrian Utley på keyboard og Martyn Casey fra The Bad Seeds på bas.

Stemmens kontinuum

Anna Calvis vokal er umulig at sætte i bås. Den spænder over et imponerende bredt register. Med lethed glider hun fra sart, lys nynnen over i en teatralsk hvisken, et liderligt støn, lange mørke toner eller en dyb growlende røst. På førstesinglen »Don’t Beat The Girl Out of My Boy« formår hun at synge sig gennem et 40 sekunder langt skrig, så det i sin udladning af indeklemt smerte og angst kan konkurrere med Clare Torrys ét minut og 18 sekunder lange sanghyl på Pink Floyds »The Great Gig in the Sky« fra The Dark Side of the Moon.

Mere neddæmpet er den inderlige og storladne »Swimming Pool«, hvor vokalen stiger og falder som de bølger af begær, hun synger om, mens tonerne fra guitaren glimter som sollys, der reflekteres af vandspejlet. Nummeret er en hilsen/hyldest til den britiske maler David Hockney, der i 1960’erne malede en serie med svømmepølmotiver.

Kønnets kontinuum

I juni skrev Anna Calvi som optakt til udgivelsen af Hunter i et opslag på de sociale medier en form for programerklæring for hendes nye numre. Hun skrev bl.a.:

»Jeg mener, at køn er et spektrum. Jeg mener, at hvis vi fik lov at befinde os et sted i midten, ikke presset mod ekstremerne af maskulinitet og femininitet, ville vi alle være mere frie. Jeg vil udforske, hvordan jeg kan være noget andet, end hvad jeg er blevet anvist at være. Jeg vil udforske en mere subversiv seksualitet, der går længere, end hvad der forventes af en kvinde i vores patriarkalske heteronormative samfund. Jeg vil gentage ordene ’pigedreng, kvindemand’ igen og igen for at finde deres begrænsninger.«

En potentiel fare ved en så udtalt kønspolitiske agenda er, at musikken kommer til at lide under budskabet. Men det er slet ikke tilfældet her. Snarere virker albummet som et udtryk for en feministisk frihedstrang, en nødvendighedens kreativitet.

Jeg hører Hunter som en musikalsk refleksion over queer-tematikken, der løber som en rød tråd igennem alle ti sange. Den er særlig tydelig på åbningsnummeret »As a Man«, hvor hun leger med tanken om, hvordan det ville være, hvis hun var en mand. Hvad ville det ændre, hvis hun gik og talte som en mand? Og på »Chain«, hvor hun synger:

»I’ll be the boy
You’ll be the girl
I’ll be the girl
You’ll be the boy«.

I jagten på frihed – seksuel frihed, frihed til at føle sig som mand, som kvinde, som pige, som dreng, som alle køn på en gang eller ingen af delene – har Calvi skabt et af årets hidtil stærkeste rockalbum.

Anna Calvi: ’Hunter’ (Domino Records)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu