Læsetid: 4 min.

Nyd ny bog om Danmarks litterære landskaber!

Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis leverer med pragtværket ’Danmarksbilleder’ et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger
I ’Danmarksbilleder’ er det teksterne, der lægger kronologien, mens malerierne springer frem og tilbage i tid, princippet er, at billedet, som dette af Ulrik Møller, skal illustrere teksten.

I ’Danmarksbilleder’ er det teksterne, der lægger kronologien, mens malerierne springer frem og tilbage i tid, princippet er, at billedet, som dette af Ulrik Møller, skal illustrere teksten.

Maleri af Ulrik Møller/fra bogen

14. september 2018

Kunsthistorikeren Bente Scavenius og litteraten Bo Tao Michaëlis er flittige. Efter deres pragtværk af en coffeetable-bog, Bybilleder fra 2016, kommer nu Danmarksbilleder i lige så storslået og voluminøst udstyr som forgængeren. Bybilleder handlede om kunstnernes og forfatternes København og spændte på tekstsiden fra Johannes Ewald til Asta Olivia Nordenhof og fra Jens Juel og Eckersberg til navne som Mia Mørkeberg og Allan Otte, Tal R og Kirstine Roepstorff på billedsiden.

Danmarksbilleder har undertitlen Litterære landskaber og maleriske motiver og strækker sig fra 1802 med Oehlenschlägers Guldhornene til 2016 med Merete Pryds Helles Folkets skønhed. Ligesom i etteren er det teksterne, der lægger kronologien, mens malerierne springer frem og tilbage i tid, kompositionsprincippet er, at billedet skal illustrere teksten. Fra indslag til indslag er der anlagt forskellige synsvinkler, hvilket giver overraskende, ofte meget tilfredsstillende resultater, som når Kehnet Nielsens Efterårslandskab fra 2013 sættes til at illustrere Emil Aarestrups Angst fra 1838, eller Anthonore Christensens Anemoner fra 1867 (en kunstner, jeg ikke kendte, men nu er betaget af) illustrerer Kaj Munks Den blå anemone fra 1943.

Hver enhed består af fire elementer: En tekst af Bente Scavenius, der kommenterer det valgte billede. Dernæst selve billedet, som følges af digterens tekst og en litterær kommentar af Bo Tao Michaëlis. En fornyelse i forhold til Bybilleder er de indskudte essayistiske afsnit. Vi får en indføring i landskabsmaleriets udvikling, i den nationalromantiske litteraturs geografi, i kunstnerkolonierne på Skagen, Fyn og Bornholm, fulgt af et essay om Øen som sted, eksistens og erkendelse samt et essay om Den dæmoniske provins og den problematiske hovedstad.

Det er en velovervejet udvidelse af konceptet. Den essayistiske form samler og giver overblik over resten af bogen, der i sagens natur består af øjebliksbilleder, og som uden opsamlingerne ville være sværere af få overblik over. Nu får man både i pose og sæk, man kan nippe til enkelte digtere og malere, mens man nyder sin eftermiddagscoffee, og man kan sætte sig ind i længere stræk med forfatternes perspektiveringer ved hånden.

Bente Scavenius’ tekster til de enkelte billeder leverer et mentalhistorisk indblik i motiverne, og Bo Tao Michaëlis’ elegante pen leverer det samme i forhold til forfatterne, krydret med anekdoter og litteraturhistoriske perspektiveringer. Begge forfattere ved, hvad de taler om, det er en fornøjelse at føle sig i så gode hænder.

Et eksempel:

»Uanset om et landskab skildres abstrakt eller naturalistisk, så har det altid en historie. Selv det mest abstrakte landskabsmaleri fortæller om en naturoplevelse, der giver associationer til en stemning eller til samspillet mellem rytmer og farver karakteristisk for en bestemt egn. Relationen mellem naturen og mennesket er et tema, der til alle tider har optaget kunstnerne. I dag forbindes en jomfruelig natur uden det enkelte menneskes indgriben dog mere med en utopisk tankegang, men det forhindrer ikke vor tids malere i at udføre romantiske landskabsbilleder, der tager udgangspunkt i en sanset naturoplevelse,« skriver Bente Scavenius. Der står meget her!

Bo Tao Michaëlis leverer et flot overblik over forholdet mellem storby og provins fra Erasmus Montanus til i dag. Hos 1800-tallets sene forfattere; Bang, Pontoppidan og Gustav Wied ser alle »(bøh)landet uden for Valby Bakke som en kulturel brakmark med ukrudt af intellektuel dovenskab og bukolisk enfold«.

Modbevægelsen op imod 1900, med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg og Jakob Knudsen, »forsvarer provinsen som kraftig kulturel og frugtbar agerjord. Som noget ganske sundt og aldeles andet. Den er et provokerende alternativ til den absinthdrikkende, frankofile og dybest set dekadente livslede og spleen, som hersker inden for de københavnske volde.«

Alligevel ses provinsen stadig i dag som dæmonisk, mest typisk hos Erling Jepsen med romaner som Kunsten at græde i kor (2002), Frygtelig lykkelig (2004) og Gramhavet: Familiehemmeligheder (2016), hvor »han har gjort sin egen hjemegn, det vestlige Sønderjylland til et incestuøst, infamt og intrigant område«.

»Under alle omstændigheder er det besværligt med provins og hovedstad, men uden går det aldrig,« slutter han med skjult reference til Benny Andersens digt om damer.

Mine indvendinger kan ligge på et lille sted, men her og der virker stilen lovlig friskfyragtig. »Af varm luft kan der komme stor kunst« om J.P. Jacobsen og »Danmarks bedste bryster« om Johannes V. Jensens »Hvor smiler fager den danske kyst«; »Halløj på badehotellet« om Herman Bang og »En hippie før tid« om Thøger Larsens »Du danske sommer ...« støder mig en smule. Det er muligvis humorforladt, men jeg bryder mig ikke om at der gøres grin med sange, jeg har kunnet udenad, siden jeg gik i folkeskole.

Kroneksemplet er her »Hvor smiler fager ...«, hvor »den danske Mark i en Bølgen går/ som åndedræt af en venlig kvinde«, der udlægges som en mor, der ammer sit brystbarn.

Når jeg bliver stødt, er forklaringen sikkert den indlysende, at jeg har lært at elske sangen på et tidspunkt, hvor Bo Tao Michaëlis’ udlægninger ikke havde haft en chance. Når jeg synger »Hvor smiler fager ...«, ser jeg en film for mig: klinter og kyster, hav og en å, byggens silkehår, bølgende hvedemarker og Kongehøjen ved Drigstrup uden for Kerteminde. Symbolikken er ikkeeksisterende.

Men skal det være, mener voksne Karen dog, at Michaëlis’ fortolkning kan anfægtes. Man kan udmærket læse digtet som en erotiserende beskrivelse af milde kvinder, der har magt, og ikke som en omskrivning af mors mælkesvulmende barm. Faktisk får jeg mistanke om, at udlægningen er konstrueret til pointen: At Johannes V. Jensen i en moden alder er »faldet til patten«. Elegance på bekostning af indholdet.

Men nyd nu bogen! Den rummer et overflødighedshorn af skønne billeder og oplysende, indsigtsfulde og intelligente betragtninger. Sådan skal en coffeetable bog være.

Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis: ’Danmarksbilleder. Litterære landskaber og maleriske motiver’. Strandberg Publishing, Ill. 384 sider, 400 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Hans Aagaard
  • Oluf Husted
Maj-Britt Kent Hansen, Hans Aagaard og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu