Hvordan illustrerer man, at en ulv sluger en mus?
Jo, først viser man et opslag, hvor musen befinder sig på venstre side og ulven på højre side, mens de kigger på hinanden. Så laver man et opslag, hvor ulven befinder sig på venstre side, nærmest på vej ud af bogen. Man ser kun bagkroppen, og teksten lyder »og blev slugt i én mundfuld«. Musen er forsvundet.
Suverænt og enkelt får læseren fornemmelsen af en ulv, som har hapset musen på fem sekunder og temmelig uberørt er på vej videre ind i skoven. Musen derimod er ikke uberørt.
Den er blevet slugt men heldigvis ikke ædt! Inde i ulvens mave befinder sig også en and, som har indrettet sig komfortabelt, selv om det generer en smule, at der ikke er nogen vinduer.
Billedbogen En ulv, en and og en mus af Mac Barnett og Jon Klassen er morsom hele vejen igennem.
Det er en historie om tryghed og usædvanlige boformer, som man vil gøre hvad som helst for at beholde. Især når hverdagen er en overlevelseskamp.
Anden fortæller om det strabadserende liv, inden den fik fast adresse inde i ulvens mave. Igen demonstrerer Jon Klassen, hvor overlegent han behersker billedbogens virkemidler. Vi ser, hvordan anden går rundt i skoven, og teksten fortæller, at den er bange for at blive slugt af en ulv. Men man ser ingen ulv på tegningen, blot anden som spadserer blandt træerne. Til gengæld er et træ ved at vælte.
Det hænger faretruende tæt over andens hoved. Grenene er som arme, der strækker sig efter anden, der kigger sig lidt bekymret tilbage over ’skulderen’ (har ænder skuldre?). Vi fornemmer faren og uhyggen.
De forskellige opslags baggrunde er malede flader, hvor det tydeligt fremgår, at det er malet. I det hele taget peger stilen på sig selv, de tydelige penselstrøg og figurer, der er som udklippede silhuetter. Fraværet af realisme passer fint med de mange groteske pointer, man som læser med glæde indtager. Som for eksempel at det slet ikke er så slemt at blive slugt af en ulv.
Dialogen er vittig på den kvikke, hurtige måde.
Efter musen er blevet slugt, opdager han en and i en seng.
»Nå,« sagde anden.
»Åh,« sagde musen.
»Var det alt,« spurgte anden.
»Det er midt om natten.«
Anden er kølig hele vejen igennem. Undervejs bliver trioen opsøgt af en jæger, og anden og musen udviser et overraskende mod, som får betydning for deres fremtidige boform. De ønsker nemlig ikke frivilligt at opgive deres hjem i ulvens mave.
Det er kosteligt. Ikke mindst hvordan anden og musen udfolder de værdier, vi knytter til at have et hjem: der hygges og festes, spises og drikkes, pyntes og kokkereres. Anden bilder ulven ind, at det vil kurere hans mavepine at indtage ost, rødvin og stearinlys, »det er en gammel opskrift«! Den hjælper naturligvis ikke, men betyder at anden og musen kan fortsætte festen.
Jon Klassen og Mac Barnett har lavet flere (prisbelønnede) billedbøger sammen, og det fortsætter forhåbentligt, for de er et genialt match. En ulv, en and og en mus er en vidunderlig billedbog. Legende let i tekst og billeder og alligevel finurlig, sjov og med overraskende pointer.
Alle har brug for at feste. Alle har brug for en base, ikke mindst dem der hele tiden lever udsat. Det er da til at forstå. Historien trækker tråde til de klassiske dyrefabler, ikke mindst Kiplings historie om, hvordan elefanten fik sin snabel. Her får vi forklaringen på, hvorfor ulve hyler.
Klassen og Barnett taler aldrig ned til den implicitte læser. De taler op. Giver plads til, at barnelæseren selv skal lægge to og to sammen, gætte hvad anden og musen beder om til sidst og forstå pointen i ulvens hyl »auuuu«. Det betyder av, fordi det gør ondt i maven!
’En ulv, en and og en mus’ af Mac Barnett og Jon Klassen. Carlsen, 32 sider, 200 kroner
