Læsetid: 4 min.

Usædvanligt smukt portræt af en teenagepige

Mexicanske Guadalupe Nettels selvbiografiske romanværk er en vidunderlig smuk skildring af hendes barndom og ungdom i Mexico City – og politisk på sin egen måde
24. august 2018

Hvis man spørger den mexicanske forfatter Guadalupe Nettel selv, er hendes roman Kroppen jeg blev født i ikke et fiktionsværk, men en autobiografisk bog, hendes memoirer. 

Kroppen jeg blev født i, der netop er blevet oversat til dansk – legende let og elegant af Liv Camilla Skjødt – er en barndoms- og ungdomsroman, en coming-of-age-story om et usædvanligt barn, der vokser op i Mexico Citys halvfjerdserflippede segment samt i et socialt belastet område i en fransk forstad.

Romanen fortælles i retroperspektiv, som en lang talestrøm henvendt til en læge, dr. Sazlavski, der aldrig selv udtaler sig. Den unavngivne jegfortæller lader ganske rigtigt til at være forfatteren selv; har man set et fotografi af Guadalupe Nettel vil man vide, at hun har et ’skævt’ øje, og romanen begynder da også med historien om dette øje:

»Jeg blev født med en hvid skønhedsplet eller det, som nogen vil kalde et modermærke, på hornhinden i højre øje. Det ville ikke have fået nogen betydning, hvis ikke det var, fordi pletten sad lige midt i irissen, det vil sige lige foran pupillen, hvor lyset skulle passere igennem ind til hjernen.«

Guadalupe Nettel: ’Kroppen jeg blev født i’.

Men sikke en herlig måde at starte en roman på! Allerede fra første sætning præsenteres vi for den krop, hovedpersonen »blev født i«, vi præsenteres for øjet, hvorfra verden tages ind i billeder: det defekte øje, som kommer til at definere både hendes syn på omverdenen (bogstaveligt talt) og omverdenens syn på hende.

Allerede her holdt jeg op med at interessere mig for, hvorvidt værket var selvbiografisk eller fiktion. Delvist fordi vi for et par år siden herhjemme havde denne debat om autofiktion til uigenkendelighed, en debat, der endte med at være svimlende intellektualiseret selvom den i virkeligheden handlede om alles interesse for sladder. Men primært fordi det ikke er en afgørende distinktion. Om noget er ’virkeligt’ eller ej, er ikke det, der afgør, om det er et godt eller interessant kunstværk, det er derimod dets udformning.

Og Nettel skildrer sin barndom og ungdom vidunderligt smukt – som jeg aldrig har set det før. Henvendelsen til psykologen kræver af hende, at hun fortæller ligefremt og følsomt, men også med alle de spørgsmål om opdragelse eller om, hvad man kan tillade sig at være vred eller trist over, som uvægerligt opstår, når man skal forsøge at fortælle om ens egen barndom. 

En lille kakerlak

Hovedpersonen portrætteres som en aldeles usædvanlig ung pige. Hun lever som en outsider det meste af sin barndom, men læser skønlitteratur og spiller fodbold med en indædt og aggressiv energi, man skal lede længe efter hos andre (ungpige)romankarakterer.

Samtidig præges hun af en dyb usikkerhed og skyhed over for verden. Det skyldes delvist hendes øje, men også f.eks. hendes holdning, som får hendes ret pågående, halvfjerdserfrigjorte mor til at kalde hende »Lille kakerlak«.

Jegfortælleren begynder, tragikomisk nok, at tænke på sig selv som en kakerlak, og hendes litterære identifikationspunkt, da hun er kommet i puberteten, bliver – på grusom, men også komisk vis – Franz Kafkas Gregor Samsa:

»Jeg identificerede mig fuldkommen med hovedpersonen i Forvandlingen, der kom ud for noget, der mindede om min historie. Jeg var også vågnet en morgen med et anderledes liv, en anderledes krop og uden rigtig at vide, hvad jeg havde forvandlet mig til. Intet sted i historien fortælles det, nøjagtigt hvilket insekt Gregor Samsa var blevet, men jeg gik rask væk ud fra, at det drejede sig om en kakerlak. Han havde forvandlet sig til en kakerlak, mens jeg var blevet udråbt til kakerlak af min mor, hvis jeg da ikke havde været det fra fødslen.«

Kroppen jeg blev født i er en stærk og usædvanlig fortælling om en ung piges søgen efter identitet og kærlighed. Men det er også et portræt af Latinamerika i halvfjerdserne – set med barneøjne. Det er den morsomme historie om, hvordan hovedpersonens klassekammerater har navne som Lenin, Khrusjtjov, Klitoris og Supreme Soviet, men også historien om politiske flygtninge fra Pinochetstyret i Chile, om desperate unge piger, der begår selvmord, og om svigt fra frihedssøgende forældre, blandt andet jegfortællerens mor, der pludselig rejser til Europa og efterlader børnene hos deres dybt konservative mormor.

Ikke protestlitteratur

Guadalupe Nettel (født i 1973) tilhører en generation af latinamerikanske forfattere, der regnes for både mindre politiske og mindre fabulerende end foregående generationer. Sammen med forfattere som colombianske Juan Gabriel Vásquez (f. 1973) og særligt den chilenske forfatter Alejandro Zambra (f. 1975), der kort optræder i Nettels bog som romankarakter, skriver hun personligt og inderligt om barnets perspektiv og forståelsesramme, om at vokse op i urolige tider, hvor man aldrig forstår situationen til fulde.

Nettels prosa er bestemt ikke protestlitteratur, og datidens politiske kriser befinder sig altid i udkanten af romanens fokus. Men ligesom det kan være problematisk at erklære et skønlitterært værk for ’sandt’, kan det også være problematisk at påstå, at det simpelthen ikke er politisk.

For heldigvis er der mange måder at skrive politisk litteratur på. Nettels både inderlige og let foruroligende portræt af den aggressive, fodboldspillende outsider i Mexico City, der identificerer sig med Gregor Samsa, giver sin læser anledning til at udvide sit blik på teenagepiger, at forstå, hvor mangefacetterede og usædvanlige liv andre mennesker har levet midt i en verden af undertrykkende regimer og frigjorte forældre.

På den måde er også denne historie en del af – og med til udvide vores forståelse af – den politiske virkelighed.

Guadalupe Nettel: ’Kroppen jeg blev født i’. Oversat af Liv Camilla Skjødt. Forlaget Grif. 160 sider, 250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu