Læsetid: 5 min.

En næsten uspillelig sax

Per Aage Brandt iagttager vejrets omskiftelighed og dyrker poesiens uforudsigelighed i fire digtbøger, udsendt som én eksistens- og sprogfilosofisk pakke
Per Aage Brandt iagttager vejrets omskiftelighed og dyrker poesiens uforudsigelighed i fire digtbøger, udsendt som én eksistens- og sprogfilosofisk pakke

Morten Langkilde

17. august 2018

Forlæggere, der udgiver lyrik, høres ikke sjældent klage sig højlydt: Bøgerne giver gerne underskud og dybe rynker i panden! Undtagelser findes naturligvis, såsom Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl og Yahya Hassans selvbiografiske buldersucces med navnet som titel, men spredning af poesi er i reglen hovedløs filantropi.

Dette var vel også en bevidst strategi, da det århusianske forlag Herman & Frudit udsendte i alt 763 digte af semiotikeren og litteraturforskeren Per Aage Brandt (debut som poet i 1969) under fællestitlen Vejrmeldinger.

Om projektet har forfatteren forklaret, at vejrmeldinger og poetiske udsagn er »ytringer, der ligner hinanden stærkt«. Det gør os, siger han, »selvsagt himmelvendte at betragte vejret«.

Og omvendt »gør det os meteorologiske at betragte sproget gennem de briller, poesien bruger, fordi de dugger og fryser ligesom vinduer og viser os elementerne, luften-vandet-jorden-ilden og alt det løse og konturløse i verden, snarere end genstandene, det kantede, der kan gribes og holdes fast. I disse tekster regner det ofte, indendørs som udendørs, det blæser, hyler, tuder, nat som dag, vejret opfører sig ophidset eller dvælende, som om det brølende eller hviskende ville fortælle én noget – det er verdens gestikulation: den tager bladet fra munden og viser os sin kaotiske orden.«

Mere poetisk og filosofisk kunne anmelderen ikke have sagt det, men han ville til gengæld have afholdt sig fra brugen af abstrakter i bestemt form: Sproget. Verden. Hvortil så fra bøgerne kan føjes: Livet. Døden. Kærligheden. Mennesket. Samfundet. Tiden. Samt som i citatet selveste Poesien.

Dermed er der peget på det helt store problem ved de fire bøger, nemlig deres altoverdøvende metasnak, deres tårnhøje selvbevidsthed og den heraf følgende kølige distance.

At Per Aage Brandt er en intellektuel skribent, er mildt sagt ingen nyhed her i 49-året for hans litterære debut, men de mange tekster udstiller i nedslående grad hans digteriske begrænsning, som kort kan formuleres således, at hans patos konstant er overvåget af ironi.

Han må i en fjern fortid have underskrevet en åndssvag avantgardistisk håndfæstning gående ud på, at et digt ikke må være (for) smukt og helst ikke må lade et digterisk billede sige sig selv, og selv om han efter alt at dømme besidder et inderligt gammeldags skønhedsdyrkergemyt, udsætter han konsekvent sine digte for afstandtagende forbehold.

Denne dobbelthed har han tilfælles med to af sine store forbilleder: Baudelaire og den sene Højholt, men i stedet for som disse at stille sig i modsigelsen og skrive på én gang patetisk og destruktivt foretrækker han som hovedregel det nemme grinebiderforræderi mod sin højstemthed og følelsesfylde.

Når dette er sagt, bør det imidlertid understreges, at der er masser af litterære oplevelser at hente i hans fire håndsyede, sammenhængende bøger, hvis metode måske bedst kan beskrives som en filosoferen, der slår om i poetisk praksis – og omvendt. Eller som en leg midt i skreddet fra følelse til tanke, en lystfyldt sætten problemer ikke under debat, men på spidsen.

Filuragtigt spekulativ, kynisk sentimental og løst småsnakkende udfordrer Per Aage Brandt vante forventninger til lyrik og vores forestillinger om, hvad en digter skal og bør. Nærmest en formuleret poetik kommer han vistnok der, hvor han skriver, at et digts domæne er det einmalige. Digtet skal tale med »punktets stemme, singularitetens«.

Selv forbliver jeg som ovenfor antydet skeptisk, og skulle jeg vurdere de 763 digte på en vinsmagerskala fra 1 til 100, ville jeg sige, at størstedelen af dem svinger uforudsigeligt mellem 41 og 46 point.

Der er med andre ord tale om, hvad salig Poul Borum kaldte »dårlige gode digte«.

Gode, fordi de er lavet med talent og sprogsans, men alligevel gennemgående dårlige, fordi de vover og risikerer for lidt, alt imens de er sig selv, ak, alt for meget bevidste. Deres ikke-viden forekommer postuleret, falsk.

Skulle jeg på trods af dette massive forbehold anvise læseren en vej gennem de fire bøger, ville jeg i første omgang pege på bøgernes omslag, som alle har tre visuelle elementer, hver gang et stykke natur og noget menneskeskabt.

En fjer, en gadeflise, et træ. En mindeplade for Ole Rømer, et katteøje, et bybillede. Et øje, nogle spor, et åbent flodlandskab (velsagtens titlens midtfranske Yonne). Et stykke stof, et maleri, en flue i en klump rav.

Jo, der er tænkt over disse forsider, som tematisk peger ind på en række hovedærinder hos poeten: Det menneskeskabte og naturen, det moderne og det tidløse, det frontale sammenstød mellem flere uforenelige verdener.

Skulle jeg videre lede en potentiel læser på vej, ville jeg anmode vedkommende om på forhånd at indstille sig på hurtige skift mellem det abstrakte og det konkrete:

»siddende på kanten af intetheden / sender man sko og sokker i forvejen« (How high the moon).

Jeg ville som lærestykke vælge et digt fra En flue i en dråbe rav, hvor digteren sammenligner sin ideale skrift med »en saxofon, der med stor tone / fremførte en følsom udgave af alt, hvad man / blot tænkte på, i hovedet, så snart man klart / og detaljeret valgte, hvad man ville spille«, og jeg ville ikke tøve med at opløfte det digts slutlinje til generelt princip:

»sprogets skrift en næsten uspillelig sax«.

Jeg ville fremvise tilstedeværelsen af en hel række forskellige poetiske fremgangsmåder såsom situationen, den essayistiske refleksion, samtalen og den systemdigtningsagtige mobile-konstruktion, og jeg ville pege på, hvordan Per Aage Brandt tit skaber usikkerhed omkring det enkelte digts afslutning ved i en linje for sig at tilføje en titel eller underspillet pointe.

Jeg ville fremhæve, hvordan digtene ved at fremstå i kompakte kasser betoner deres tilsyneladende ensartethed, håbefuldt ventende på, at læseren skal indse, hvor totalt forskellige de i virkeligheden prøver at være, og jeg ville samtidig berede læseren på at møde en hel stribe af mere eller mindre indforståede referencer.

Baudelaire er allerede nævnt, men vi møder også Strindberg, Johannes V. Jensen (»Lysfyldt morgen«), Kant og Kierkegaard tillige med både Nietzsche og Georges Bataille.

Når Per Aage Brandt et sted spørger, om man kan skrive digte efter Gaza, er det en hentydning til Adornos berømte dictum, at der ikke kunne skrives poesi efter Auschwitz, og når der i flere omgange kredses om dasein, er der ikke tale om et kunstigt fremstillet enzym til rengøring af ikke-vandskyllede lokummer, men om et centralt begreb hos Heidegger. Jo, Brandt er da bestemt belæst.

Samtidig er han klog nok til at vide, at han muligvis skriver »for døve øjne«, og at en poesi som hans måske er en uhyrlighed i en tid, som dyrker prosaens fremadvendthed.

Sammenlignet med den kendetegnes vers og dermed digte ved at vende om, vende tilbage, gentage og dvæle. Hvilket han så gør, henkastet, let, men med en umiskendelig eksistentiel alvor og metafysisk smerte, som imidlertid overlejres af bedreviden og indolent ironi.

Hvor underligt, at denne mammutudgivelse på én gang kan virke så filantropisk gavmild og så nærig og fesen. Sættet er udsendt i 123 eksemplarer og er således ikke for hvem som helst.

Per Aage Brandt: ’Vejrmeldinger’. Lyrisk tetralogi bestående af ’Blåvejr’ (107 digte, 34 s.), ’How high the moon’ (237 digte, 87 s.), ’Yonne’ (238 digte, 96 s.) og ’En flue i en dråbe rav’ (181 digte, 67 s.). Håndsyede bøger, fås kun samlet. Nummereret og signeret af forfatteren.  420 kroner. Det aarhusianske forlag Hermann & Frudit.

Det er kun en naiv læser som Per Aage Brandt, der kan ignorere den åbenlyse og massive ironi, der gennemsyrer også Les aveux de la chair.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu