Læsetid: 4 min.

I Robyns elektropop er man fri til at mærke sig selv

Det er otte år siden, at Robyn med sin elektropop for alvor blev et ikon i popindustrien. Men den svenske sangerinde er stadigvæk en fritænker, der insisterer på at møde reelle følelser med selvsikkerhed og ’fuck you’-attitude. Det viser hun med sin nye single, »Missing U«, og især med den minidokumentar, der er fulgt med – dedikeret til hendes fans
Det er otte år siden, at Robyn med sin elektropop for alvor blev et ikon i popindustrien. Men den svenske sangerinde er stadigvæk en fritænker, der insisterer på at møde reelle følelser med selvsikkerhed og ’fuck you’-attitude. Det viser hun med sin nye single, »Missing U«, og især med den minidokumentar, der er fulgt med – dedikeret til hendes fans

Leon Neal

4. august 2018

Popmusik kan ikke nøjes med at være musik, man lytter til. Den skal sætte gang i en bevægelse, fysisk og mentalt.

Det har svenske Robyn forstået. Sangerinden Robin Miriam Carlsson har opbygget en elektropop-persona, der tør vise sin krop og sine moves, så de bliver overført direkte til dansegulvet. Hun er i befriende grad en bad ass, der giver sine fans adgang til en verden af vilde klubfester.

Robyns nye single, »Missing U«, er ingen undtagelse. Den er netop udkommet efter en periode, hvor sangerinden har koncentreret sig om at samarbejde med store, elektroniske navne som Röyksopp og Deadmau5. I februar begyndte hun så at sprede rygter via sin twitterprofil om, at et nyt soloalbum endelig var på vej.

Temafest

»Missing U«, som lige er blevet offentliggjort, er tilegnet de fans, der venter utålmodigt på Robyns kommende materiale. Før udgivelsen lagde hun en kryptisk video op på Twitter med undertitlen »A Message To My Fans«. Det er en syv minutter lang minidokumentarfilm, instrueret af den Brooklyn-baserede filmskaber Danilo Parra.

Her ser man Robyn få telefonsvarerbeskeder fra sine mest hardcore fans, hvor de beder hende om at deltage i en særligt arrangeret fest i Brooklyn kaldet This Party is Killing You: A Night of All Robyn Everything.

Sangerinden har teaset sine fans ved at lade lydfragmenter fra »Missing U« indgå i videoen. Men nu, hvor nummeret kan høres i sin fulde længde, er det tydeligt, at det ikke kun er en teaser. Det er også en pleaser.

Med denne nye single lægger Robyn afstand til sin mere futuristiske side, som hun har vist i de seneste år, hvor hendes stemme er smeltet sammen med den elektroniske duo Röyksopps højteknologiske musikprogrammer. Nu vil hun tilbage til 1980’ernes udadvendthed og igen mærke kontakten med de smidige, svedige menneskekroppe på dansegulvet.

Tøsefest

I Robyns elektropop er man nemlig fri til at være i sin krop og mærke sig selv. Folk kan vikle sig ind og ud af hinandens liv, danse sammen eller »on their own«, som Robyn synger i sit virale hit »Dancing On My Own«.

Det er et scenarie, der har fanget amerikanske Lena Dunham, skaberen af den populære HBO-serie Girls. Seriens hovedkarakter, Hannah, ville i hvert fald ikke have været Hannah, hvis hun ikke havde danset for sig selv til Robyns førnævnte hit – det har Dunham sagt.

For karakteren Hannah afspejler, ligesom Robyns musik, en generation, hvor frygten for at føle sig akavet og at blive udskammet for denne akavethed spænder ben for det gode liv.

Sidste år tog Lena Dunham selv på besøg hos Robyn i studiet, hvor hun hørte en række ufærdige numre fra sangerindens digitale lager. De var ikke klar til at blive udgivet, men på Lena Dunhams opfordring skrev hun en single færdig specielt til sidste sæson af Girls.

Det blev til nummeret »Honey«, der er et udpræget Robyn-nummer, bygget op omkring en skarp, skindglat vokal og pulserende synthesizere, men hvor også dialogfragmenter fra afsnit af Girls lægges ind over – eksempelvis karakteren Adams irriterede udbrud: »Everyone is acting like unrefined sugar isn’t sugar

»Honey« er til manges ærgrelse ikke blevet udgivet som selvstændig single. Men Robyn har været ude at antyde, at det er med på hendes kommende album, omend i en ny version.

Alles fest

Barndommens rejser med forældrenes teatertrup har givet Robyn en god forståelse for roller og udklædning. Sangerinden fortæller til Paper Magazine, at hun tidligt blev opmærksom på, »hvordan man kan bruge tøj til at skifte personlighed og præsentere, hvem man er«. Det har hun brugt i arbejdet på at bygge sig selv op som artist.

I slutningen af 1990’erne tog musikkarrieren fart, og hun udgav sit debutalbum, Robyn Is Here. Siden brød hun med sit pladeselskab og stiftede Konitchiwa Records for at dyrke den mere løsslupne elektropop.

Da Robyn i 2010 udgav det konceptuelle pop-epos Body Talk, brød de nye sider af sangerinden, fuld af glittergalore og robotter, for alvor gennem lydmuren. Denne maksimalisme blev især godt modtaget i mange queer-fællesskaber, hvor hendes musik i dag har en særlig status.

For hendes fans har musikken så personlig betydning, fordi den handler om at befri sig selv og række en fuckfinger mod fordømmende blikke. I videoen til »Missing You« fortæller en af arrangørerne af Robyn-festen blandt andet om, hvordan Body Talk blev et personligt soundtrack for ham, da han sprang ud som homoseksuel.

Forfest

Robyn vil mærke reelle følelser i musikken og konfrontere dem med tilbagelænet selvsikkerhed og fuck you-attitude. Og hendes dancemoves – eksempelvis en baglæns kolbøtte i musikvideoen til »Call Your Girlfriend« – er blevet ikoniske billeder på, at du er fri til at bevæge dig, uanset hvordan du ser ud.

Men det ér længe siden, at musikken, der gjorde Robyn til generationsikon, udkom. Nu skal »Missing U« bære forventningerne til det, der kommer. Det er en klassisk, upbeat ballade, der kører på melankoliens tyktflydende brændstof.

»Missing U« handler om de mennesker, der forsvinder ud af ens liv, og hvordan de kan blive siddende så tydeligt i ens bevidsthed, at man synes, man ser dem over det hele.

Nummeret er bygget på et direkte henvendt savn, der gennemtrænger vers og omkvæd. Men teksten udtrykker også forsøg på at ryste det af sig.

Det synger Robyn om med sin typiske blanding af lidelse og eufori: »Can’t make sense of all of the pieces / or my own delusions / can’t take all these memories / don’t know how to use 'em«.

Længsel og forvirring trækker på skift i de dansende kroppe.

Hvis »Missing U« var udkommet alene, ville man måske som inkarneret Robyn-fan få en følelse af, at det kun var forfesten, man var inviteret til. Men på grund af videoen genetablerer Robyn sig som popmusisk fritænker. Man fornemmer i stedet, at dette kun er begyndelsen på en massiv, world wide festdemonstration imod udskamning og diskrimination.

Robyn: Missing U (Konichiwa Records / Universal)

På deres seneste individuelle udspil opsummerer Robyn et travlt år, Shakira blander latin og dance, mens Rihanna triumferer kunstnerisk
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu