Læsetid: 2 min.

Ólafur Arnalds har genfundet kreativiteten og de islandske tåger med et computerprogram

Den islandske multiinstrumentalist Ólafur Arnalds vil gerne åbne sine kompositioner for nye lyttere. Til det formål bruger han både traditionelle virkemidler og et selvudviklet computerprogram. På sit fjerde album indtager han en svævende, men stilbevidst position mellem klassisk og elektronisk musik
På re:memberbenytter Arnalds sig fortsat af traditionelle, klassiske virkemidler, men i samarbejde med lyddesigneren Halldór Eldjárn har han udviklet computerprogrammet Stratus, der spalter Arnalds’ klaverspil ud i flere systematisk genererede lydsekvenser.

På re:memberbenytter Arnalds sig fortsat af traditionelle, klassiske virkemidler, men i samarbejde med lyddesigneren Halldór Eldjárn har han udviklet computerprogrammet Stratus, der spalter Arnalds’ klaverspil ud i flere systematisk genererede lydsekvenser.

Mercury KX

7. september 2018

Vulkanøen Island har i forhold til størrelse og indbyggertal udspyet usædvanligt mange musikalske pionerer – bl.a. Björk, Sigur Rós og Jóhann Johannsson. I landets næste generation af fremtrædende musikere er 31-årige Ólafur Arnalds blandt hovednavnene. Og han er nu klar med sit fjerde studiealbum, re:member – et klassisk værk, der benytter sig af moderne computerteknologi.

Arnalds er det, man kalder multiinstrumentalist. Og på nuværende tidspunkt har han været stort set alle steder rent genremæssigt. Samtidig med at han skrev sine første klassiske kompositioner for strygere og klaver, var han trommeslager i to metalbands. Og mellem udgivelsen af sine Chopin-fortolkninger og soundtracket til tv-serien Broadchurch, teamede han op med Janus Rasmussen fra elektropopbandet Bloodgroup for at forme den supermelodiske technoduo Kiasmos.

Som soloartist har Arnalds indtaget en noget svævende, men stilbevidst position mellem det klassiske og det elektroniske. Han mikser traditionelle orkestersymfonier med loops og rytmer, så vi hele tiden bevæger os i retning af programmusik. Det virker som om, han er interesseret i at udvide spændingsfeltet mellem melodi og stemning, åbne det op. I hvert fald understreger han, at denne nytænkning af klassisk musik især skal være et tilbud til dem, der normalt ikke lytter til det.

Spaltet klaverspil

re:member benytter Arnalds sig fortsat af traditionelle, klassiske virkemidler. Albummet dyrker langstrakte crescendoer og sonisk maksimalisme. Men rent plotmæssigt er den unge komponist gået nærmest science fiction-agtigt til værks.

I samarbejde med lyddesigneren Halldór Eldjárn har han udviklet computerprogrammet Stratus, der – kort fortalt – spalter Arnalds’ klaverspil ud i flere systematisk genererede lydsekvenser. Så når Ólafur spiller en tone på sit klaver, frembringer Stratus samtidig to andre toner, og så opstår der en tilfældig harmoni mellem dem. Ifølge Arnalds har programmet hjulpet ham til at genfinde en musikalsk abstraktionsevne og kreativitet.

Samklangen mellem det akustiske og det elektroniske, der før har været underforstået i hele Ólafur Arnalds’ virke, bliver det, der nu for alvor sættes fokus på. re:member er et stilistisk kardinalpunkt i hans karriere, hvor han uden skrupler afslører de tricks, han bruger for at opnå det, han vil med sin musik. Og Arnalds’ vilje er stærk, især på nummeret »Inconsist«, hvor han lader strygerne løbe med deres på én gang beherskede og eksplosive puls, som børn i et frikvarter. Med numre som dette formår Arnalds helt sikkert at give plads til nye lyttere.

Udviskede klangfarver

Men den neoklassiske subgenre, som Arnalds’ udmærker sig i, kræver også tålmodighed af sin lytter. Alle 12 kompositioner på re:member er holdt i kort snor – og alligevel virker de drævende. For de beats og disharmonier, der opstår, indhylles hurtigt i samklangen. Det føles endnu ikke helt så fjedrende let, som fx når den tyske pianist Hauschka hamrer technoskalaer af sted på sit præparerede klaver.

Desuden er de mest gribende, klanglige finesser lette at overhøre, hvis det er første gang, man kaster sig ud i at lytte til neoklassisk musik. Og Arnalds’ konceptuelle computerprogram er svært at fornemme, hvis man ikke ved, at det er der. For re:member er et luftigt album, sammensat af forskellige Islandske tåger og gasarter, i udviskede klangfarver som kan være svære at skille fra hinanden. Måske lidt sværere end Ólafur Arnalds selv gerne ville have det til at se ud som.

Ólafur Arnalds – re:member (Mercury KX)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu