Læsetid: 3 min.

I Odense laver de nærværende teater om uopklarede svenske asylbrande

Momentum er et lille teater i Odense. Men det har ikke hindret den kunstneriske leder i at skue ud over både by- og landegrænser, da emnerne til sæsonens forestillinger skulle findes. Resultatet er upåklageligt og viser vejen for den nye teatergeneration, hvor humor og samfundsdebat fint kan gå hånd i hånd
Momentum er et lille teater i Odense. Men det har ikke hindret den kunstneriske leder i at skue ud over både by- og landegrænser, da emnerne til sæsonens forestillinger skulle findes. Resultatet er upåklageligt og viser vejen for den nye teatergeneration, hvor humor og samfundsdebat fint kan gå hånd i hånd

Momentum

26. september 2018

Ungt gåpåmod? Et særligt blik for at vinkle en historie? Eller bare gedigent håndværk?

Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcis er, der gør, at forestillingen Selvtægt fungerer så godt. Den kun 27-årige instruktør, Anna Malzer, tegner i sæson 18/19 linjen for det lille storbyteater, Momentum, i Odense.

Med fingeren tegner han kridhvide streger på sit ansigt. De står i skarp kontrast til hans chokoladebrune hud. Hans bare overkrop står tydeligt frem i spotlyset, da han næsten manisk erklærer at ville påkalde en voodoopræst.

Manden med ansigtsmalingen er Mohamed Ali Osman. Han spiller Mo, den velklædte Säpo-agent fra Stockholm, der sendes til Ljungby for at opklare en asylbrand. Fuld af indestængte frustrationer over byens borgere, der intet ved, intet har set, forsøger Mo sammen med sin assistent, socialrådgiveren Marit, at finde de skyldige.

Marianne Søndergaards Marit er positiv og storsmilende. Konsekvent nægter hun at se andet end det bedste i mennesker. Hun fastholder stædigt, at gerningsmændene må være »ensomme galninge fra en anden by« og bliver derved arketypen på den fornægtende svenske landsbyboer, som Mo kæmper imod.

Allerede på gaden uden for teatret begynder fortællingen. Skilte med Kalles Kaviar og svenske flag pryder det lille rødmalede træhus, der er opstillet som ekstra indgangsparti. I teatrets café er væggene dækket af udklip fra svenske aviser om de utallige asylbrande, der har hærget landet. I højttalerne spiller svensk popmusik. Momentum er forvandlet til et lille stykke Sverige midt i Odense.

Dokufiktion om Neoeuropa

Selvtægt, der er koproduceret med Teatret st.tv., er den første af tre dokufiktive forestillinger om Neoeuropa.

»De store følelser findes ikke kun i klassikerne,« skriver Anna Malzer i sin præsentation af trilogien, og hun har fuldstændig ret.

Selvtægt viser en usædvanlig fin forståelse for balancen mellem det humoristiske og det alvorlige. Aleksa Okanovics tekster er debatterende, morsomme, fulde af detaljer og alligevel levende og troværdige i munden på de fem skuespillere.

Især skildringen af den unge højreradikale Johan (Emil Prenter), der er splittet mellem sit aggressive fremmedhad og sin spirende fascination af den muslimske pige med tørklædet, der spiller på hans Counter-Strike-hold, går ind under huden og kan mærkes helt oppe på den bageste publikumsrække.

Gulvet er dækket af et græsgrønt tæppe. Bagvæggen er et gigantisk graffitimaleri af en svensk skov med røde træhuse. De røde træhuse går også igen i scenografien, hvor de i miniaturestørrelse dækker skuespillernes hoveder ved forestillingens begyndelse. Et enkelt på størrelse med et haveskur, er den eneste sted, hvor skuespillerne bagved kan forsvinde væk fra publikums blik. Men de gør heller ingen forsøg på at skjule sig. De udstiller og fremviser uskønne sandheder.

Mo taler direkte til publikum. Vi er de tavse landsbyboere. De medskyldige. Hans frustrationer er rettet mod os. Vi skal forstå, at verden ikke er så sort-hvid, som den fremstilles. Det er ikke os mod dem. Det er mere alle mod alle eller ingen mod ingen. Det er tid til selvransagelse hos alle parter.

Der er en udpræget ung vibe over det hele. Både i teatercafeen og på scenen.

Den nye generation af teaterskabere og -publikum er ekstremt præsent på Momentum. Der er noget særligt levende ved deres engagerede tilgang til kunsten. Her tør instruktøren overskride grænser. Her tør publikum være medskabende. De vil gerne inddrages i værket. Og det bliver de. Både indirekte og mere konkret i Selvtægt.

’Selvtægt’. Instruktion: Anna Malzer. Tekst: Aleksa Okanovic. Medvirkende: Amira Jasmina Jensen, Mohamed Ali Osman, Emil Prenter, Marianne Søndergaard og Betina Grove. Lyd: Søren Caspersen. Lys: Mia Jandje Willett. Scenografi: TPN graffiti crew. Spiller på Teater Momentum til 18. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lise zeuthen
  • Steffen Gliese
lise zeuthen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer