Læsetid: 4 min.

Mathilde Walter Clark skildrer kærligheden og savnet, skuffelserne og længslen efter sin far uden at blive sentimental

Mathilde Walter Clark har et varmt blik for det menneskelige i sine brovtende personer, man holdes fast, man lægger nødigt bogen fra sig
Mathilde Walter Clark har et varmt blik for det menneskelige i sine brovtende personer

Mathilde Walter Clark har et varmt blik for det menneskelige i sine brovtende personer

Sigrid Nygaard

17. august 2018

Mathilde Walter Clarks far bor i Amerika. Mathilde bor i Danmark. Da Mathilde var ét år, tog hendes danske mor hende under armen og rejste tilbage til sit fædreland.

Skilsmissen hører til romanens underliggende, tavse historier, det eneste vi får at vide om den, er en lakonisk anekdote i begyndelsen af bogen om, at faren sagde nej til at give moren penge til en kyllingesaks! I forbindelse med thanksgiving. Det var vist nok dråben.

Men i den anden ende af bogen får vi et snapshot af forældrene, hvor faren er på danmarksbesøg, og den voksne Mathilde ser moren stå og knappe en skjorteknap, faren har overset. Fortroligheden mellem dem er der stadig.

Indimellem følger vi i bogens første del barnet Mathildes årlige sommerferiebesøg i dampende varme St. Louis hos faren, en distræt atomfysiker, og fire halvsøskende – samt stedmoren, som er en frygtelig kvinde, skildret i al sin hårde, selviske dominans, men med en humor, der ikke mindst får lov at glimre i gengivelsen af hendes hollandske accent.

»You mean, we came all this way for nøthing?«

og:

»You mean you jøst vant to go back or vat?«

I bogens anden del er den voksne Mathilde i Texas, hvor faren voksede op, og denne dels klimaks udgøres af ti dage, som de to tilbringer sammen uden stedmoren.

Første del er den stærkeste af de to – faktisk savnede jeg stedmorens højst underholdende tilstedeværelse i anden del – hvor man i stedet møder et galleri af Mathildes texanske slægtninge, som det er sværere at engagere sig i.

Jeg kom nærmest til at savne en stamtavle bagest i bogen for at kunne holde rede på alle disse Gay og Gussi og Gloria og Cora’er, hvis mere eller mindre mistrøstige historier, vi er vidne til. Hvis man ikke interesserer sig synderligt for texanere og deres mentalitet, er det mest Mathilde Walter Clarks humor, der holder interessen fangen.

Den har hun til gengæld også! Selv om romanen handler om savn og uopfyldte længsler, er den virkelig vittig og underholdende, eksempelvis i hendes omgang med metaforer. Hun og hendes søskende kommer ind og sætter sig »spredt rundt på gulvet som bønder på et skakbræt«.

Om den skrækkelige stedmor, der sammenlignes med en tegning af den wienske secessionskunstner, Egon Schiele, og som uafbrudt beklager sig, hedder det, at:

»Mine søskende forholdt sig til deres mors tale som til lyden af et køleskab, de hæftede sig kun ved den, hvis den holdt op.«

Og samme mors madpakkefabrikation beskrives sådan her:

»Om morgenen lå hvidt toastbrød spredt ud over køkkenbordet som et oplæg til en kabale som deres mor med lynhurtige bevægelser smurte og klappede sammen, og stikkene fordelte hun ... «

Også farens fysikerkolleger har Mathilde Walter Clark et kærligt-humoristisk blik for. De beskrives som persongalleriet fra Gøgereden, »en busfuld originaler der forstår sig på ting, som vi andre kun nærer de allermest dunkle forestillinger om, men glemmer at binde deres snørebånd«.

Under bogens handling strømmer de tavse historier. Tildragelser og afgørelser, som barnet Mathilde intet har vidst om, men som har styret hendes opvækst og formet hende. Her er der især to scener, der sætter årenes gang i relief.

Der er den nærmest epifaniske opdagelse af den aldrig forsvundne fortrolighed mellem moren og faren, hvor moren knapper hans skjorte, og der er den nøgterne erkendelse til slut af, at farens omgang med (og omsorg for) Mathilde har været håndfast orkestreret og instrueret af moren.

En dejlig sommerfuglebroche, som faren angiveligt har købt til datteren i Mexico – han havde lovet at tage en gave med hjem – viser sig at være købt i en lokal discountbutik på morens indstændige opfordring. Faren havde glemt sit løfte.

Men Mathilde Walter Clark formår både at skildre kærligheden til denne afmægtige far og savnet, skuffelserne og længslen efter ham, uden på noget tidspunkt at blive sentimental eller selvmedlidende.

Nok elsker faren sin datter, men han er bedre til at diskutere emner med den voksne Mathilde som neutronstjerner eller tiden, der både er relativ og ubønhørligt går med sit slæb af fejltagelser og svigt i kølvandet, end han er til at sætte drager op med barnet.

Ind i det hele snor sig seriøse, politiske temaer som texanernes – inklusive farens – tætte forhold til våben, men alt sammen skildret på personniveau, så man forstår konflikterne i øjenhøjde.

Første gang en af de talrige slægtninge ser Mathilde udbryder hun: »I betcha don’t eat meat«.

»Vi har luret hinanden, Bubbas enke og jeg,« kommenterer forfatteren, »jeg er en lallende grøntsagshippie fra det formørkede Europa, og hun er en triggerhappy Bush-fan«. Og Sarah Palin-fan, hun ’elsker’ Sarah Palin.

Men så viser hun sig, ligesom de andre, Mathilde Walter Clark møder, at være menneskelig:

»Enken giver sig til at tale om sit barnebarn, som er homoseksuel og tidligere narkoman, og som lider af angst, og det lyder virkelig som om hun elsker ham en hel del højere end hun elsker Sarah Palin.«

Mathilde Walter Clark har et varmt blik for det menneskelige i sine brovtende personer, man holdes fast, man lægger nødigt bogen fra sig.

Men de mest engagerende er dog stadig faren, hans familie – og stedmoren med den frygtindgydende accent og det lige så frygtelige væsen.

Mathilde Walter Clark: ’Lone Star’. Politikens forlag, 426 sider, 300 kroner

Det er i romanens form, Mathilde Walter Clark erindrer og syr hele kontinenter sammen til en helhed. Og det er her hun finder tilbage til den far, hun troede at hun havde mistet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu