Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Bamberger Symfonikerne er en juvel i europæisk musikkultur

Symfonikerne fra bayriske Bamberg skiller sig ud i toppen af de tyske orkestre. Bambergerne dyrker en stort set forsvundet centraleuropæisk klangkultur. Det er kulturarv af høj klasse, som kun en halvfuld sal kunne opleve, da orkestret gæstede Koncerthuset
Kultur
9. oktober 2018

Et berømt tysk orkester i et spændende program med en international topsolist. Der var alle komponenterne til et udsolgt hus, og det var det langtfra.

Denne 2. oktoberkoncert kunne tilmed stå som en form for tysk-dansk forsoningsaften, ihukommende de danske jøders flugt over sundet for 75 år siden. Bamberger Symfonikernes grundlæggelse i 1946 beror også på en flugt, idet mange medlemmer af Prags Tyske Filharmoniske Orkester blev (forståeligt nok) udvist af Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrigs afslutning for at slå sig ned i Bamberg.

At datoen efter koncerten markerer den tyske genforening i 1990, bidrog til endnu et historisk perspektiv, fremførte den tyske vært og ambassadør i Danmark, Andreas Meitzner, i sin velkomst i salsprogrammet.

100 kilometer er afstanden fra Bamberg til den tjekkiske grænse, og dermed hører byen hjemme i en region overmåde rig på musikalske traditioner, som byens symfonikere bestræber sig på at bevare; deres egenart er nemlig dette tysk-bøhmiske habitat, som en blanding af musikalsk dybde og genuin spillemandsmusik.

Et af orkestrets fornemste præg er diskretion, det påkalder sig ikke opmærksomhed med store armbevægelser eller brilliant virtuositet. Det lød på intet tidspunkt aggressivt, blæret eller larmende. Klangdannelsen var blød og afrundet med den særlige charme, at blæserne mindede om en Welt von Gestern, især messingblæsernes sprøde klang befinder sig milevidt fra den potente amerikanske sound, som de fleste orkestre sværger til i dag.

Diskretion er jo en æressag, men her betyder det ikke anonymitet. Der blev musiceret med så gedigne kompetencer, at førsteviolingruppen tillod sig at være mindre end andenviolingruppen. Det er et særsyn.

Den gyldne spinderok

Den unge tjekke Jakub Hrusa har været orkestrets chefdirigent i et par år, vi kender ham herhjemme fra flere gæsteoptrædener i DR og på Holmen. Han var udpeget som musikchef på Operaen, men trak sig sammen med operachefen Keith Warner på grund af de bebudede besparelser i 2012. Så hapsede bambergerne Hrusa, og man måtte – med en vis misundelse – sidde og fryde sig over det fine samarbejde, de har etableret.

Antonín Dvorák, Bohuslav Martinu og Johannes Brahms – det tjekkisk-tyske program var deres musikalske visitkort og som et spejl af orkestrets sjæl. Den gyldne spinderok hører til Dvoráks sene kompositioner med melodiske mindelser om den sidste symfoni Fra den ny verden, et symfonisk digt der helt bogstaveligt skildrer et tjekkisk folkeeventyr. D

et var et ideelt stykke at begynde med, orkestergruppernes særpræg så at sige defilerede forbi ørerne, som om man bladrede i en illustreret eventyrbog hentet ned fra loftsrummets gemmer. Der var en henførende syngende klang i violinerne og let vibrerende messingkoraler, blide opsving i klarinetterne og pludselige oprør i hele orkestret, som var det en slavisk dans, og ikke mindst var der smukt justerede overgange mellem eventyrets mange scener.

Det var et scoop for gæstespillet, at tyske Frank Peter Zimmermann var bragt med som solist i Martinus’ 1. Violinkoncert. For med ham i front gnistrede og bevægede dette for de fleste ukendte stykke, også i en sådan grad at man må håbe på, at det snart bliver et egentligt repertoireværk. Komponeret i 1933, men gemt af vejen og først uropført i 1973 længe efter komponistens død.

Han skrev det i Paris, hørbart påvirket af Stravinskijs neoklassik, som imidlertid ofte bliver spillet tørt og maskinelt. Sådan lød det slet ikke i Koncerthuset. Zimmermanns spillestil lå tæt på bambergernes ustressede klangbehandling. Førstesatsens hyperaktive rytmiske leben blev moduleret af bløde ansatser og behersket dynamik, uden at energiens greb blev løsnet.

Andantens lyrik hentede sin vemodige glød i hjemlandets folkemusikalske sangbarhed, og i finalen legede solisten sig med tungen i kinden gennem et virvar af skæve betoninger og skægge indfald med eminent support fra Hrusa. Derefter sænkede Zimmermann brat pulsen i sit ekstranummer – en gribende udlægning af den langsomme »melodia« fra Bartóks sonate for soloviolin.

Tre gyldne toner

En del tilhørere forlod mærkværdigvis Koncerthuset i pausen. Måske fordi de ikke orkede at høre Brahms 2. Symfoni for 117. gang. Det var dumt af dem. For den version som bambergerne og deres tjekkiske dirigent gav os var absolut mindeværdig, ja mere end det: Orkestrets kvaliteter foldede sig nu for alvor ud, som en juvel i den europæiske musikkultur.

Endnu et historisk perspektiv meldte sig, for symfonien har en særstatus for vore egne radiosymfonikere. I året efter Bamberg-orkestrets grundlæggelse indspillede de den under Fritz Busch, der førhen var tvunget bort fra Dresden af nazisterne og på flugt til København, hvor han bibragte den første generation af radiosymfonikere en centraleuropæisk spillekultur. Optagelsen er et klenodie i DR-orkestrets diskografi og beslægtet med, hvad der kom fra bambergerne den aften i Koncerthuset.

Selve afsættet var betagende, de dybe strygeres svage, gyldne eksponering af de tre toner, der er styrende for symfoniens udvikling. Et afsæt der åbnede for nobelt fraserede stigninger og fald hen til den varsomme behandling af det syngende tema, som bringer en hilsen til Schubert.

De første satser er melankolske og traurige, i de sidste smiler de bøhmiske danse, og der gøres reverens for den livsalige Haydn. Og som sådan formidlet af disse herlige gæster, som efterfølgende gav et elegant turneret ekstranummer med »Ungarsk dans nr. 21« af Brahms – orkestreret af Dvorák. Kredsen var sluttet.

Gæstespil med Bamberger Symfonikerne, Frank Peter Zimmermann (violin) og Jakub Hrusa (dirigent). Dvorák, Martinu og Brahms. Koncerthuset 2. oktober

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her