Læsetid: 2 min.

Er bøgerne i fare?

Klaus Hagerup og Lisa Aisatos ’Pigen som ville redde bøgerne’ er en uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen som fantasiens facilitator, men den lægger sig også i forlængelse af en lang række nyere børnebøger, der af kærlighed, men også af frygt tematiserer det vidunderlige ved bøger
Klaus Hagerup og Lisa Aisatos ’Pigen som ville redde bøgerne’ er en uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen som fantasiens facilitator, men den lægger sig også i forlængelse af en lang række nyere børnebøger, der af kærlighed, men også af frygt tematiserer det vidunderlige ved bøger

Lisa Aisato

21. september 2018

Alene dét, at norske Lisa Aisatos navn står på en billedbog, er som regel grund nok til at elske den. Illustratorens arbejde er blandt noget af det smukkeste og mest kantede i Norden. Hun opererer et sted mellem det realistiske og det groteske.

Også i Pigen som vil redde bøgerne med tekst af Klaus Hagerup. Her finder den læselystne pige Anna ud af, at biblioteksbøger destrueres, hvis de ikke bliver lånt ud. Derfor beslutter hun sig for at redde bøgerne og begynder at låne dem alle med hjem én trillebørfuld ad gangen.

På et opslag ser vi Anna vandre hjem med bøgerne ved solnedgangstid med siden til horisonten. Træerne kaster lange skygger og Anna, bøgerne og træerne fremstår som tynde silhuetter. Det fungerer som en pantomimebaggrund og giver fornemmelsen af, at Anna er på vej ind i et drømmeland. Det er hun også.

Bøgerne præsenterer hende for nye venner og perspektiver i et omfang, der til sidst tynger hendes hoved. Hun må opgive idéen. Men den søde bibliotekar, der har fodret hende med bøger, beder hende læse en sidste bog. Det er denne ene bog, der ikke bare gør litteraturens underværker i hende, men i alle, som hun deler bogen med. 

Hvis folk havde glemt, hvilken kraft litteraturen har, så genopdager de den nu. Litteraturen som fantasiens facilitator og læseren som medskaber af det under, som litteraturen er. Hvis man oplever, hvordan litteraturen forynger, så kan den aldrig dø. Det er budskabet, og det er svært at være uenig i.

Men til gengæld får det mig til at tænke over, om bøgerne i fare, siden de tilsyneladende har brug for den ene forsvarstale efter den anden? Nej, ikke efter min mening. Men der er helt sikkert en oplevelse af, at bøgerne er i krise, fordi de skal kæmpe for at få børnenes opmærksomhed.

Og hvad gør man i krisetider? Man konsoliderer sig. Skraber sine værdier sammen og sikrer dem.

Det er en tendens inden for børnelitteraturen, og det er også, hvad Klaus Hagerup og Lisa Aisato gør i Pigen som ville redde bøgerne. Den konsoliderer det bestående. I stedet for eksempelvis at undersøge bogværkets potentiale.

Som Mette Hegnhøs fænomenale Ella er mit navn vil du købe det?, der hyldede bogens taktile oplevelse ved at udkomme som løsark i en lille æske, men samtidig var herligt uromantisk i sit forhold til bogværket ved at lade æsken fylde med hulmaskineudklip fra vandaliserede bøger.

Særligt Klaus Hagerups tekst er et nostalgisk og romantisk forsvar for litteraturen inden for de rammer, vi kender. Heldigvis løfter Lisa Aisato værket til at være meget mere end det.

Lisa Aisato

Klaus Hagerup og Lisa Aisato (ill.): ’Pigen som ville redde bøgerne’. Høst & Søn. 64 sider, 230 kroner.

De bedste billedbøger er som poesi, tætte og koncentrerede i smagen. De værste billedbøger er som b-romaner, lange og forklarende. ’Lilla’ af Sissel Horndal placerer sig et sted midt imellem
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu