Læsetid: 6 min.

Tak til Haven for ikke at være clean shaven

Den unge københavnske Haven Festival fandt formen i andet forsøg med et musikprogram, der både havde eventyrlyst og bred appel. Det var her, at middelklassen og indiesegmentet i weekenden fik valideret og forankret sin kultur, og hvor både gamle og unge fandt fælles fodslag
Ariel Pink åbnede dette års Haven Festival.

Ariel Pink åbnede dette års Haven Festival.

Thomas Rasmussen

13. august 2018

Stor var glæden hos denne anmelder, da en større horde mennesker var mødt tidligt op til den første koncert på Haven Festival et godt stykke ude på Refshalevej på Amager. Klokken var 13:30, og det var fredag.

Men det tidlige tidspunkt til trods var der vel ankommet en 3-400 mennesker for at overvære koncerten med den selvudnævnte betahan og det usandsynlige semigeni Ariel Pink og hans seksmands backingband.

En lille indadvendt amerikaner med skuldrene oppe om ørerne og et vred af til tider sublime sange, som man er nødt til at bane sig vej ind til for at lære at elske. Så forsirede og krøllede og excentriske, at det føles som at høre musik gennem et krat af ideer, indre dialoger og tvangstanker – pletvist afløst af usandsynlige oaser af kærlighed.

Ariel Pinks musik er præget af en paranormal nostalgi fra en paralleldimension, en fornemmelse af at høre polaroidfotos fra 70’erne opløst i lsd-vand. Hukommelsen som en psykedelisk hoppeborg. Og udført i en lydkvalitet, der helt bevidst er lige så retrotynd og analog-ulden, som den, man kan høre på datidens kassettebånd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Voigt
Steen Voigt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu