Læsetid: 7 min.

Yuval Noah Hararis er en ny tids guru

Forfatteren til den internationale bestseller ’Sapiens’ er tilbage med en selvhjælpsguide til den forvirrende tidsalder. Dens bombastiske udsagn krydres med decideret bevidsthedsudvidende observationer
Yuval Noah Hararis er aktuel med sin nye bog ’21 ting du bør vide om det 21. århundrede’

Yuval Noah Hararis er aktuel med sin nye bog ’21 ting du bør vide om det 21. århundrede’

Peter Hove Olesen

31. august 2018

Yuval Noah Hararis karriere er et faglitterært eventyr. En ukendt israelsk akademiker skriver en bog om menneskehedens historie på hebraisk. I 2014 bliver den oversat til engelsk og sælger mere end en million eksemplarer. Facebooks Mark Zuckerberg anbefaler den i sin bogklub. Instruktøren Ridley Scott vil gøre den til en tv-serie. Barack Obama erklærer, at den har givet ham nyt perspektiv på »de helt grundlæggende ting, som har gjort det muligt at bygge den ekstraordinære civilisation, vi nu tager for givet«. Og salget af bogen topper, da den bliver nævnt i det britiske realityprogram Love Island.

Den bog er Sapiens. Et modigt, let og medrivende værk, der buldrer afsted fra menneskets opdagelse af ild til udviklingen af cyborgs. Altsammen på under 500 sider. Den fremadskuende opfølger, Home Deus, blev også en international bestseller. Med sin nye bog, 21 ting du bør vide om det 21. århundrede, har Harari rettet blikket mod nutiden. Den favner bredt fra krig – Hararis egentlige akademiske felt – til hans foretrukne fritidsaktivitet, meditation (han mediterer to timer om dagen og tager på en måneds refugium hvert år).

Harari forsøger at skildre, hvor langt menneskeheden er nået, og hvor den muligvis er på vej hen. Aktuelle eller tidstypiske emner som fake news og autoritære ledere som Donald Trumps fremgang placeres i konteksten af århundreders biologisk og social evolution. Som Obama formulerede det, sætter det om ikke andet tingene i perspektiv for læseren. Ivan den Grusomme var sandsynligvis mere, ja grusom, end Trump. Så op med hovedet!

I hvert fald indtil du kommer i tanke om klimaforandringerne. Harari er nemlig en af de få fremtidsforskere, der tager højde for det økologiske kollaps i sine forudsigelser.

21 ting du bør vide om det 21. århundrede indeholder alle de klassiske Harari-temaer. Livet i Kina i det 15. århundrede var ret langsomt, men i dag synes alting at udvikle sig i et ustoppeligt tempo. Religion kan være dårligt, men har sine funktioner. Industrialiseret landbrug er meget, meget dårligt. Liberalisme er godt, men truet. Det er mere spændende at være jæger-samler end at arbejde i marken eller på fabrikken. Med den teknologiske udvikling kommer også store etiske spørgsmål. Og naturligvis behandles også Hararis primære spørgsmål, som her er plastret ud i overskriften til et af bogens kapitler: »Hvordan lever man i forvirringens tidsalder, når alle de gamle fortællinger er smuldret, og der ikke er dukket nogle nye op til at erstatte dem?«

Harari anfører, at kollektive myter som penge og jura, har gjort det muligt at etablere enorme, komplekse samfund, der langt overskrider, hvad der burde være muligt med tanke på vores biologiske begrænsninger. Men særligt i Vesten er religion ved at forsvinde fra vores offentlige liv. Og i en globaliseret verden, er ideen om en sammenhængende nationalstat under pres. Hvad har vi egentlig tilbage at tro på?

En ny klasse af guruer

Selv om forfatteren ikke selv foreslår det, er et af svarene guruer. Der er opstået en helt ny klasse af dem. Hver enkelt er skræddersyet til bestemte gruppers behov. De angste middelklassekvinder har den tidligere skuespiller Gwyneth Paltrow, som lover erkendelser gennem yonidamp og strenge diæter. Vrede og forurettede unge mænd har psykologiprofessoren Jordan Peterson, hvis banale råd om at rydde op på sit værelse fungerer som kamouflage for jungiansk vrøvl og kontrært surmuleri. Og de mennesker, der strålede i skolen, men ikke kan forstå, hvorfor de ikke er blevet lykkelige af den grund, har Yuval Noah Harari.

I hans bøger bliver evolutionspsykologi til selvhjælp: Verden er et skræmmende sted i konstant omvæltning, så det er ikke så mærkeligt, at vores savanne-tilpassede abehjerner har svært ved at navigere i den. Vi er simpelthen ikke evolutionært udviklet til at forholde os til ubemandede kassebånd og e-mails efter klokken 19.

Som titlen indikeret, er 21 ting du bør vide om det 21. århundrede en løst sammensat samling af essays. Flere af dem baserer sig på artikler, Harari har skrevet for New York Times, Bloomberg eller andre medier. Det har givet et underligt resultat. Det virker besynderligt, når han i et kapitel argumenterer for, at »jødedommen kun har spillet en beskeden rolle i vores arts udvikling«. Indtil man opdager at teksten oprindeligt var et debatindlæg i den liberale, israelske avis Haaretz.

Ikke desto mindre er formatet i fin overensstemmelse med det store trækplaster i Hararis projekt: ambitionen og i bredden i hans arbejde. At han klasker overraskende ideer sammen til blændende observationer. »Hvorfor er vi mere bange for terrorisme end for sukker,« spørger Harari et sted i bogen (svaret er, at terrorisme ikke er lækkert oven på havregrød). »Ejendom er en forudsætning for langsigtet ulighed« (Jeg sagde jo, at han var nostalgisk efter den tid, hvor man plukkede bær). »Homo Sapiens er en postfaktuel art, hvor magt ligger i evnen til at opfinde og tro på fiktioner« (ja OK, men det nummer spillede han allerede i Sapiens). Microsoft »er en intrigant juridisk fiktion« (også det nummer, bare med Peugeot i hovedrollen).

Den primære grund til ikke at smide bogen ud ad vinduet er, at Harari lejlighedsvist skriver passager, der er decideret bevidsthedsudvidende. I kapitlet om religion konstaterer han, at »Japan var det første land til at udvikle og anvende præcisionsmissiler«. Indsæt hundrede militærhistorikere, der taber kæben. Undskyld? Hvad for noget? Men det er en finte. »Vi kender dem som kamikazepiloter.« Piloternes villighed til at dø »var produktet af den dødsforagtende ånd af selvopofrelse, som blev kultiveret af stats-shintoen«. Og det gjorde det militære maskineri mere effektivt. Pointen er, at der ikke er grænser for menneskets kreativitet. Ofte løser vi problemer ved at ændre spørgsmålet, snarere end ved at besvare det. Tag den, AI.

Der er også rigeligt med provokationer. Hvordan klimaforandringer muligvis kan være en fordel for den russiske økonomi, eller at menneskene måske kan spalte sig ud til flere forskellige arter. Harari inddrager med fri hånd eksempler og fænomener fra hele verden og hele verdenshistorien. Den tilgang har den åbenlyse ulempe, at visse observationer virker genbrugte. Hans bombastiske udsagn kan, hvor betagende de end virker, synes revet ud af den videnskabelige kontekst, de stammer fra. Henvisninger til andre tænkere og forfattere, der beskæftiger med samme emner, som Harari berører, er i det store hele forvist til noteregisteret.

Et godt eksempel er kapitlet om arbejde, hvor Harari hævder, at den teknologiske udvikling kan reducere efterspørgslen på arbejdskraft og efterlade millioner af »overskydende« mennesker. Som modsvar kunne vi »udvide omfanget af menneskelig aktivitet, som betragtes som job«, skriver Harari. »Måske burde vi tænde for en kontakt inde i vores hoveder og erkende, at der ikke findes noget mere krævende eller væsentligt arbejde i verden end at tage sig af et barn.«

Ubetalt omsorgsarbejde værdsættes ikke nok i kapitalistiske systemer? Tænk når feministerne får det af vide. Det bliver den rene dynamit.

Peterson versus Harari

Det er ikke nødvendigvis en rimelig sammenligning, men jeg føler mig kaldet til at vende tilbage til Jordan Peterson. De to mænd er nærmest hinandens spejlbilleder. Harari er veganer, mens Peterson hævder, at den bedste kur mod depression er en ren oksekødsdiæt. Begge lyder undertiden som profeter. Harari råder sin læsere til, at »hvis man gerne vil forstå sandheden om universet (...) bør man begynde med at observere og undersøge, hvad lidelse er«. Omvendt mener Peterson, at »lidelse findes, og kunsten at påføre den hinanden, for sin egen skyld, er forkert. Det er hjørnestenen i alt, hvad jeg tror på«.

Og så bliver begge mænd behandlet som en form for kloge mænd, der kan udtale sig om hvad som helst, snarere end akademikere med bestemte specialer. De hører hjemme i den forkromede verden af foredragsturneer og TED talks, hvor de omformulerer deres bøger til små, fordøjelige bidder. De blander høj- og lavkultur for at vise, at de både er kloge og med på noderne, og så deler de en overraskende interesse for Disneys klassiker Løvernes Konge.

Under en forelæsning roste Peterson engang Mufasas dominerende, mandige statur. »Han ligner en majestætisk person ... løve,« fortalte han sine studerende. Alt imens betragter Harari filmen som en fortolkning af hinduteksten Bhagavad Gita, der også kredser om temaerne hævn og livets kredsløb.

Den slags udlægning af popkultur hviler ofte på antagelsen om, at ingen andre (i hvert fald ikke folk uden ph.d’er) er bekendt med, at værker kan fungere i flere lag. Harari er næppe den første til at opfatte, at filmen Ex Machina fra 2015 ikke kun handler om kunstig intelligens, men også køn. »Mange film om kunstig intelligens er så afkoblet fra den teknologiske virkelighed, at man mistænker dem for bare at være allegorier for helt andre udfordringer,« skriver han.

I sidste ende kunne man tilgive problemerne med Sapiens, fordi det var forbandet god læsning, og for mange har den sandsynligvis fungeret som indslusning til mere akademiske fremstillinger af menneskets historie. Med sin nye bog træder Harari imidlertid ind i gruppen guruer, der angiveligt er eksperter i alting. Det 22. råd i bogen burde ligge ligefor: Det er ikke muligt for et enkelt medlem af stammen homo sapiens at vide alting. Hvis den nye tidsalder har brug for nye fortællinger, bliver vi nødt til at lade flere mennesker fortælle dem.

© Guardian og Information. Oversat af Mathias Sindberg

’21 ting du bør vide om det 21. århundrede’ af Yuval Noah Harari. Oversat af Joachim Wrang. Lindhardt og Ringhof, 416 sider, 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu