Læsetid: 4 min.

Den nye ’Mission: Impossible’-film er en smuk og velsmagende flødekage af action

Instruktør og manuskriptforfatter Christopher McQuarrie er præcis, hvad Mission: Impossible-filmserien har brug for. De to seneste film, ’Rogue Nation’ og nu biografaktuelle ’Fallout’, er simpelthen seriens bedste og mest friske
IMF-agenten Ethan Hunt (Tom Cruise) i fuldt firspring over Londons tage i Christopher McQuarries underholdende ’Mission: Impossible Fallout’.

IMF-agenten Ethan Hunt (Tom Cruise) i fuldt firspring over Londons tage i Christopher McQuarries underholdende ’Mission: Impossible Fallout’.

Paramount Pictures

2. august 2018

Det er svært ikke at være en smule imponeret over Tom Cruise. I en alder af 56 er han så toptunet og sprød som nogensinde. Han hopper, løber, skyder, slås, springer i faldskærm, flyver helikopter, kører i bil og på motorcykel i Mission: Impossible Fallout, den sjette i rækken, så man skulle tro, at han aldrig havde gjort andet – og blot var 25 år gammel.

Det er på én gang misundelsesværdigt og lidt uhyggeligt – er det monstro Scientology, der holder ham så ung og skarp? Det vil han nok selv sige. Men hvad grunden så end er, klæder han Mission: Impossible-serien, og den klæder ham.

Det samme gør Christopher McQuarrie, der både har skrevet og instrueret de to seneste film i rækken, og som har formået at give universet en ansigtsløftning og samtidig skabe dramatisk og morsom underholdning, som både giver mere plads til kvinderne end de tidligere film, og som forholder sig til den verden, de foregår i. Mission: Impossible-serien minder på sin vis mere og mere om de moderne James Bond-film med Daniel Craig, og det er ment som en ros.

Hammer og skalpel

Den nye film, Mission: Impossible Fallout, begynder et stykke tid efter handlingen i den forrige film og er reelt en fortsættelse af historien om den uhyggelige anarkist og tidligere efterretningsagent Solomon Lane (Sean Harris), der føler sig så forrådt af magthaverne, at han vil rive det bestående ned for at skabe en ny samfundsorden.

Lane er i myndighedernes varetægt – efter at Ethan Hunt (Cruise) og hans hold af Impossible Missions Force-agenter fangede ham – og hans proselytter har skabt en ny organisation, Apostlene, der fortsætter hans arbejde.

Og derfor må Ethan, Benji (Simon Pegg) og Luthor (Ving Rhames) igen i bogstaveligste forstand kaste sig ud i den ikke ufarlige opgave, det er at stoppe apostlene, der er i besiddelse af tre plutoniumkerner – nok til at bygge tre kraftige atombomber.

Uheldigvis har IMF’s nye chef, Alan Hunley (Alec Baldwin), CIA på nakken, og det konkurrerende agenturs chef, Erica Sloan (Angela Bassett), tvinger Ethan og vennerne til at tage CIA-agenten August Walker (Henry Cavill) med sig. Han er, siger hun, en hammer, hvor Ethan er en skalpel, og nogle gange er der altså brug for lidt mere rå muskelkraft end elegant finesse.

Velgørende legesyge

Og det må man sige, at Walker er i besiddelse af. Han er den meget omtalte elefant i en porcelænsbutik, hvilket indimellem giver Ethan problemer. Ikke mindst da han skal have med Den Hvide Enke (Vanessa Kirby), en smuk mægler af ulovlige transaktioner, at gøre. Heldigvis har han igen MI6-agenten Ilsa Faust (Rebecca Ferguson) i sit hjørne, i hvert fald for en tid. Hun hjalp i den forrige film Ethan med at fange Solomon Lane og har sit eget udestående med anarkisten og Apostlene.

Indimellem bliver man faktisk ganske rundtosset over, hvem der mon er ven og fjende i Mission: Impossible Fallout, hvilket er en af pointerne i filmen. IMF-agenterne har jo stadig teknologi til at scanne ansigter, lave gummimasker og efterligne stemmer, og det giver god mulighed for som tryllekunstnere og illusionister på en scene at snyde både modstandere og publikum. Bedrag er en del af spillet, og det gælder om at holde godt øje med, hvem der er hvem og gør hvad.

Christopher McQuarrie får det optimale ud af denne legesyge, der har været en del af Mission: Impossible-universet siden begyndelsen, og han forstår at skabe en velgørende balance mellem den alvor, der trods alt skal til, når verdens fremtid er på spil, og den humor, der er så afgørende for, at det ikke skal blive alt for dystert og selvhøjtideligt.

Det handler i høj grad også om at spille på den charmerende dynamik, der er imellem Ethans ressourcestærke agent, som med tiden har fået tilføjet en klædelig sårbarhed, Benjis noget mindre vovehalsede computerekspert og Luthers klippe af ro. Det er figurer, man godt gider være i selskab med – det samme er Ilsa, der vist er kommet for at blive. Tom Cruise har altid været Mission: Impossible-filmenes forførende kraftcentrum, men han giver i højere og højere grad plads til sine medspillere, og det gør kun filmene sjovere og mere seværdige.

Sjælden stoflighed

Bedst af alt er dog næsten de mange bjergtagende, hæsblæsende og dødsforagtende actionsekvenser, som Christopher McQuarrie og det store filmhold koreograferer med tempo og nerve. Det er ren og skær kinetik, og samtidig er der en stoflighed over effekterne, som er sjælden i vore dage, hvor så mange actionfilm skæmmes af dårlige digitale effekter, som ophæver naturlovene og derfor ingen reel tyngde eller troværdighed har.

Selvfølgelig er der digitale effekter i Mission: Impossible Fallout, men ligesom Star Wars-instruktøren J.J. Abrams prøver McQuarrie at holde dem på et minimum, hvilket forankrer den i en form for håndgribelig virkelighed.

Desuden insisterer Tom Cruise på at lave de fleste af sine egne stunts, f.eks. når han springer i faldskærm ud af et fly eller ræser rundt i Londons gader, og det giver filmen en snert af farlighed, som de færreste andre genrefilm kan mønstre, især ikke når man som her har god en fornemmelse af, hvordan de ender.

Det er også blevet en del af mytologien omkring Mission: Impossible-serien, som filmselskabet får det maksimale ud af i pr-øjemed. På Fallout var det således et meget omtalt actionskud, hvor skuespilleren brækkede anklen, og dét øjeblik kan nu ses i den færdige film.

Men den slags ’dumdristighed’ er blot et lille, sødt kirsebær på toppen af en i forvejen billedskøn og velsmagende flødekage. Christopher McQuarrie (gen)opfinder ikke den dybe tallerken med Mission: Impossible Fallout, men han får den fandeme til at se flot ud. Lad os håbe, at både han og Tom Cruise vender tilbage med en film mere.

’Mission: Impossible Fallout’. Instruktion og manuskript: Christopher McQuarrie. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu