Læsetid: 5 min.

Ove K. Pederens nye bog rejser det fundamentale spørgsmål: Hvad kommer efter konkurrencestaten?

Konkurrencestaten er ikke en anden statsform end velfærd, men en revision af velfærdsstaten. Sådan lyder det i Ove K. Pedersens oplysende og urovækkende nye bog, hvor han svarer igen på kritikken af hans bog fra 2011 om konkurrencestaten
Alle, der har læst eller bare deltaget i debatten om konkurrencestaten, bør gøre sig den ulejlighed at læse Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten. Den er både oplysende og urovækkende. 

Alle, der har læst eller bare deltaget i debatten om konkurrencestaten, bør gøre sig den ulejlighed at læse Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten. Den er både oplysende og urovækkende. 

Tor Birk Trads

20. august 2018

Det er en meget oplysende bog, Ove K. Pedersen har skrevet med Reaktionens tid. Konkurrencestaten mellem reform og reaktion. Den er oplysende, fordi han her på forbilledlig vis forklarer, hvordan hans meget omtalte bog Konkurrencestaten fra 2011 i virkeligheden skal forstås.

Bogen rejste dengang en debat af et omfang, som kun få samfundsfaglige bøger formår.

Mange fandt bogens samtidsdiagnose overbevisende, det gjaldt for eksempel den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der kom for skade at sige, at han abonnerede på Ove K. Pedersens diagnose. For efterhånden som årene er gået, er begrebet konkurrencestat nærmest blevet et hadeobjekt, i visse kredse skal man bare sige Corydon eller ’vi vil ikke være konkurrencestatens fodsoldater’ for at få applaus.

I 2018 er det blevet almindeligt at postulere, at konkurrencestaten ødelagde velfærdsstaten, hvilket er det stik modsatte af, hvad Ove K. Pedersen påstod i 2011, nemlig at konkurrencestaten reddede velfærdsstaten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Peter Møllgaard
  • Annika Hermansen
  • Grethe Preisler
  • Olaf Tehrani
  • Henrik Brøndum
Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Peter Møllgaard, Annika Hermansen, Grethe Preisler, Olaf Tehrani og Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Curt Sørensen

Er der da ingen ende på Informations sleskeri for neoliberalismen, konkurrencestaten og EU-eliten?Rune Lykkeberg har sandelig fået drejet avisen mere og mere over i den almindelige mediekonformitet

Per Hansen, Carsten Wienholtz, Peter Andreas Ebbesen, John S. Hansen, Flemming Berger, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Torben Skov, Bettina Jensen, Birgit Luxhøj, Egon Stich, Jette Steensen, Peter Knap, Anne Schøtt, Palle Yndal-Olsen, Karsten Aaen, Stig Bøg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En gennemgribende "Hvis og hvis - min røv var spids"- forklaring kan ikke bruge til skid i det paradoks vi står i dag. Velfærdsstaten kan kun overleve hvis vi afskaffer den.
Løbet er kørt - vi står på randen af "The tipping Point" hvor udviklingen er dømt irreversibel i den seneste opdatering og her står hele diskussionen om for og imod konkurrencestaten som latterligt ligegyldig når man ser på fremtidens problemer. Så min opfordring til Ove K Pedersen er : Enten holder du din kæft eller også kommer du - her på falderebet - med et par geniale forslag der bringer Danmark og resten af kloden videre. HUH.

Peter Andreas Ebbesen, Torben Bruhn Andersen, John S. Hansen, Lasse Glavind, Ejvind Larsen, Colin Bradley, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Anne Schøtt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der var et problem med overforbrug i 70erne, og især med et renteniveau, der nærmede sig ågerrenter, hvilket ikke var andet end pengeverdenens dybt uansvarlige opførsel. Der var også gigantiske samfundsindvesteringer i infrastruktur, uddannelse, sundhedsvæsen, boliger, ja stort set alt var berørt. Derfor kunne de efterfølgende årtier køre på frihjul med samfundsindvesteringerne. Så at se på underskuddet sidst i 70erne, og derfra slutte tilstanden var katastrofal, er nok at lukke øjnene for virkelighedens verden og ligefrem at sige: "ergo må vi 30 år efter, med økonomien i smult vand, ja finansfolk var ikke blege for at sige den var i topform, ændre kurs og stramme op" er besynderligt. Hvordan kan man nå frem de konklusioner, artiklen postulerer?

Josephine Kaldan, John S. Hansen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Reformismen - som han beder politikere sætte ord på (ideologi) er faktisk ikke andet end neoliberalismens ide om Homo Economicus som rationelt (egoistisk) menneske og ved at øge arbejdsudbuddet der så efter en årrække skaber jobs efter ligevægtsprincippet (den skjulte hånd).
Så hvis man er socialdemokrat har man sagt ja til "den tredje vej" med Tony Blair og New Labour - den vej der har bragt socialdemokratismens til fald i hele Europa. Lige nøjagtig det Helle Thorning Schmidt,Bjarne Corydon og Margrethe Vestager stod for. At det skulle være vejen frem forekommer totalt idiotisk.

Carsten Wienholtz, John S. Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Peter Knap, Anne Eriksen, Torben Skov, Bettina Jensen, Frede Jørgensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Panik før lukketid!

Det bliver ikke sandt, selvom politikere mf. gentager deres løgne om, politiske gode intentioner, der er ikke ‘et’ eneste godt argumentet for fattiggørelse af de mange og berigelse af de få.

Sandheden om Konkurrencestaten, var og er, 'religiøs politisk fokusering' på velfærdsbesparelser, der skal øget uligheden for billigere arbejdskraft.

‘Statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015’
3/2015 "Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT.

SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.

Link: http://www.ft.dk/organisation/folketingets-institutioner/statsrevisorerne
Link: https://www.altinget.dk/artikel/statsrevisorer-uddeler-skarp-kritik-til-...

Det er i modsætning til hvad det politiske Danmark vil forsøge, at forklare befolkningen, er det sund fornuft og rigtigt, at betale og opkræve både moms og skat.

Danmark mf. kan med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn.
Alternativet til inddrivelse af retsmæssige moms og skat, er afvikling af velfærdsstaten, demokrati og retsstat.

New public management (NPM) er et system inden for ledelse, der er benyttet af de offentlige forvaltninger siden 1980'erne med det formål at effektivisere den offentlige sektor.

Hvilket betyder de rige ikke skal betale skat, der leder til yderlig fattiggørelse af de udsatte for at øge arbejdsudbuddet, til acceleration af kortsigtede økonomiske gevinster på olie, gas og kul afbrænding, til at skabe yderlig ikke bæredygtig økonomisk vækst, der leder til stigende invandringen og mere fattigdom og endnu billigere arbejdskraft.

Husk på hvem der tidligere var beskæftigelsesminister i regeringen Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Det skal naturligvis ikke i den nuværende eksistentielle kritiske situation, hvor de menneskeskabte klimaforandringer fjerner eksistensgrundlaget for stadig flere mennesker, være økonomi der diktere politik, men politik der diktere økonomi, vi skal forlange demokrati, det bør ikke være så vanskeligt at forstå, hvis man tænker sig lidt om.

De menneskeskabte klimaforandringer er en udgift der hæmmer global økonomisk vækst, mennesker vil have tryghed og magten skal skabe tryghed, det gør mennesker sårbare for politikere der ikke tager udfordringen alvorligt og økonomers, ikke videnskablige, samfundsskadelige manipulation og udenomssnak.

Politikere generelt har svigtet befolkningen, ved at sprede løgne om det positive for befolkningen i at bl.a. finansministeriets økonomer og deres regnemodeller, skaber ikke bæredygtig økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding.

Det er det samme Trump gør.

Grethe Preisler påpegede precist hvordan i en anden tråd “krav om ’flere nødvendige besparelser’ når omkostningerne ved miljøforbedringer skal ’finansieres krone for krone’ ved hjælp af rundbarbering af velfærdydelser efter grønthøstermetoden under de årligt tilbagevende forhandlinger om regeringens finanslovsforslag.”

DF får så udlændingestramninger og pisker løs på syndebukken.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Carsten Wienholtz, jens christian jacobsen, Jørgen Wentzlau, Eva Bertram, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, David Adam, Peter Knap og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

(fortsættelse)
Panik før lukketid!

Hvor er medierne der udfordre magtens legitimitet, medier der stiller kritiske spørgsmål til politikerne og deres økonomer.

Pressen har i mange år været ensidigt jublende over kapitalismens sejer, efter den kolde krigs afslutning, hvor alt blev glemt om de hundredeår med advarsler om økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding, skaber CO2 udledning og klimaforandringer i kølvandet, nu stoler mange ikke på pressen længere, det giver plads til Donald Trump og andre af samme eller lignende type og naturligvis plads til alternative fakta eller løgn der accepteres udlagt som fakta, om man vil.

De få der er blevet, helt økomisk uafhængige, de få der ikke i dag sidder fast i gældsætningsfælden, tvunget til fortsat deltagelse i politikernes og lykkeriddernes dødsspiral, for at afbetale af på deres gæld, de sidder formodentlig nu i deres store æsker og ser på, at verden brænde på olie, gas og kul for at skabe, den sidste ikke bæredygtig forbrugsdrevet økonomisk vækst.

Forbrugerisme på olie, gas og kul afbrænding, er en forsimplet løsning på en kompliceret udfordring, oprydningen efter forsimplet løsninger, på kompliceret udfordringer, bliver ekstremt omfattende og kostbare.

Det handler ‘ikke’ om, at placere skyld, det handlet om, at få stadfæstet årsag og konsekvens, for at kunne handle på den akut handlingskrævende opgave, en akut bæredygtig omstilling er nu idag.

Medierne bør tage ansvar for kildekritisk dækning af årsagen og konsekvensen, når politikere og økonomer, taler om ikke bæredygtig forbrugsdrevet økonomisk vækst.

Hvis ikke medierne forholder sig kildekritisk analyserende til magten, så skader medierne mere end medierne gavner til det kommende valg.

John S. Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, David Adam, Anne Mette Jørgensen, Peter Knap og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Ove K. Pederen er et godt navn. (Se rubrikken). Meget bedre end det trivielle "Pedersen".

Mange vil måske betegne påtale af slåfejl som lidt nederen, men jeg synes mere, de er pederen.

Josephine Kaldan

Det bliver ikke bedre af, at OKP gentager sine pointer, det er ikke det samfund, jeg ønsker. I øvrigt er jeg ikke enig i beskrivelsen af Anker, selv Kampmann har taget afstand fra den udlægning, der var neget mere på spil.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Toget er kørt for længe siden, og konkurrence-tænkningen har bidt sig uhjælpeligt fast i dansk politik.
Det er alt for sent at udkomme med selvkritik af eget paradigme 7 år efter skaden er sket.

Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Jan Boisen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Vi danskere opfører os ret socialistisk, forholdsvist materialistisk og med sund skepsis for autoriteter. Fordi vi er et lille land er det også svært at bedrive magtmisbrug i større stil. Så har vi altid betalt meget i skat, uddannet vores befolkning godt, og været heldige med vores placering i verden. Alt det skal vi bare fortsætte med, og så kommer det til at gå fint. Det betyder også, at vi først og fremmest skal slagte én af de mest hellige politiske køer, som et stort flertal af politikere i mange år ikke har villet røre ved. Vi skal til at hæve skatterne igen, og i hvert fald topskatten skal skrues i vejret igen. Fordi - Vores sundhedsvæsen giver nogen steder nu så ringe service, at middelklassen trækker fra og begynder at anvende forsikringsordninger i stor stil, det samme gælder folkeskolen, og andre velfærdsområder vil komme til. Måske er det centraliseringen, der er problemet, måske skal der igen tænkes mere i større frihed til enkelte enheder, større ansvar og bedre mulighed for som enhed at blive belønnet, når det går godt. Det er jo, som det private kan, og som folk generelt værdsætter meget. Det nytter bare ikke, at vi overlader disse ting til markedet, for så ryger fællesskabet og i sidste ende demokratiet.

Med det forbehold, at jeg ikke har læst Ove K Pedersen bog så støder jeg da i alle tilfælde ind i nogle forståelsesproblemer.

For det første bliver det svært, at skelne den neoliberale strategi fra selve begrebet om Konkurrence staten, men det skyldes måske, at det i høj grad ligner lidt det samme projekt. Jovist jeg husker godt Knud Heinesen i 1979, men jeg husker også tårnhøj arbejdsløshed i 80´érne. Om ikke andet må man sige, at det er påfaldende, hvilket tidsmæssigt sammenfald der med reformprocessen af velfærdsstaten og nye neoliberale toner.

Ove K Pedersen spøger til en ideologi der kan give legitimitet til den reformproces der har fundet sted, og introducerer begrebet om konkurrence staten. Men et eller andet sted er det svært for almindelige mennesker som mig, at forstå, at nedskalering af velfærdsordninger kan være bevaring af velfærdsstaten, også selv om der argumenteres med langtidsholdbarheden.

Velfærdsstaten opstod vel ikke ved, at samfundet gennemlevede en proces af nedskæringsreformer? Tværtom skulle man synes,

Man kan jo stille sig tvivlende overfor, den reformproces der har pågået overhovedet vil føre til en bevaring af velfærdsstaten? Det er dog paradoksalt, at man for, at bevare velfærd skal afskaffe velfærd i etaper - ud over at det næppe er i alles interesse, da uligheden også er øget i vores samfund i takt med, at reformprocessen skred frem.

For ikke at tale om, at man måske kan øjne skriften på væggen og se kommende generation vokse op under dårligere betingelser end vi andre oplevede.

Og et eller andet sted bliver det såmænd også svært, at skelne begrebet om Konkurrence staten fra borgerlig ideologi i al almindelighed. Spørgsmålet om konkurrenceevne er jo et borgerligt universal argument med nærmest evig gyldighed. Vi har hørt på det helt siden Schlüters tid

Dels skal de offentlige udgifter og skatterne holdes i ro, og dels så skal lønmodtagerne vise løntilbageholdenhed. Det må dette ræsonnement jo føre til.

Hvem vinder og hvem taber på sådan en proces? Det kan man jo fundere på, mens Ove K Pedersen arbejder på sin næste bog om Konkurrence statens legitimitets problemer. Hvor længe mon han vil arbejde på, at reparere på en teori fuld af paradokser? I wonder.

Bjarne Bisgaard Jensen, Colin Bradley og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Diskussion lader sig koge ned til den gamle traver om man skulle arbejde for at leve eller leve for at arbejde. Konsekvensen af at lade sig falde for det sidste er grumt. At leve for at arbejde er lige med ikke at leve. Det er at eksistere som objekt i konstant fornægtelse af egne subjektivitets muligheder. Det er at eksistere som ting med ingen anden værdi end nytteværdi. Som Marcuse sagde, det har ingen betydning hvis den ting man eksisterer som er en ren, velernæret, mobil, uddannet ting, som har rettigheder under loven og demokratiet, man er ikke desto mindre stadig en ting, hvilket ville sige man grundlæggende er en slave. OKP argumenterer vel nok ikke på individ niveau, men mener tilsyneladende at en stat og sågar et samfund skal leve for at arbejde og ikke omvendt. Konsekvenserne er dog ultimativt de samme. Vi ender som slaver i en konkurrence stat, for det er eneste måde en konkurrence stat kan definere sig selv og sine mål. Konkurrence statens logik udelukker at dens mål nogensinde kan være velfærdstatens trivsel, for den vil altid per definition være i konkurrence med velfærdstaten. OKPs konkurrence stat ville ikke kunne holde op med at konkurrere selvom behovet for at konkurrere forsvandt fra jordens overflade. Den eneste måde den ville kunne holde op med fordærve alt med konkurrence mentaliteten ville være at fri mennesker tager sig sammen og nedlægger den. Hvis der et håb for konkurrence staten er det det. Og håbet er der for historien viser at det ville frie mennesker altid gøre.

Det andet OKP overser er at konkurrence betyder altid vindere og tabere. Velfærdstatens ide er at vindere får lov at kompenserer tabere, og derved gør livet tålelig for fleste mulig; det giver et samfund stabilitet og bedste udviklings potentiale. Men så er det selvfølgelig hellere ikke noget reelt konkurrence stat længere. Et eller andet sted ved vi alle sammen dybest set at et rå konkurrence stat ultimativt ville destruere sig selv.

Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Jan Boisen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Genså filmen Cloud Atlas af Tom Tykwear i aftes på DR3. Se eller gense, så får du efter min mening et meget godt billede af, hvilken dystopisk fremtid der venter menneskeheden. Kloden skal sgu nok overleve.
Så det spørgsmål artiklen stiller er meningsløst. Spørgsmålet må rettere være hvordan vi smider det såkaldte moderne tankegods overbord og finder tilbage til værdier som er fællesmenneskelige og tjener enhver, og ikke et andet begreb for fortsat at optimere velstanden

Når man forsøger at beskrive samfundet som en konkurrencestat, får man en komparativ fordel og kan sætte dagsorden for hvordan staten skal udvikle sig. Vi kunne også forsøge at beskrive samfundet, som et samfund for den skønne kunst eller samfund for alles ligeværd. Så vil det være helt andre agendaer og målsætninger.

Vi er i konkurrence med omverden, det er en kamp mellem os og dem, det er en god fortælling, til at forstå den nødvendige politik. Det er en politik vi ikke kan vælge fra, fordi vi er i konkurrence og kamp med omverden. I denne krig med omverden, skal vi gøre alt for at forsvare os. Når man konkurrere på hold eller er i krig kan de svageste medspiller ikke være med på holdet, de skal skilles ud. Er man ikke støtter af holdet, så er man modspiller.

Når det er en konkurrencestat er der også meget der legitimeres i konkurrencen, kampen og krigen mod omverden. Der er heller ikke plads til dem, der ikke er 100% medspiller

I den universelle velfærdsstat er målet velfærd til alle, i konkurrencestaten er der velfærd, til dem der bidrager til konkurrencen, og man må prioritere for ikke at tabe kampen, så dem der ikke bidrager i konkurrencen skal afkobles, og man kan ikke bruge ressourcer på dem.

Når man er i konkurrence må der ikke være tvivl om loyalitet, og man skal rettet ind efter det som gavner konkurrencen mest man skal på alle områder vise at man er en loyal medspiller der kun gør det der gavner holdet, man kan ikke tillade sig en adfærd der skader holdet som hvis man ryger, drikker eller ikke dyrker motion eller spiser usundt, det kan skade samfundet og koste i konkurrencen, så det er ikke plads til i konkurrence samfundet.

Og hvornår startede konkurrencestaten, det gjorde den da middelklasse ikke længere ville være solidariske med andre end middelklassen selv. Der blev brug for argumenter og en terminologi som middelklassen selv kunne forstå, og som retfærdiggøre, at velfærdsydelse til dem der ikke bidrager reduceres, at man kun kan tage det antal flygtninge der kan bidrage til konkurrencestaten. Men også til at argumentere for middelklassen får særlige privilegier, fordi de skal belønnes for deres indsats i konkurrence staten.

Togi Adelvard

Konkurrencestaterne? Hvad er det? Stater der konkurrerer, men hvem i disse stater er det der konkurrerer overfor hvem? Er det de nye korttidsansatte ledere der konkurrerer med hinanden om at score bonusser? Er skattevæsenets totale fallit på andet end besparelser der har givet chefbonusser og milliardtab den nye konkurrencestat? Er Donald Trump prototypen af den nye konkurrenceorienterede leder af konkurrencestaten? Ønsker vi den fulde og hele konkurrencekrig ført af alle og med med alle midler? Hvem skal passe på klimaet og grundvandet og alt det andet mens vi fører konkurrencekrig og som Trump kæmper for at fremme konkurrencen ved brug af det rene kul? Ønsker vi den totale krig?

Steffen Gliese

Problemet er, at man bilder sig ind, at ting har en pris. Ting har kun en pris, når man sætter den. Ellers er der arbejdet og resultatet, fremmet ikke af begærlighed, men af virkelyst og opstået behov.
Få ting er nogensinde blevet fundet på, uden at der var et oplevet behov på forhånd.

Steffen Gliese

- og velfærdssamfundets helt grundlæggende kerne er ikke nogle 'kerneopgaver' men at neutralisere pengenes magt, så alle kan modtage deres retmæssige andel af de goder, tid og fremskridt tilbyder, ikke nødvendigvis materielt, men i form af fælles goder, som også må gå forud for private menneskers megalomane forestillinger om egen 'markedsværdi'.
Det, der betyder noget, er, hvad vi som samfund sikrer den enkelte af nødvendige og uomgængelige, universelle rettigheder og muligheder.