Læsetid: 5 min.

Ida Jessen lader de tavse tale i sin nye bog

I ’Telefon’ leverer Ida Jessen en lille hyldest til de slidte, de alene og de anonyme. Og dette med sin typiske sans for tragikomik
Jeg kan ikke lade være med at læse Telefon som en lille hyldest til de slidte, de alene og de anonyme og til anonymitet som sådan, skriver Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Jeg kan ikke lade være med at læse Telefon som en lille hyldest til de slidte, de alene og de anonyme og til anonymitet som sådan, skriver Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Miriam Dalsgaard

7. september 2018

Der er noget undseeligt og næsten anonymt ved Ida Jessens forfatterskab. Jeg siger ikke, at det er kedelige kvaliteter. Det er mere selve forfatterskabets realistiske, endda helt folkelige kvalitet.

For skildringen af dramatikken i det umiddelbart undseelige og, om ikke anonyme, så almindelige, stille livs dybder i sine seneste romaner, En ny tid og dens selvstændige fortsættelse Doktor Bagges anagrammer – der fortæller om ægteskabet mellem en friskolelærerinde og en distriktslæge i begyndelsen af 1900-tallet fra hver deres synsvinkel – fik Jessen den sammenligning med selveste Herman Bang, der pryder flappen på hendes nye bog.

Den er der på sin vis noget endnu mere undseeligt og anonymt ved, men det er en endnu mindre kedelig kvalitet. Tag titlen: Telefon hedder den bare. Det, at den umiddelbart undseelige titel tilsyneladende intet siger, siger i virkeligheden alt om romanen, som for en stor dels vedkommende udspiller sig på en telefonlinje, folk kan ringe anonymt til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
Katrine Damm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu