Læsetid: 2 min.

Ash Koosha vil finde et punkt, hvor man ikke længere kan høre forskel på menneske og computer

Den elektroniske artist og tidligere asylansøger, Ash Koosha, arbejder på sit fjerde album med at gøre mennesket overflødigt ved at bruge computerskabte vokaler – men med et dybt menneskeligt erfaringsgrundlag fra det klassiske konservatorium i Teheran
Den elektroniske artist og tidligere asylansøger, Ash Koosha, arbejder på sit fjerde album med at gøre mennesket overflødigt ved at bruge computerskabte vokaler – men med et dybt menneskeligt erfaringsgrundlag fra det klassiske konservatorium i Teheran

Bardia Koushan

12. oktober 2018

Den iranske musiker og filmskaber Ash Koosha har på sit fjerde album, Return 0, castet kunstig intelligens i rollen som komponist. Det er et album, der er rundet af computerskabte rytmer og vokalsamples. Resultatet skal opfattes som en hyldest til teknologien, ikke kun som redskab, men som samarbejdspartner.

Return 0 er komponeret ved hjælp af en såkaldt auxhuman – en Auxiliary virtual entity – der benytter sig af tekst-til-tale-software for at frembringe en menneskelig vokal. Målet for Ash Koosha er at finde det punkt, hvor man ikke længere kan høre forskel på menneskelig og computerskabt vokal. Hans teori er, at popsangere vil blive overflødige, så snart stemmeteknologi kan spænde over de samme oktaver som stemmeorganet og dermed erstatte det. For ham er projektet blevet et slags antipop-manifest.

De computerskabte vokaler er uden tvivl albummets mest iørefaldende komponent. Men Ash Kooshas klassiske baggrund, der spøger i kompositionerne, forstærker også følelsen af total transcendens.

Return 0 har flere faser af vellykket, neoklassisk samklang. På titelnummeret optræder en skærende, melodisk synth, der sammen med klokkespil får det til at risle én stålkoldt ned af ryggen. Til »Wild Heart« bruges en kamancheh, et traditionelt iransk strengeinstrument, mens nummeret »Earth« igen påpeger værkets subtile technovibe.

Asylsag

Som 19-årig droppede Ash Koosha ud af skolen for at studere komposition på Teherans klassiske musikkonservatorium. Her var han den eneste studerende, der arbejdede med elektronisk musik. Ved siden af spillede han i et undergrundsrockband, der for ikke at tiltrække sig opmærksomhed kun lukkede 15-20 publikummer ind ad gangen. Iran er kendt for sin strenge censur – musik skal autoriseres af kulturministeriet, og sangtekster skal leve op til bestemte, moralske standarder for at være lovlige.

Filminstruktøren Bahman Ghobadi kontaktede senere Ash Koosha og spurgte, om han havde lyst til at lave en film om undergrundsmusikernes vilkår i Iran, baseret på hans historie. Da flere af filmens medvirkende siden blev anholdt og dømt til lange fængselsstraffe, var Ash Koosha selv i Storbritannien for at spille, og han så ingen anden udvej end at blive der og søge asyl.

Fra sin base i London driver han nu det uafhængige pladeselskab Realms, hvor Return 0 er udkommet. I højere grad end hans tidligere, lidt genregrumsede værker, fremstår albummet som et nyt og klinisk, konceptbaseret lydunivers. Og hans koncept føles, som om det har indlejret sig underligt naturligt i selve musikken.

Ash Kooshas elektroniske praksis er ét af de første skridt i retning af en kunstnerisk arbejdsproces, hvor menneskets konstante tilstedeværelse er langt mindre påkrævet. I modsætning til de dominerende, dystopiske fremtidsudsigter, ønsker han gennem Return 0 at fremhæve de positive sider ved menneskets teknologiske fremskridt. Og med sit seneste album slår han fast, at denne udvikling også vil kunne bidrage til at styrke civilisationen og kreativiteten.

Ash Koosha: ’Return 0’ (Realms)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu