Læsetid: 5 min.

Anders Reventlov udstiller menneskers absurde tendens til at passere gaden med øjnene rettet mod deres smartphone

De er overalt. Måske er du selv en af dem? Folk, der er til fare for sig selv og andre går gennem byens travle gader med øjnene limet til deres smartphone. I disse uger er kunstner Anders Reventlov aktuel med udstillingen ’STOP: Texting While Walking’, der tager fat på flere af menneskehedens absurditeter
Kunstner Anders Reventlov mener, at vi bruger en masse tid på tidsfordriv for at undgå at skulle tænke på de forfærdelige ting, der sker i verden.

Kunstner Anders Reventlov mener, at vi bruger en masse tid på tidsfordriv for at undgå at skulle tænke på de forfærdelige ting, der sker i verden.

17. september 2018

Døren står på vid gab ind til det lille, tomme butikslokale i hjertet af Vesterbro i København, hvor udstillingsstedet C4 Projects holder til. På gulvet ligger kunstner Anders Reventlov og sætter klemmer på en kæmpe montage af tidsfordrivende doodles eller på dansk: kruseduller.

Det er dagen før ferniseringen for Anders Reventlovs nye udstilling ’STOP: Texting While Walking’, og kunstneren har travlt med de sidste forberedelser.

»Hænger den lige?«

Djævlen ligger i detaljen for Anders Reventlov, der har været en tur omme på den anden side af jorden for at finde inspiration til sin udstilling. Egentlig var hans første tanke, at temaet skulle være skrifttegn, men et besøg i teknologipionerernes land, Japan, vendte op og ned på dén tanke. 

»Da jeg ankom til Japan, gik min telefon i stykker den første dag, og det er måske derfor, jeg begyndte at lægge rigtig meget mærke til, at folk går så absurd meget rundt med deres mobiltelefoner – uden at orientere sig om, hvor de går,« fortæller Anders Reventlov.

Flere steder, han kom forbi, var der skilte med budskabet ’Stop Texting While Walking’, men måske burde de sætte endnu flere skilte op. Anders Reventlov oplevede i hvert fald selv konsekvensen af fænomenet på nærmeste hold.

»I lufthavnen kom en mand hen mod mig, mens han kiggede på sin telefon, hvorefter han stødte ind i mig og væltede hen over min kuffert, så hans telefon røg hen ad gulvet og gik i tusind stykker. Jeg blev sådan helt: ’Hvad fuck er det, der foregår?’

Observationerne tog han med sig hjem og blev hurtigt fast besluttet på, at han ville bruge dem i sin kunst. Helt konkret er det blevet til fire blyantstegninger, der alle har motiver af mennesker, som kommer til skade i trafikken, fordi de har hovedet begravet i deres smartphones.

»Alle tegninger er aftegninger af screenshots fra overvågningskameraer, der har fanget mennesker, der kommer til skade, fordi de går og skriver på deres telefon. Det er også derfor, man kan se fragmenter af tidsenheder på tegningerne, som jo også ses i overvågningsvideoerne,« siger han.

Et internationalt fænomen

Det er langtfra kun i Japan, at myndighederne forsøger at stoppe Texting While Walking. Det sker internationalt. Sidste år vedtog Honolulu en lov, der giver ordensmagten ret til at udstede bøder på 35 dollar, hvis de tager nogen i at krydse gaden med telefonen fremme.

Fra 2015 til 2016 steg antallet af amerikanske fodgængere, der døde i trafikken, med ni procent, og ifølge en rapport fra Governors Highway Safety Association er en af årsagerne den stigende brug af smartphones i trafikken, der er »hyppig kilde til mental og visuel distraktion«.

Flere storbyer verden over har skabt kreative måder at beskytte de såkaldte mobiltelefonzombier fra at komme til skade. Foruden skiltene i Japan, som Anders Reventlov beretter om, har man i byen Hayward i Californien hængt skilte op med teksten ’Heads Up! Cross the Street. Then update Facebook’, mens man i den hollandske by Bodegraven har monteret et lysbånd i belægningen ved et trafikeret kryds, der er synkroniseret med lysreguleringen, i et forsøg på at forhindre, at mobilafhængige går over for rødt og kommer til skade. 

’Opium til folket’

For Anders Reventlov er fænomenet Texting While Walking blot et afsæt for en dybere afsøgning af de absurde grundvilkår, vi som mennesker lever under. I den ene ende af spektret finder man mobiltelefonens tidsfordriv. I den anden ende atombombens totaludslettelse. Og i Japan træder begge dele tydeligt frem.

Under sit besøg i landet lagde Anders Reventlov vejen forbi Hiroshima, hvor amerikanerne på et splitsekund spredte død og rædsel i et omfang, verden ikke har set siden, da de 6. august 1945 smed en atombombe over byen.

»Jeg boede 900 meter fra det sted, hvor bomben sprang. Og bare det at gå rundt og se på de her forfærdeligheder samtidig med, at man har en bevidsthed om, at der stadig findes atomvåben i verden og at nogle magthavere kunne overveje at bruge dem, det får mig simpelthen til at væmmes noget så grueligt. Jeg har simpelthen ikke noget håb, så længe den slags ting findes,« siger han.

Til gengæld kan truslen om en pludselig dommedag netop være med til at forklare, hvordan et så absurd fænomen som Texting While Walking kan finde sted, mener Anders Reventlov. For vi har ganske enkelt brug for at slå tiden ihjel, så vi glemmer den »forfærdelige verden«, vi lever i.

»Det er opium til folket. Tidsfordriv er jo noget, vi gør for at presse virkeligheden væk,« siger han.

Skal ikke være rart

Med udstillingen ’STOP: Texting While Walking’ ønsker Anders Reventlov at – som han kalder det – belyse sine »observationer fra en dystopisk nutid og andre former for tidsfordriv«.

Grundlæggende løber udstillingen i to spor: I forlokalet ses en række eksempler på absurde former for tidsfordriv, der foruden de mobiltelefonafhængige fodgængere også rummer eksempler på japanske pornomangategneserier, hvor det japanske tegn for tidsfordriv står henover.

I baglokalet bliver det straks mere grufuldt. Her har Anders Reventlov været i klipperummet og fundet en gammel propagandafilm om atomangreb frem. 

»Jeg har taget propagandavideo fra 1951 om atomangreb, der hedder Duck and cover, og skåret alt originalt videomateriale væk, så det er kun lydsporet, der kører. Hver eneste gang de så siger: ’When the bomb strikes’, er der nogle børn, der svinger noget legetøj rundt på deres hoved, der kunne minde om et sæt fastmonteret stangtennis, mens jeg krydsklipninger til folk, der er ramt af strålesyge fra atombomberne,« siger han. 

Udstillingen er ifølge Anders Reventlov en konstatering af, at »tidsfordriv sker«. Og at »vi bruger vores tid på ikke at tænke på de forfærdelige ting«, når vi eksempelvis går og kigger ned i mobiltelefonen. Og måske er det netop dét, der skal til, for at vi kan holde tilværelsen ud. Som han nøgternt konstaterer:

»Man skal ikke komme herind for at komme i godt humør.«

Udstillingen ’STOP: Texting While Walking’ løber frem til 27. september 2018 i C4 Projects’ lokaler på Dybbølsgade i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • bente-ingrid bruun
  • Carsten Munk
  • Britta Hansen
Eva Schwanenflügel, bente-ingrid bruun, Carsten Munk og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gik bag en far og hans søn på tre år. Far var begravet i sin smartphone. Drengen falder, slår sig og begynder at græde, far hører det ikke og går videre. Jeg råbte til ham, at hans dreng var væltet! - Nå, for Søren, svarede han nærmest distræt!

Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, bente-ingrid bruun og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Løb forbi en familie med to børn som sad på en bænk i Søndermarken med hver deres skærm.

Håber mit udbrud af latter/hån, fik dem til at reflektere over livets (skærmens) meningsløshed.