Læsetid: 5 min.

’Ku’ godt må godt’ er tåkrummende på et niveau, som ikke er set mage før i dansk tv

Akavetheden når helt nye højder på dansk tv i DR3’s dokumentarserie ’Ku’ godt må godt’, som med én case demonstrerer, at det åbne forhold er en svær størrelse
Malou og Alex er ikke helt enige om spillereglerne i DR3’s ’Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent forhold’. 

Malou og Alex er ikke helt enige om spillereglerne i DR3’s ’Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent forhold’. 

DR Presse

14. september 2018

Vi har nok alle sammen været der. Det der tidspunkt i livet – måske i begyndelsen af 20’erne – hvor man på én gang vil alting og samtidig er i tvivl om det hele. Man vil have singlelivets frihed, og man vil have tosomhedens tryghed – men uden parforholdets småborgerlige eksklusivitet.

Selv skrev jeg ligefrem et manifest, kan jeg huske, i hvilket jeg under en lidt studentikos overskrift lånt fra Halfdan Rasmussen – Forelsket, forlovet, forgiftet – tordnede imod ægteskabets lænker. Det faste parforhold rimer på krav, jalousi og skænderier, mente jeg, og derfor skulle man ikke putte forelskelse og liderlighed ned i kærestekassen, medmindre man ville gøre det hverdagsagtigt og kedeligt.

Det manifest kunne 24-årige Malou og 27-årige Alex fra Aarhus måske også have skrevet. De er kærester og forlovede, men de vil også gerne have sex med andre. Derfor har de besluttet sig for at åbne deres parforhold – og også for at udstille det for åben skærm. Hvordan det er gået til, ved jeg ikke, men et tv-hold fra DR3 har fået dem overbevist om, at det er en god idé at vise hele verden deres private glæder og sorger i en tv-dokumentar.

I allerførste scene ser vi Malou, der filmer sig selv. Hun taler i telefon.

»Hej skatte, jeg er lige kommet hjem. Min makeup er helt fucked,« siger hun og ser sig i spejlet. Hun smiler skævt og løfter telefonen op, hun har rød neglelak på.

»Hvorfor er din makeup fucked,« spørger Alex i den anden ende.

»Fordi vi har haft sex.«

Kort stilhed.

»Er det rigtigt,« svarer han. Svært at afkode, om han er begejstret.

»Ja, vi har haft sex to gange.«

»Nå. Okay. Hvordan var det?«

»Jeg følte mig meget set og yndig, og jeg ryster helt. Det er noget af det mest fine, jeg har prøvet, siden vi åbnede vores forhold. Det var meget smukt. Jeg elsker dig.«

»Jeg elsker også dig, skat.«

Jalousi og regler

Malou har altid vidst, at hun ville være i åbent forhold. Det sagde hun til Alex på deres første date, og nu lever de så i sådan et. De bor i Aarhus, og i første afsnit af DR3-programmet Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent parforhold skal de til det traditionsrige drukarrangement Kapsejladsen i Universitetsparken for at »finde en pige« til Alex. Det går desværre ikke så godt, for når pigerne hører, at han er i et åbent forhold, mister de interessen. Og til sidst bliver han både fuld og vred og ked af det, og Malou må sætte sig i græsset og trøste ham.

»Hvad ville være drømmescenariet for dig lige nu,« spørger hun.

»Måske bare at få lidt anerkendelse.«

Hun aer ham på ryggen. Han tager en tår af sin øl.

»Jeg elsker dig så meget. Det gør ondt at se dig på den her måde,« siger hun.

Afsnittene er bygget op med krydsklip mellem rolige interviewsekvenser, hvor parret sidder i en sofa, og livlig reportage. I sofaen fortæller Alex bl.a., at han »har lavet den regel, at Malou ikke må have sex på første date«, og også, at han nogle gange bliver jaloux.

Fra først til sidst er det tåkrummende på et niveau, som jeg ikke har set magen til i dansk tv. Det skyldes selvfølgelig forholdets ubalance. Man behøver ikke være menneskekender for at gennemskue, at Malou er mere tilfreds med ordningen end Alex. Nærbillederne af deres ansigtsudtryk i sofaen siger alt. I mange scener ligner Malou en, der både vil have Alex og alle de andre, mens Alex virker, som om han bare vil have Malou. Og når han nysgerrigt spørger ind til hendes eskapader, og hun viger udenom, er det svært ikke at fornemme undertrykt jalousi.

Programmet dokumenterer ikke noget som sådan, for det er alene båret af Alex og Malous oplevelser. Og egentlig er det – også for fremdriften – en skam, at det ikke er bygget op om flere par. Det stærke ved så forskellige DR-programmer som Gift ved første blik, Alene i vildmarken, 180 dage på plejehjem og Den store bagedyst er netop at følge med i, hvordan forskellige mennesker håndterer beslægtede udfordringer.

En svær størrelse

Hvis Malou og Alex’ strabadser alligevel dokumenterer noget, er det først og fremmest, at åbne forhold er en svær størrelse. Og måske også den kliché, at hvis man bare gerne vil knalde – og ikke er interesseret i et forhold – så er det lettere at være kvinde end mand. Tilsyneladende er det fint for de fleste mænd på datingmarkedet bare at få et one night stand, mens mange kvinder på samme marked er åbne for one night stands, men mest interesserede i, at det skal føre til mere. 

Et sted i serien lyder det desperat fra Alex: »Det er nemmere for dig, for fyre danner deres grundlag ud fra, at de skal have sex fra start – og så kan man bygge et forhold på det. For kvinder er det omvendt. Det er derfor, det kan være mega svært for mig.«

Det er mega svært for ham. Men det ubærligt akavede er, at det virker, som om Malou egentlig har det meget fint med det, så længe det er let for hende. På et tidspunkt taler de om en flirt, Malou har kørende:

»På den første date, jeg var på med ham,« siger hun, »havde vi god kemi, men han var meget direkte og aggressiv omkring det seksuelle, og det tror jeg også var lidt ubehageligt for dig,« siger hun og ser på Alex.

»Liiiige lidt for aggressiv,« siger han. »Du havde jo ikke talt med ham ret meget – over to uger måske 10 beskeder – og så var du max klar, og han var max klar, og der blev jeg ligesom overhalet i nødsporet.«

»Jeg var ikke max klar,« siger Malou tøvende.

»Jooooo. Det var du da?«

»Nej nej, jeg spurgte dig, om det var o.k.«

»Hvad? Så er du jo også klar.«

»Ja, på et tidspunkt.«

Stilhed.

Hverken de mest pinlige fiktioner som En frygtelig kvinde, autofiktioner som Klovn eller dokushows som Gift ved første blik kommer i nærheden af scenerne med Malou og Alex. 

Og det er næppe særlig godt for hverken Malou og Alex – eller seere, der drømmer om et åbent forhold. Men det er et meget godt realitytjek for alle os andre.

’Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent forhold’. Onsdage kl. 18.05 på dr.dk. De første tre afsnit kan ses på dr.dk/tv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Hjerl-Hansen
  • Jørn Andersen
Morten Hjerl-Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Man kan vel næppe dokumentere noget som helst med en enkelt case. Altså ud over denne enkelte case. Hvilket vel mere kalder på betegnelsen "udstille", end det kalder på "dokumentere".

Der er sikkert folk i andre åbne forhold, der har det anderledes.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Bassim Walid og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Rørende enig i anmeldelsen.

Åndelig sadisme, kynisme, menneskekulde, umodenhed eller bare ren og skær fjollethed? Lad os dog få indledt, eller i det mindste suppleret, den slags, sikkert udmærkede programmer, med en filosofisk diskussion. Uden holdninger. Jeg gider ikke holdninger til sex. Jeg gider ikke mediebestaltede mediehelgener som i platte og langt ude Rado24Syv. Jeg gider ikke høre på dem. Øv. (Hæhæ.)

Programmet burde hedde

"Alt er rystet rundt i dagens Danmark, Michelle"

Det er vel egentlig det udsagn, programmet abonnerer på. Men alt er ikke rystet rundt i dagens Danmark, Michelle. Sorgen er fælles for alle aldre og alle mennesker. 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være os selv nærmest.

Vi må gerne tosse lidt rundt i start 20erne. Være i sorg-løse perioder. Ikke for meget. Ikke sådan at vi skader hinanden og gør hinanden små. Men sorgløshed er i formidlingsmæssig henseende uinteressant hvis den er i rå form. Man må ikke som mere moden hygge sig med stedfortrædende sorgløshed. Man skal selv leve.

Når man lever sorgløst har man ikke brug for at trøste hinanden og grine sammen. En moden kærlighed er værd at stræbe efter.

Filosoffen Maradjøngade har sagt det så smukt: Modne kvinder må sættes på plads i gensidig afhængighed af trøst og opmuntring, når de vil tage i mod løbere fra fremmede byer.

Det er synd for menneskene. Det er synd for os at vi lever i en ungdomsdyrkende tid, hvor vi "får lov" til at drømme om permanent sorgløshed "sammen" med de unge uden at en kunstner, en dramatiker, har fået lov til at try.

Kom så DR. Genopliv TV Teatret.

"Hvordan det er gået til, ved jeg ikke, men et tv-hold fra DR3 har fået dem overbevist om, at det er en god idé at vise hele verden deres private glæder og sorger i en tv-dokumentar"
Det er nu ikke så mystisk. Siden skodkanalen TV2 kom til sidst i 80'erne, er det kun gået én vej: Nedad. TV2 trækker niveauet i bund - det må jo så være derfor, at TV2 i forårets mediedebat aldrig fik ét eneste kritisk ord fra div politikere i blå blok inkl. Soc.dem.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Ole Frank, Benny Larsen og Per Meinertsen anbefalede denne kommentar