Læsetid: 2 min.

’Centaur’ er et afdæmpet, men indfølt stykke civilisations- og systemkritik

Det billedskønne kirgisiske drama er ikke en verdensomvæltende film, der taler med store, flammende bogstaver. Men den har en egen skønhed og poesi
Aktan Arym Kubat har både instrueret og spiller hovedrollen i det kirgisiske drama ’Centaur’, der handler om en hesteglad rebel. 

Aktan Arym Kubat har både instrueret og spiller hovedrollen i det kirgisiske drama ’Centaur’, der handler om en hesteglad rebel. 

Øst for Paradis

11. oktober 2018

I tidernes morgen var kirgiserne et hestebegejstret nomadefolk, der var frie som fuglen – hestene gav dem vinger som kentaurer – og som tog sig af hinanden og af naturen og dyrene omkring sig. Sådan er det ikke længere, forstår man af det kirgisiske drama Centaur, der handler om en drømmer og en hestetyv, titlens Centaur (Aktan Arym Kubat, der også har instrueret filmen). Han bor i en lille landsby og har kone og barn. Engang var han byens biografoperatør og viste blandt andet film om og med heste, men arbejder nu som håndværker og bærer sin mad og sit værktøj i en af den slags metalkasser, han engang bar filmspoler i.

Landsbyens rigmænd, deriblandt en fjern slægtning til Centaur – det kaldes han, fordi han hele tiden taler om de gamle kirgisiske sagn om heste og guder – er ved at geare op til det årlige hestevæddeløb og indkøber hurtige fuldblodsheste. Men hestene bliver stjålet, og jagten på tyven går ind. Publikum ved godt, at det er Centaur, der hugger hestene – og slipper dem fri efter at have redet som vinden på dem – men hvorfor finder man kun gradvist ud af i den på mange måder smukke, dramatiske og ikke umorsomme film.

Centaur er med andre ord lidt af en rebel, der ikke lige lader sig tæmme, og som ikke forstår, hvad der er sket med hans landsby og hans folk, de engang så stolte, uafhængige kirgisere. På samme måde har Aktan Arym Kubat i rollen som Centaurs instruktør en større fugl at plukke med en udvikling, der kan være svær at stoppe.

Afdæmpet poesi

Centaur bryder sig ikke om de missionerende, kyske muslimer, der vil bestemme, hvordan beboerne i landsbyen skal opføre sig – og som har indrettet en moske i det, der engang var hans biograf. Byens fromme kristne har han heller ikke meget tilovers for. Han mener derimod, at hans folk er ved at miste forbindelsen til de traditioner og den kultur, der gennem århundreder har formet dem og nu bliver ignoreret, ja, svigtet, til fordel for den moderne verdens bekvemmeligheder og jagten på profit.

»Hvorfor tager vi os ikke længere af hinanden, hestene og naturen,« spørger Centaur på et tidspunkt sin rige slægtning, som faktisk synes at lytte og – i hvert fald for en stund – får dårlig samvittighed over, at han nok er i familie med Centaur og har betalt for hans bryllup, men knap nok kender ham og sjældent har med ham at gøre.

Centaur er ikke en verdensomvæltende film, der taler med store, flammende bogstaver. Men den har en egen skønhed og poesi, som ikke mindst skyldes de smukke billeder, ikke mindst af heste og natur, og en stille styrke, som kommer fra hovedpersonen, Centaur, der stædigt insisterer på sin ret til at være helt sig selv – som en vild hest på sletten. Sådan kan man også bedrive system- og civilisationskritik.

’Centaur’. Instruktion: Aktan Arym Kubat. Manuskript: Aktan Arym Kubat og Ernest Abdyjaparov. Kirgisisk-hollandsk-tysk-fransk (Udvalgte biografer i hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
David Zennaro og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu