Læsetid: 6 min.

Peter Høegs nye roman er stærk i sit budskab, men sløset i sin personskildring og svag i sin episke komposition

’Gennem dine øjne’ er et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge. Men bogen har også rod i sin struktur
Peter Høeg er aktuel med den nye bog ’Gennem dine øjne’.

Peter Høeg er aktuel med den nye bog ’Gennem dine øjne’.

Rosinante

14. september 2018

På den arbejdsplads, hvor jeg færdes til daglig, hænger der to store malerier af Hans Scherfig, skabt i 1948-49. Det ene, Afrikansk Savanne, forestiller giraffer, zebraer og næsehorn samt i baggrunden to elefanter. Det andet, Ostindisk Jungle, viser to tapirer og et badende næsehorn, men også nogle mindre dyr, som du først opdager, når du ligesom rejser ind i billedet.

Værkerne, som er deponeret af Ny Carlsbergfondet og tidligere prydede to vægge i Carlsberg Bryggeriernes Børnedagshjem i Valby, udfylder en central funktion i Peter Høegs nye roman, hvor tre børn begiver sig ind i junglebilledet og derigennem lærer at rejse ind i hinandens drømme og derfra videre ud mod en virkelighed hinsides den umiddelbart synlige verden.

Simon, Lisa og jegfortælleren Peter udgør dermed en tredobbelt version af forfatterens favoritfigur: det sensitive, suveræne barn eller, om man vil, spiritualitetens svar på Pippi Langstrømpe, og hvad de to af dem i bogens hovedhandling får adgang til, er den virkelige virkelighed – intet mindre end menneskehedens kollektive bevidsthed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Jørn Andersen
ulrik mortensen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jeg er så utroligt træt af, at Skyum- Nielsen ikke undlader at anmelde Peter Høegs bøger. Det er SÅ tydeligt at Nielsen foragter både Peter Høeg og dennes forfatterskab. Skyum-Nielsens anmeldelse herover er sarkastisk og vrængende, han afslører for meget af handlingen, og udstiller sin egen begrænsede forestillingsverden, idet han gør grin med bogens overordnede ideer. Vil meget gerne se en anden anmelder næste gang Høeg udgiver. Please!!!

Morten Hjerl-Hansen

Det var fint hvis vi var "rækker af folk der passer på hinanden". Det er vi imidlertid ikke slet og ret fordi det er usprog. Rodet sprog. Wittgenstein ville indvende at det er filosofisk rod og jeg ville være enig og Wittgenstein ville drøne rundt i det stopfyldte mellemstore lokale i "Moral Sciences Club" og pege på deltagerne med samlede hænder. DU har sagt noget forkert! DU har sagt noget rigtigt! Lidenskabeligt. Ja, hvem der var ung i Cambridge i 1940'erne.

Nuvel. Alle er indbudt til at lege Moral Sciences Club i 1940'erne. Lad os ikke være Dumme Dänen som vi ind imellem forfalder til. Blandt andet ved ikke at bruge kommentarsporet til AT TÆNKE. Lad os høre nogle Beethoven symfonier om aftenen og væbne os med analytisk filosofi om formiddagen, for det passer godt til sådan en solrig dag i september.

Jeg ville have stillet plenum følgende spørgsmål:

Romantiserer Hr. Peter Høeg mennesket i stedet for at holde af det på den måde som vores samfund så generøst inviterer til?

"Bekvemt. Nemt. Forsimplet!" ville Wittgenstein råbe, dog med tydelig adresse til Hr. Peter Høeg. Wittgenstein ville kaste sig glubende over mit spørgsmål, analysere det i flere timer fordi jeg havde forstået noget ved Hr. Peter Høegs "livsmåde", Wittgensteins udtryk, som på en fuldkommen åbenlys måde hang sammen med emnet.

Den eneste kvinde i lokalet, den unge katolik Miss G.E.M. Anscombe, ville naturligvis få lov af mesteren til at fuldende følgende indlæg:

"Lad os tage relationen mellem forældre og børn. Hvis vi læser 1. Mosebog kap. 3 vers 15. tales der om fjendskab. Også hos kloge kloge hihi Freud er der tale om fjendskab. I hvert fald om en ret kompleks relation med indbyggede komplekser. Vi vil det bedste for hinanden men et raskt lille fjendskab kan være nødvendigt. Med vrede inkluderet. Med tænders gnidsel og lange perioder hvor vi ikke er på talefod. Vi har endda den mulighed at vi kan elske vores fjender."

Wittgenstein ville trave tilfreds igennem lokalet, lige forbi Georg Henrik von Wright, og hen til mig. Jeg ville bryde ud i følgende verbale afklapsning:

"Det, der gør mig virkelig vred er at Hr. Peter Høeg i bog efter bog ikke tager psykiatri alvorligt. Om det er sådan man gør på Vækstcenteret ved jeg ikke, men Hr. Peter Høeg gør det altså i bog efter bog. Jeg er selv psykiatribruger og det vender sig simpelthen i mig når psykiatri gøres til ånd. Sådan gør man altså ikke i dag."

Wittgenstein ville sætte sig på kanten af et bord med en småkage og sige henkastet:

"Hr. Peter Høegs appel er åbentlyst til drømmere og de sover som bekendt."

Men dermed var denne eftermiddag først lige begyndt...