Læsetid: 4 min.

Bogen om Pernille Vermund er en ukritisk fortælling om Askepot fra Snekkersten

Portrætbogen om Pernille Vermund er blot seneste tegn på, at medierne op til næste valg vil overøse hende med opmærksomhed i en grad, der kan gøre højreradikalismens komme til en selvopfyldende profeti
Portrætbogen om Pernille Vermund er blot seneste tegn på, at medierne op til næste valg vil overøse hende med opmærksomhed i en grad, der kan gøre højreradikalismens komme til en selvopfyldende profeti

Jakob Dall

2. november 2018

»Pernille syntes ikke, at det var mærkeligt at have en næsten nøgen kvinde med bryststørrelsen 85D hængende på væggen. Hun var dybt fascineret af de bryster og syntes, at de var virkelig flotte.«

Det er med sans for den slags kulørte detaljer, at BT’s politiske redaktør Andreas Karker tager læseren af Værdikrigeren med helt ind i Pernille Vermunds teenageværelse, hvor en stor plakat med 1990’er-popsangeren Samantha Fox troner over »farvestrålende flasker med Blå Bols og skriggrøn Pisang Ambon«.

Medierne sværmer om den barmfagre blondine fra Nordsjælland, der som Nye Borgerliges formand er en af de helt store jokere i det kommende folketingsvalg. Får det nye parti 1,9 procent af stemmerne, taber Venstre næsten med sikkerhed regeringsmagten på grund af stemmespild. Får de to procent, vil Lars Løkke sandsynligvis ende med at kunne blive siddende – men med et endnu mere uregerligt parlamentarisk grundlag, hvor Dansk Folkeparti pludselig må se sig selv overhalet højre om på indvandrerkritikken.

Gyldendal
Portrætbogen er således blot seneste tegn på, at medierne op til næste valg vil overøse Pernille Vermund med opmærksomhed i en grad, der kan gøre højreradikalismens komme til en selvopfyldende profeti – og gøre danske medier skyldige i at lave en Trump.

Bogens forfatter formulerer det sådan, at »pressen har udvist lige dele fascination og kritisk skepsis over for det stærkt højreorienterede og indvandrerkritiske parti«. Værdikrigeren efterlader dog et utvetydigt indtryk af, at fascinationen har vundet over den kritiske skepsis, når det gælder Karker selv.

Tidligt i bogen slås et gennemgående tema an, når det hedder, at den unge Vermund var »interesseret i unge kvinder, der ville frem og skabe opmærksomhed, og Pernille syntes ikke, at der var noget galt i, at de i den proces også spillede på deres sexappeal«.

Karker bidrager til at opbygge Vermunds persona som en frisindet og frisk pige, der bare føler, at hun må »sige det, som det er« ved at fortælle eventyret om Askepot fra Snekkersten, som slet ikke ville være politiker, men som ved en mislykket Tinderdate og et par flasker rødvins mellemkomst ender som højrefløjens nye dronning og endda får sin prins, den »frihedselskende erhvervsmand« og skatteundviger Lars Tvede, til sidst.

Der er masser af ugebladsguf i portrætbogen, hvor man blandt andet også hører om Vermunds første kys, forliste parforhold og om, hvordan selv denne sporty kvinde tog 10 kg på, da hun havde små børn.

Karker lægger ikke skjul på, at han har valgt at skrive en portrætbog og ikke en debatbog, og det kan man selvfølgelig vælge at acceptere og så læne sig tilbage i sofaen og svælge i detaljerne om Vermunds kærlighedsliv og udseendemæssige mindreværdskomplekser.

Men det virker nu besynderligt med en portrætbog om en partiformand, hvor det er så uigennemskueligt, hvilke ord forfatteren er afsender på, og hvilke der er partiformandens.

For eksempel hedder det i en beskrivelse af Nordvestkvarteret i København, at »der er gader, hvor der næsten kun er arabiske skilte, og man kan forledes til at tro, man slet ikke er i Danmark«. Som tidligere nordvestbeboer, der stadig kommer jævnligt i kvarteret, har jeg meget svært ved at genkende den beskrivelse, som Karker laver.

Det virker grangiveligt, som om kildens sprog og verdenssyn har smittet af på ham, og man sidder tilbage med spørgsmålet om, hvem der egentlig fører pennen. Men man hører aldrig direkte fra hovedpersonen selv.

Til trods for at bogen ifølge Karkers forord er baseret på omkring 20 timers interview med Pernille Vermund, bliver hun ikke en eneste gang i bogen citeret direkte fra et af de interview. I stedet refererer han til hendes gamle debatindlæg, presseoptrædender og facebookopdateringer. Og så foretager han det malplacerede skønlitterære greb, at han agerer alvidende fortæller og gang på gang betror læseren, hvad Vermund »føler« og »tænker«.

Hun »følte« eksempelvis, at det var »nødvendigt at føre en meget hårdere udlændingepolitik«. Og på den måde bliver man selvfølgelig fri for at behandle det udsagn som en politisk udmelding, der kalder på kritiske spørgsmål og argumenter.

Det er ikke kun Vermunds indre liv, som Karker tilsyneladende har privilegeret indblik i. Han skriver for eksempel om Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, at hun »har travlt og ikke er særlig godt forberedt«, inden sin medvirken i et tv-program, hvor Vermund også medvirker. Gad vide, hvor Karker ved det fra.

Eventyret om strammerdronningen pyntes med små anekdoter om, hvordan Saxo Banks direktør Lars Seier Christensen inviterer Vermund til morgenmad på Hotel D’Angleterre efter at have doneret 25.000 kroner, fordi han godt kan lide hendes politiske dagsorden (læs: den økonomiske overklasse er vilde med hende) og om hendes barndoms venskab med en af Danmarks første kvindelige imamer Sherin Khankan (læs: moderate muslimer er fine nok).

Man får det indtryk, at Karker mest har brugt de 20 timer i selskab med Vermund på at svømme hen i hendes personlige historie, der er det eneste (relativt) nye, som bogen bidrager med.

Well played af Vermund. Hun kan roligt fejre Værdikrigeren med et godt glas og en tur i Jaguaren.

Andreas Karker: ’Værdikrigeren – et portræt af Pernille Vermund’. Gyldendal, 256 sider, 300 kroner

Pernille Vermund ved godt, hvad forsamlingen vil høre. De længste bifald på partiets årsmøde kommer, hver gang hun kredser om muslimsk indvandring.
Læs også
Pernille Vermund løber 3-4 gange om ugen, typisk en rute på 12 km, hvor hun afslutter løbeturen med en dukkert ved Snekkersten Havn. I dag bader hun i sit løbetøj. Om vinteren gør hun det nøgen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Frede Jørgensen
  • Jørgen Wassmann
Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Olaf Tehrani, Frede Jørgensen og Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egentlig en ganske trist og trættende person, hvis I spørger mig

Hans Christian Asmussen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Carsten Mortensen, Anne Koed Westergaard og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Lars N. Jensen

Hvis ikke hun allerede er det, så bliver hun sikkert snart veninde med Sylvi Listhaug (FrP) her i Norge ;-(

Frede Jørgensen

Det kunne tyde på at Karker har været involveret
i en ordentlig tungeslasker med Vermund.

Jens Kofoed, Lars N. Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Ved det kommende folketingsvalg vil der givetvis være mænd, der skal overveje hvilket hoved, der skal bestemme krydsets placering.

Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det danske konsensus-demokrati har brug for typer som Pernille Vermund - de eneste der får folk til at forstå hvor vigtigt et samtalende demokrati i virkelighed er og noget der er værd at kæmpe for - som i "Ud med Lars Løkke Rasmussen"

Det er endda Gyldendal, der har udgivet skriftet. Men der har de vist også fået sig en ny, borgerlig leder.

Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Maj-Britt Kent Hansen, Per Torbensen, Ejvind Larsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Kære Katrine Damm:
Jeg er egentlig selv stor tilhænger af, at mine "politiske fjender" skal skabe stemmespild, men vi kunne også hæve spærregrænsen her i landet til 5% som i Tyskland eller endog 10% - som i fx Tyrkiet.

MEN såvel "stemmespildstankegangen" som en forhøjet spærregrænse er vel dybest set et demokratisk problem = med til at lukke munden på dem, vi ikke bryder os om! Og hvor er vi så på vej hen ...?

Claus Nielsen, Michael Friis, Hans Aagaard og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Stort set enig, Ole Kresten Finnemann Juhl, og jeg synes spærregrænsen ligger fint, hvor den ligger, i enkelte tilfælde får jeg så lige den der lille tanke.... ;) bemærk mit ';)' i forrige kommentar.

Vigtigt at holde fast i, at Vermund er lykkeridder, der gerne vil frem,og for hvem, det ikke er nok, at være arkitekt her i whisekybæltet.
Hun blev i 2013 valgt ind i Helsingør byråd,og opstillede som Folketingskandidat for de konservative. Stod som 2 efter den mere besindige Mette Abildgaard, der vandt mandatet. Tre måneder efter brød Vermund med de konservative, og dannede Nye Tarvelige.
Det afgørende spm. er: Hvis hun nu var blevet valgt til Folketinget i stedet for Abildgaard, ville hun så også have brudt med partiet, og gået solo? Jeg tillader mig, at tvivle.
Som så mange her oppe i "bæltet" lever Vermund en beskyttet tilværelse. Hendes modstand mod "de fremmede" hidrører fra en oplevelse hun havde en aften , hvor hun havde været til fest på Snekkersten Havn. På vej hjem blev hun og hendes drenge generet af en flok knægte, angiveligt med indvandrerbaggrund.
Dette gjorde Vermund harm: Kan ærlige borgere nu ikke færdes i fred på deres egne villaveje, og så blive generet af en flok...... osv. Mere skulle det ikke til.
Naturligvis kan den slags da være ubehageligt, men skal der virkelig ikke mere til førend Vermund går i krig mod samtlige muslimer mv.? Stakkels hende, og stakkels os andre, der skal døje med hende - indtil døgnfluen mister pusten.

Michael Christensen, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Elisabeth Andersen, Marie Jensen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar

Vigtigt at holde fast i, at Vermund er lykkeridder, der gerne vil frem,og for hvem, det ikke er nok, at være arkitekt her i whisekybæltet.
Hun blev i 2013 valgt ind i Helsingør byråd,og opstillede som Folketingskandidat for de konservative. Stod som 2 efter den mere besindige Mette Abildgaard, der vandt mandatet. Tre måneder efter brød Vermund med de konservative, og dannede Nye Tarvelige.
Det afgørende spm. er: Hvis hun nu var blevet valgt til Folketinget i stedet for Abildgaard, ville hun så også have brudt med partiet, og gået solo? Jeg tillader mig, at tvivle.
Som så mange her oppe i "bæltet" lever Vermund en beskyttet tilværelse. Hendes modstand mod "de fremmede" hidrører fra en oplevelse hun havde en aften , hvor hun havde været til fest på Snekkersten Havn. På vej hjem blev hun og hendes drenge generet af en flok knægte, angiveligt med indvandrerbaggrund.
Dette gjorde Vermund harm: Kan ærlige borgere nu ikke færdes i fred på deres egne villaveje, og så blive generet af en flok...... osv. Mere skulle det ikke til.
Naturligvis kan den slags da være ubehageligt, men skal der virkelig ikke mere til førend Vermund går i krig mod samtlige muslimer mv.? Stakkels hende, og stakkels os andre, der skal døje med hende - indtil døgnfluen mister pusten.

Måske er tiden inde for DF'erne til at få gjort Linse til Folketingskandidat.....

Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Her er en kvinde, som bruger sit køn, udseende og seksuelle udstråling fuldstændig bevidst - og det i en grad så Karker, formentlig i ren og skær maskulin befippelse, giver konen et medløb, hun ikke burde have haft.

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar

Lasse Jensen skriver i onsdagens Information om mediernes eksponering af Vermund. I tirsdagens udgave af Børsen var det ikke til at overse et kæmpefoto, hvor Vermund er fotograferet bagfra i snæver, lækker rød kjole, gyldent fang-mændende-hår og høje hæle. Helt i centrum af fotoet er en smuk bagdel. Således indfanget og klar, kan man gå over til at læse aritiklerne i bladet om partiet. Jeg opfatter det som himmelråbende naiv fotojournalistik, og jeg er også lidt stødt på mit køns vegne, at journalisterne falder for disse feminine tricks og forveksler kjole med indhold med politik.

Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Mogens Holme, olivier goulin, Ejvind Larsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Spis brød til venner.
I 'Deadline' går aftes brugte studievært Jacob Rosenkrands næsten to tredjedele af sendetiden på en 'hyggesnak' med Alternativets partiformand Uffe Elbæk om ex-kulturborgmester Niko Grønfeldts ommøblering af sit kontor på Københavns Rådhus og Alternativets politiske ordfører MF Caroline Magdalena Maiers privatforbrug af langdistance-flyrejser til feriemål, hvor hun kan dyrke sin interesse for dykkersport.

Så kom ikke og sig, at det kun er politikerne fra 'blå blok', der bliver overeksponeret af mikrofonholderne i det-er-tv-dk i anledning af borgerkrigen om 'nøglerne til maskinrummet på Christiansborg' i disse for vor nationale egenart og sammenhængskraft så vanskelige tider. De 'grønne' får skam også, så hatten passer ... ; -)

Vibeke Hansen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Alternativets nye kulturborgmester i København har i mellemtiden oplyst, at hun ikke agter at udskifte designermøblementet i borgmesterkontoret med sækkestole fra genbrugsbutikken. Det er endvidere blevet oplyst, at det rundstrikkede kunstværk 'gokkesokken' er udlånt vederlagsfrit til rådhuset af ophavskvinden i håb om, at det ville gøre hende mere kendt blandt de økonomisk mere velbeslåede medlemmer af den kreative klasse i hovedstaden.

Grethe Preisler

Scene fra Skærmydsler i et papirløst ægteskab

- Han: 'Gentlemen foretrækker blondiner.'
- Hun: 'Det passer fint på os.'
- Han: 'Du har da aldrig været blondine.
- Hun: 'Nej, og du har aldrig været en gentleman.'

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tyve spørgsmål til professoren

Hvis Pernille Vermund havde manifesteret sit talent for at vække opsigt i de medier, som hovedsageligt appellerer til kunder med interesse for de 'kendte og kongeliges' gøren og laden, havde det så været mindre SYGT, sexistisk og nedladende af dagbladet Informations anmelder at omtale hovedpersonen i selvbiografien 'Værdikrigeren' som 'barmfager blondine' og fokusere mere på damens udseende end hendes 'politiske holdninger'?

Runa skriver.
Det er meget sørgeligt, at et nyt parti ikke har andet på hjerte end et splittende had til indvandrere, for at komme i Folketinget.

Vi hører og læser mere om Pernille Vermunds velformede fysiognomi, end hendes indvanderfjendske politik og totalt urealistiske økonomiske politik. Vi skal vel ikke stemme på hendes attributter.

Hvorfor er der ingen journalister, der spørger Pernille Vermund om Nye Borgerliges økonomiske politik og hendes/partiets grundlovsbrydende idéer om udvisning af indvandrere, samt hvordan deres politik vil have indflydelse på vores samfundsøkonomi og nationens sammenhængskraft.

Pernille Vermund vil i Folketinget, for her tjener hun penge.
Hendes vælgere er mænd i aldersgruppen 50+

Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Runa skriver.
Det er meget sørgeligt, at et nyt parti ikke har andet på hjerte end et splittende had til indvandrere, for at komme i Folketinget.

Vi hører og læser mere om Pernille Vermunds velformede fysiognomi, end hendes indvanderfjendske politik og totalt urealistiske økonomiske politik. Vi skal vel ikke stemme på hendes attributter.

Hvorfor er der ingen journalister, der spørger Pernille Vermund om Nye Borgerliges økonomiske politik og hendes/partiets grundlovsbrydende idéer om udvisning af indvandrere, samt hvordan deres politik vil have indflydelse på vores samfundsøkonomi og nationens sammenhængskraft.

Pernille Vermund vil i Folketinget, for her tjener hun penge.
Hendes vælgere er mænd i aldersgruppen 50+

Elisabeth Andersen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar