Læsetid: 4 min.

Iben Mondrups nye roman ’Vi er brødre’ vil alt for gerne være et portræt af en tid

Det er uretfærdigt at være skuffet over en forfatters bog, bare fordi de foregående var utroligt gode, men det at læse romaner er ikke en retfærdighedskonkurrence. Og sammenlignet med så meget andet er ’Vi er brødre’ overhovedet ikke en dårlig bog
Det er uretfærdigt at være skuffet over en forfatters bog, bare fordi de foregående var utroligt gode, men det at læse romaner er ikke en retfærdighedskonkurrence. Og sammenlignet med så meget andet er ’Vi er brødre’ overhovedet ikke en dårlig bog

Peter Nygaard Christensen

27. september 2018

Det er ikke noget, den selv reklamerer med, men Iben Mondrups lange, langsomme roman Vi er brødre hænger tæt sammen med hendes to forrige. Var den en film, ville man kalde den en prequel til de regelret fremragende Godhavn og Karensminde. Men den slags film kan sjældent leve op til deres forgængere, og sådan er det også her.

I Godhavn og Karensminde kunne man læse om den intense patriark Jens og hans børn og familie, først om deres liv i Grønland, siden hvordan de vendte tilbage til Danmark. Man kunne læse om, hvordan Jens’ død efterlod familien i ruiner. Vi er brødre handler så om Jens som barn og ung, om hans vredladne storebror Poul og om deres opvækst i Nordjylland efter Anden Verdenskrig.

Personerne går igen, og det gør temaerne fra de forrige bøger også. Afstanden mellem generationerne – den måde, forældre og børn er knyttet til hinanden, men samtidig er blinde for hinanden, slet ikke forstår hinandens liv – spiller en hovedrolle her. Også i Vi er brødre er det som om, forældrenes liv og nærvær nærmest overvælder deres børn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu