Læsetid: 4 min.

Barnet, der størknede

Malene Ravns medrivende slægtssaga om det uægte danske barn af en kinesisk tryllekunstner demonstrerer hendes mesterlige fortælleevner
21. september 2018

Fast og flydende slår skarpt mod hinanden i Malene Ravns mesterligt fortalte nye roman, I dine øjne. I romanen møder kroppens bløde, flydende konsistenser en omverden, der kræver hårdhed af dem, som vil overleve. Det lykkes for barnet Erik, der så at sige størkner for læserens øjne – men han betaler en pris for at holde sammen på sig selv.

Med I dine øjne har Malene Ravn skrevet en stor og bredspektret slægtsroman, der adskiller sig fra hendes tidligere ordknappe bøger, Det eneste rigtige (2014) og Mia (2016). Genkendelig er en suveræn fortæller, der i et kropsnært sprog fremstiller sammenhængen mellem barn og voksen.

Usædvanligt som Eriks liv er, har han måske fællestræk med mange andre, der voksede op tidligt i det 20. århundrede. Man må tro, at det, der har fascineret Malene Ravn, netop er kontrasten mellem fortidens nu-taler-vi-ikke mere-om-det-kultur og nutidens optagethed af eget og andres følelsesliv.

Romanen er, som det hedder, baseret på en sand historie. Eriks voksne datter, Nete – der i virkeligheden hedder Jette Lehmann og er en af Danmarks fremmeste scenografer, senest på Badehotellet og Lykke-Per – har været kilde til romanens vilde historie om Lehmanns far, uægte søn af en af de kinesere, der i 1902 blev udstillet i Tivoli.

I dine øjne er med andre ord en slags parallelfortælling til Jesper Wung Sungs En anden gren (2017), der indbragte forfatteren De gyldne Laurbær.

Malene Ravn har interviewet både den ældre Erik og hans for længst voksne datter, men understreger, at bogen er en roman, baseret på hendes egne forestillinger om Eriks og hans nærmestes liv.

Lai Fun forelsker sig i og bliver gift med en dansk kvinde, københavneren Agnete. Romanens hovedperson Erik er dog resultatet af Lai Funs affære med servitricen Gudrun. Lai Fun vedkender sig kun juridisk sit faderskab, mens Agnete hele sit liv søger kontakt med Erik, som hun først håber at kunne tage til sig i sit ellers barnløse ægteskab.

Selv som voksen magter Erik ikke kontakten. Som han siger til Kirsten, der bliver hans kone:

»’Du er alting for mig, jeg vil gerne lægge det bag mig. Tænke på fremtiden. Sammen med dig.’ ’Jeg vil bare gerne forstå hvad det er du vil lægge bag dig’,« svarer Kirsten.

Her støder to logikker sammen: Erik mener, at kun facit tæller. Kirsten mener, at også følelsernes mellemregninger har deres at sige.

Som uægte barn bliver Erik, født 1930, sendt på asyl i Aalborg, hvor Gudrun også tager arbejde for at være sammen med ham. Hverken hendes eller Eriks skæbne er misundelsesværdig. En rædsel for alt fremmed i datidens provinsielle Aalborg udstiller både Gudrun og hendes mørke søn som nogen, der har fortabt deres tilhørsforhold blandt ordentlige folk:

»De ligger, som De har redt, frk. Pedersen.«

Gudrun bliver smidt på gaden af sin far, som også får hende fyret fra asylet.

På børnehjemmet udstødes Erik af de andre børn:

»Han har også forstået, at legetøjet ikke er hans, som det er de andre børns.«

Selv da Gudrun gifter sig og tager Erik hjem, forklarer ingen hans asiatiske udseende. Gudruns varme og muntre havnearbejdermand Alfred erstattes af en ny stedfar, nasserøven Bernhardt. Erik tager det, som det kommer.

Hjerteskærende er beskrivelserne af Eriks sammenbidte kamp for et normalt liv. I en grum episode sælger Bernhardt Eriks dyrt købte skøjter – og hans vej ind i kammeratkredsen – som gammelt jern for to kroner. Bernhardt befordrer Gudruns tur mod bunden, og da Erik flytter hjemmefra for at uddanne sig til elektriker, ser han sig ikke tilbage.

Uden ord accepterer Erik sin mystiske udstødelse og lærer allerede i sine første skoleår at gøre sig hård:

»Det sænkede blik er hans sejr, det holder sammen på ham, sikrer, at der stadig er et ham. De kan tæve ham og stikke til ham, men han giver dem ikke adgang, de får ikke lov at suge sig ind gennem hans øjne.«

I romanen er det mænds privilegium (og smerte) at forskanse sig. Da Erik lukker af for andre mennesker, er det også en sejr, som gør det muligt for ham at bevare sig selv, parallel til Lai Funs tavshed. Kvinderne rammes derimod hårdt af deres skæbne som mødre.

Fødsler og aborter, blod og mælk, der løber til og minder dem om børn, de ikke fik, gav fra sig eller måtte tage vare på alene, gør dem åbne for nye ydmygelser, som får selv den tapre Gudrun til at gå i opløsning: »en syrlig, metallisk lugt af cigaretter og nedenunder en tung, sød lugt af krop og mad og gammelt tøj« møder svigerdatteren Kirsten, der kommer på besøg i lejligheden.

I romanens slutning rejser Eriks datter Nete til Kina med sin store søn. Man forstår forfatterens fristelse til at følge historien til dørs og vise, hvordan det, der for Erik var hans livs skam, for Nete er en ny dimension i tilværelsen.

Men mindre ville have været mere, også fordi Ravn så smukt gennemlyser Eriks barndom med levet liv. Der er en hypnotisk spænding i beskrivelsen af en lille drengs ulige kamp mod voksne, hvis billeder af det eneste rigtige liv ikke omfatter et sorthåret barn.

Trods alt finder Erik plads i sit indre til kærlighed og tillid. Derfor bliver romanen også et fascinerende modbillede til nutiden, hvor tv-programmer dagligt spørger folk, hvad de føler. Hvorfor dog det? – ville Erik nok spørge.

Malene Ravn: ’I dine øjne’. Gyldendal, 478 sider, 300 kroner.

Bjørn Rasmussen er tilbage i »bedste romanform« i sin tredje roman ’Jeg er gråhvid’, skrev Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i fredagens bogtillæg. Bjørn Rasmussens værker var en afgørende del af »den kropslige vending« i litteraturen, der fandt sted i starten af 10’erne. Og så skriver han ifølge en ny generation af digtere grænseløst om seksualitet og stigmatisering. Vi tegner et portræt af forfatterskabet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu