Læsetid: 4 min.

Raskolnikov møder Kafka møder Warhol

Madame Nielsens nye roman er en civilisationskritisk meditation over vores tid
21. september 2018

Lad mig bare slå fast, at med Madame Nielsens nye roman The Monster er vi så langt væk som tænkes kan fra dansk standardprosa. Hvis jeg med ligefremme ord skal karakterisere romanen, så vil jeg sige, at hun har skrevet en forrygende New York-gyser, en skrækindjagende litterær fantasi, en dystopi, om vores tid.

Madame Nielsen er en af dansk litteraturs største stilister.

Hun ikke bare behersker forskellige genrekonventioner, hun gør dem til sin egne på ekvilibristisk vis. Og så er jeg fremme ved det, der karakteriserer hendes egenart, nemlig at hun tilegner sig og gør en modernistisk kanon til sin egen, at hun elegant tager sine litterære forfædre til sig og gør dem til børn af sin egen tid.

For ja, under denne forrygende New York-gyser hviler et grundlag af klassiske værker. Det ville ikke være interessant at namedroppe Calderón, Tjekhov, Dostojevskij, Kafka, Thomas Mann, Beckett, Orwell, Paul Auster, Bret Easton Ellis, hvis det ikke var, fordi de her hos den danske madame blev nyfortolket og iscenesat så dristigt.

Men først romanens handling, så vidt det er muligt at gengive den.

En fattig ung europæer kommer til New York i efteråret 1993 med ambition om at blive en del af den legendariske eksperimentale performancegruppe The Wooster Group på Manhattan. Det er som Raskolnikov flyttet til New York og med en samtidig litterær hilsen til Karl Rossmann i Kafkas Amerika-roman.

Den unge europæer har nogle år forinden spillet en hovedrolle i Sovjetunionens sammenbrud. Det var ham, der, ved et tilfælde, som en turnerende rockstjerne med en pludselig gestus gav det sidste skub til de sovjetiske masser og dermed satte Historien i skred, altså ændrede hele den verdensorden, der brød sammen i 1989.

Nu er den unge mand ankommet til Amerika, hvor som det hedder i romanen »alt er begivenhed, hvert øjeblik, hver lille gestus og ytring, og alle er deres egen amerikanske drøms forløser«. Her er han – i forlængelse af Fukuyamas vision om The End of History – tiltænkt at være en ny tids forløser eller tilintetgører af den nye imperiale verdensorden.

Hans middel og mål er ikke terroren, men en helt anden form for kollektiv rus, der skal få dette nye imperium til at kollapse, til at implodere i sin egen ligeglade forskelsløshed. I den forstand er The Monster svær at få greb om, men når den er sunket ind, er den en voldsom civilisationskritisk meditation over vores tid.

Den unge mand, der ligner Willem Dafoe, der – altså den rigtige Dafoe – i øvrigt også spiller en rolle i romanen, indlogerer sig gratis hos et bizart tvillingepar. I lejligheden gentager sig nat efter nat de samme begivenheder med minimale forskydninger.

Som et passivt offer gør manden sin krop til scene for tvillingernes perverse ritualer, der består i at bedøve ham med et narkotisk middel, fastspænde ham til en elektrisk stol foran en stor projektion af Andy Warhols værk 22 November 1962 – med den motion picture-ikoniske tv-optagelse af kortegen med den åbne vogn med John F. Kennedy og hans hustru, der kører gennem Dallas frem mod det historiske øjeblik, hvor skuddet rammer præsidenten, og så forfra igen: de samme to minutter og sytten sekunder igen og igen – efterfulgt af tvillingernes lige så ritualiserede penetrering af manden.

Alt i romanen er syret og underligt. Alt udspiller sig som på en scene som et stort show. Det er nok mere præcist at sige, at Madame Nielsen gør verden til teater og teater til verden. Performancegruppen, den unge mand bliver del af, gør verden til en stor teaterscene, lejligheden han overnatter i bliver til en scene, ja, på en måde bliver hele den del af Manhattan, han vandrer rundt i, til en scene.

Relationen mellem det kunstige og virkelige gentager sig i romanens hyppige reference til Warhols værker.

Madame Nielsen trækker Warhols værker ind i romanteksten som civilisationskritiske kommentarer, ja, mere end bare det: Hun bruger dem som sindbilleder på den formålsløse jagt efter individuel mening i vores senkapitalistiske æra, på den »banaliteternes tilfældige og formløse rædsel«, som også bliver romanens betegnelse for en moderne horror.

Madame Nielsens tilnærmelse til Warhol har været længe undervejs. Hun har tidligere lavet en soloperformance, hvor hun inkarnerede ham; hun fik blonderet og sat sit hår som hans, hvilket fik hende til at ligne ham fuldstændigt. Hun sagde selv, at hun var 60 procent Warhol.

Med The Monster-romanen har hun taget endnu et skridt ind i identifikationen. Hans kritiske blik på verden er også blevet hendes. Hun ser verden gennem hans værker. Hun lader sin hovedperson gå på Burger King i China Town og gentager den berømte scene fra Jørgen Leth-filmen Andy Warhol Eating a Hamburger. Det er både mærkeligt og effektfuldt.

Måske er Madame Nielsen ligefrem blevet Warhols tvillingesøster, måske er de blevet som tvillingeparret i romanen, der også på uhyggelig vis er afbildet på bogens omslag. Måske er Warhol ligefrem Madame Nielsens næste personifikation.

Jeg beklager, at det er så svært at forklare, hvorfor The Monster er så foruroligende god en roman.

Madame Nielsen: The Monster. Gyldendal. 195 sider, 250 kroner. Udkommer i dag

Madame Nielsens ’Invasionen’ handler om at gøre Europa og flygtningestrømmen synlig som fortælling og historie. Om at skildre det, der sker uden at være strategisk eller forsøge at pumpe det op, som hun synes, man gør i medierne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu