Læsetid: 5 min.

Film om Store Edie og Lille Edie – og deres aparte eneboertilværelse i rigmandskolonien East Hamptons

Göran Hugo Olssons fascinerende ’Den sommer’ samler op, hvor Mayslesbrødrenes dokumentarfilmmesterværk ’Grey Gardens’ slap – eller rettere fortæller, hvad der gik forud for den bittersøde historie om en excentrisk mor og datter, som engang var en del af Amerikas økonomiske og åndelige aristokrati
Lille Edie sammen med sin kusine, Lee Radziwill, i Göran Olssons fascinerende dokumentarfilm om familien, ’Den sommer’.

Lille Edie sammen med sin kusine, Lee Radziwill, i Göran Olssons fascinerende dokumentarfilm om familien, ’Den sommer’.

Thunderbolt Productions

4. september 2018

Det er ikke svært at forstå, hvorfor dokumentarfilmbrødrene Albert og David Maysles blev fascineret af Edith Ewing Bouvier Beale og hendes datter, Edith Bouvier Beale, kaldet Store Edie og Lille Edie, da de første første gang besøgte dem i deres fantastiske hus, Grey Gardens, der ligger i en tilgroet have med udsigt til havet i East Hamptons, rigmandskolonien på Long Island uden for New York.

I mange år havde mor og datter boet helt alene i det enorme hus, der med tiden var blevet til et slumagtigt eventyrland fuld af katte, vaskebjørne, gamle møbler, skidt og skrald. Og her levede det aparte par en eneboertilværelse næret af drømme om en fjern fortid, hvor de tilhørte den amerikanske overklasse.

Store Edie var ud af en velhavende familie, og hun var tante til Jacqueline Kennedy Onassis, der var gift med præsident John F. Kennedy indtil hans død og siden med den hovedrige, græske skibsreder Aristotle Onassis.

Men engang i 1940’erne, efter at den sidste af Store Edies mænd døde, isolerede hun sig i Grey Gardens og fik sin Harvarduddannede datter til at flytte ind hos sig. Og her boede de stadig, da Mayslesbrødrene besøgte dem i 1970’erne og blev inspireret til at lave dokumentarfilmmesterværket Grey Gardens (1975).

Spændende historie

Der gemmer sig også en spændende historie i, hvordan Grey Gardens blev til, og den fortæller den svenske dokumentarfilminstruktør Göran Hugo Olsson i den nye svensk-dansk-amerikanske Den sommer, der fra i dag kan ses i Cinemateket i København, og som den 16. september bliver vist på DR K.

Det er en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for, hvis man er interesseret i Beale- og Bouvierfamilien og Grey Gardens.

Fortælleren i Den sommer er fotografen og collagekunstneren Peter Beard, der i sommeren 1972 besøgte Store Edie og Lille Edie sammen med sin gode veninde, smukke Lee Radziwill, der var Jackie Kennedys søster og altså også kusine til Lille Edie og Store Edies niece.

Beard og Radziwill, var en del af kredsen omkring kunstnere som Andy Warhol, Truman Capote og Jonas Mekas og ville lave en dokumentarfilm om, hvordan The Hamptons var ved at forvandle sig til et paradis for de nyrige, og hvad det gjorde ved lokalområdet.

Radziwill, der havde gjort sig som skuespiller, model og indretningsarkitekt, var samtidig interesseret i at finde ud af noget mere om sine og Jackies forældre, der holdt til i området, da de selv var unge. Derfor tog hun kontakt til Store Edie og Lille Edie, som dog kun modvilligt gav hende, Beard og filmfolkene adgang til Grey Gardens.

Lidt af et scoop

Utilfredse naboer havde med de lokale sundhedsmyndigheders hjælp forsøgt at få smidt mor og datter ud af det gamle hus, hvor Lee Radziwill tilbragte en del af sin barndom, og som engang var så smukt, men nu var ved at gå til i mug og kattelort.

Så trådte Jackie Kennedy og hendes nye mand, Onassis, til, og fik sat gang i en renovation af en del af Grey Gardens, og det er, mens håndværkerne er i gang med at rengøre og reparere det værste og lægge varmt vand og elektricitet ind i huset, at Radziwill og Beard ankommer sammen med Mayslesbrødrene.

Lee Radziwill fik aldrig færdiggjort sin film, og de fire ruller film, som blev optaget dengang, forsvandt. Men Albert og David Maysles var så optaget af Store Edie og Lille Edie, at de vendte tilbage nogle år senere og lavede Grey Gardens. Göran Olsson har fået fat i de fire ruller råfilm, og dem har han restaureret og synkroniseret med lydoptagelserne fra dengang og rammet ind af fortællingen om Peter Beard og Radziwill og det første besøg i Grey Gardens.

Det er lidt af et scoop, og selv om Mayslesbrødrene ’blot’ var hyret som fotografer til at lave Radziwills film, kan man godt mærke, at det er de to kvinder, Store Edie og Lille Edie, der fanger deres opmærksomhed.

Kameraet nærmest søger dem – og de to kvinder søger og koketterer scenevant med kameraet – mens Peter Beard på lydsporet fortæller, hvor betaget han også var af de to, og hvor spændende det var at besøge dem og træde ind i deres eventyrverden. Det var inspirerende for ham som kunstner, og i flere klip ser man ham sidde og klippe og klistre og lave collager ud af de polaroidfotos, han tager af kvinderne, huset og de mange katte.

Bittersødt portræt

Den sommer er mere en straight dokumentarfilm end Grey Gardens, der ikke rigtig har en struktur, men består af en række scener, hvor Mayslesbrødrene på én gang interagerer med Store Edie og Lille Edie og er fluer på væggen, når de to kvinder snakker, synger og skændes.

Det er et bittersødt portræt af de to kvinder og deres mildest talt excentriske tilværelse med alle kattene og de mange minder fra en tilværelse fuld af velstand og luksus. Som yngre var Store Edie en dygtig sanger, og når hun og datteren ikke skændes – ikke mindst om, at moren er skyld i, at Lille Edie aldrig har haft sit eget liv – lytter de til gamle plader og synger sammen.

Begge er de meget fotogene, lykkelige for at blive set, og især Lille Edie, der som ung var model og stadig er ret stilbevidst, flirter uhæmmet med kameraet og Albert Maysles, der styrer det, mens bror David tager sig af lyden.

Værdigt akkompagnement

Grey Gardens er samtidig en dybt fortryllende fortælling om at leve i fortiden, om mistet rigdom og status – den falmede velstand og skønhed midt i al skidtet – om en mor og en datter, der er dybt afhængige af hinanden, og om Lille Edie, der er midt i 50’erne og indimellem synes endnu mere virkelighedsfjern end sin gamle mor.

Man kan godt få lidt ondt af de to, men samtidig synes de at have det godt sammen, og skænderierne og brokkerierne er for længst blevet en naturlig del af deres dagligdag.

Måske er Grey Gardens også historien om en familie, der valgte at ’glemme’ to skrøbelige individer, der ikke passede ind sammen med alle de andre. Ikke længe efter filmens premiere døde Store Edie, 81 år gammel, og Lille Edie solgte huset – i øvrigt til Washington Post-redaktøren Ben Bradlee og hans kone – og flyttede til Florida, hvor hun boede indtil sin død i 2002, 84 år gammel. Endelig fik hun lov til at gøre, som hun ville.

Og Den sommer er absolut et værdigt akkompagnement til Grey Gardens, både fordi Göran Olsson forstår at sætte de gamle filmklip ind i en sammenhæng, og fordi de føjer til portrættet af en tid, en svunden tid, et miljø af kunstnere og Bouvier-Beale-familien, der i mange år udgjorde en del af det, man kan kalde Amerikas åndelige, kunstneriske, politiske og økonomiske aristokrati.

’Den sommer’. Instruktion: Göran Hugo Olsson. Svensk-dansk-amerikansk (Cinemateket i København. Vises på DR K 16. september)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Mette Poulsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Steffen Gliese, Morten Hjerl-Hansen, Mette Poulsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer