Læsetid: 4 min.

Peter Elsass gør os klogere på frygt- og angstformer

Ved blandt andet at udlægge sine egne dumheder og fejltagelser gør Peter Elsass sine læsere klogere på menneskets psykolog
Peter Elsass var ansat af WHO i Kosovo i 2000 ved Balkankrigenes afslutning. Han har oplevet terror i Bogotá i 1985, hvor guerillabevægelsen M19 besatte justitspalæet. Og nu er han aktuel med en bog om angst og frygt.

Peter Elsass var ansat af WHO i Kosovo i 2000 ved Balkankrigenes afslutning. Han har oplevet terror i Bogotá i 1985, hvor guerillabevægelsen M19 besatte justitspalæet. Og nu er han aktuel med en bog om angst og frygt.

Asger Ladefoged

7. september 2018

Med Peter Elsass’ bog om Kunsten at være bange bliver man klogere på en mangfoldighed af frygt- og angstformer, ligesom han kort forklarer hovedforskellen på frygt og angst: At frygt rettes mod en ydre genstand, mens angsten er diffus og kommer indefra. Samtidig sørger han dog for at gøre opmærksom på, at skellet ikke er så enkelt i praksis. »For eksempel kan man frygte et terrorangreb, men frygten udspiller sig på en klangbund af generel angst og tristhed ...« »Angsten søger sin genstand,« som Freud siger – som en måde at håndtere følelsen på.

Til en begyndelse får vi nogle sigende barndomserindringer, en indledning om frygt, en indledning om helte, og så er scenen sat for et overflødighedshorn af viden og personlige erfaringer, opsamlet af psykologiprofessoren gennem et langt liv.

Peter Elsass var ansat af WHO i Kosovo i 2000 ved Balkankrigenes afslutning. Han har oplevet terror i Bogotá i 1985, hvor guerillabevægelsen M19 besatte justitspalæet. Han var den næstsidste, der besøgte Jonestown i Guyana før indbyggernes kollektive selvmord i 1978. Fange hos FARC har han også været.

Med sine personlige oplevelser som underliggende udgangspunkt for sin brede kliniske erfaring diskuterer han frygt og mangel på frygt og indfører os i en lang række traumatiske tilstande og deres mere eller mindre vellykkede behandling, forankret i de samfundsmæssige betingelser og videnskabelige anskuelser på et givet tidspunkt.

Ligeledes hører vi om hans egne dumheder og fejltagelser, hvilket også gør os klogere. Således var han betaget af lederen af Jonestown, Jim Jones, som han så som en socialistisk helt, og fornemmede ikke, trods flere paranoide udsagn fra Jones’ mund, at han ganske kort efter ville blive skyld i 914 menneskers selvmord.

For mig var Elsass’ diskussion af krigsofres og flygtninges traumer vældigt oplysende, ligesom hans diskussion af behandlingen af kræftpatienter.

Traumet

Hvad angår krigstraumerne viser han, hvordan diagnoserne har ændret sig med tiden fra Den Amerikanske Borgerkrigs »soldaterhjerte« over Første Verdenskrigs »granatchok« og Anden Verdenskrigs »krigsneuroser« til Vietnam- og Golfkrigens »posttraumatiske stressforstyrrelse« PTSD, og hvordan de afhængigt af diagnosen bliver forstået forskelligt.

Konklusionen er dog i alle tilfælde, at »krigtraumer husker man ikke, men man glemmer dem aldrig«. Bag den paradoksale formulering skjuler sig den erkendelse, at traumerne ikke kan behandles psykoanalytisk. Traumet bliver fastlåst i tid og bliver ikke erindret som noget forgangent, men »tvangsmæssigt oplevet som en smertefuld traumatisk nutid«. Derfor er der ingen forløsning i at genkalde sig det. Man oplever bare det samme pinefulde én gang til.

Noget af det samme gør sig gældende for flygtningetraumer. Peter Elsass har interviewet 25 torturerede flygtninge nogle måneder efter, at de havde haft et samtaleforløb med en psykolog eller en psykiater. Ingen af dem havde fået det afgørende bedre. De var blevet ændret af flugten og torturen, og oplevelserne blev ved med at trænge sig på, selvom de forsøgte at glemme dem.

I Danmark er omkring 30 procent af flygtningene, svarende til 30.000 mennesker, blevet tortureret og lider af PTSD, oplyser bogen.

I afsnittet om terror diskuteres terrorismens psykologi, i afsnittet om katastrofer viser han, hvorledes og hvorfor folk opfører sig heltemodigt og omsorgsfuldt, når de havner midt i katastrofen og endda kan komme til at savne de katastrofale tilstande, der med ét åbnede for anderledes mellemmenneskelige forhold.

I bogens anden del diskuteres sygdomme, arbejdsbetingede stresstilstande, kræft, ensomhed og død. Nærdøden har Peter Elsass også selv oplevet, og det er både spændende og berigende at læse om hans oplevelser, mens han lå i respirator på Rigshospitalet. Man får lov til at opleve, hvor facetteret og udstrakt til mange verdener sindet er.

Helte

Til hvert afsnit er knyttet heltebiografier om folk, der har haft modet til at overvinde frygten, et centralt anliggende for hele bogen. Deraf titlen. Heltene har forsket inden for det emne, afsnittet behandler, eller har oplevet omstændighederne på deres egen krop. Elsass viser, hvordan hans helte har skabt mening for mennesker i krig, har genopbygget længslen efter fortiden hos flygtninge, har forstået mediernes rolle i terrorbekæmpelse og har skabt samhørighed mellem mennesker under katastrofer.

I anden del har hans helte »lyttet grundigt til patienter med arbejdsbetinget stress«, har dyrket den gode ensomhed, har bortmanet frygten for at dø, men også haft øje for kræftpatienters fortvivlelse.

I kræftafsnittet leverer Elsass via de amerikanske intellektuelle Susan Sontag og Barbara Ehrenreich en bredside mod ’positiv psykologi’. Først refererer han til undersøgelser, hvor det har haft positive resultater at lægge vægten på de gode ting, der hænder en, og at »de, der havde formuleret flest positive følelser, havde færre sygdomsperioder og levede længere«.

Men så er der bagsiden: At positiviteten kan vendes mod den syge, så sygdommen bliver ens egen skyld, fordi man ikke har tænkt positivt nok.

Barbara Ehrenreich er en helt, netop fordi hun med bogen Smile or Die leverer en sønderlemmende kritik af den positive psykologi.

»Kroppen var blevet en retarderet siamesisk tvilling, som trak i mig og kastede mig ind i alternativ behandling, hvor man beundrede ’kroppens visdom’. Jeg blev så vred. Alle de penge, det kostede, og alle de smilende ansigter hos overleverne, som får det til at være o.k. at have fået brystkræft – det er det bare ikke.« skriver hun.

Jeg forstår godt, at hun er en af Peter Elsass’ helte. Efter endt læsning er Peter Elsass blevet en af mine.

’Kunsten at være bange. Om frygt og helte’ af Peter Elsass. Gyldendal, 311 sider, 250 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Maj-Britt Kent Hansen
Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu